Galleri
Denne hjemmeside er lavet i WordPress ved brug af hjemmesideskabelonen Misty Lake. I dette format er der øverst på hver side og hvert indlæg et bredt, rektangulært foto, der kaldes en “header”, fordi det er placeret øverst. Misty Lake giver én muligheden for at bruge det samme foto til alt eller at uploade et antal headers og lade programmet veksle vilkårligt mellem, hvilket foto der fremvises på den side eller det indlæg, der klikkes ind på.
Jeg har valgt sidstnævnte mulighed. Og jeg føjer af og til nye headers til. Hver af mine headers viser som oftest en vej eller sti, som jeg har gået ad. Samtidig forsøger jeg at byde på en vis variation, således at jeg fortolker vej eller sti bredt; derfor er der også inkluderet et færgeleje, en bro, en travl hovedvej osv.
De forskellige headers stammer ikke blot fra min tur Jylland rundt, jeg har også hentet fotos fra andre ture, fortrinsvist i Midtjylland. Her præsenteres de samlet som et galleri.