Info og links om Trækstien og Lodsstien.

(1) Naturstyrelsens folder: Trækstien Randers-Silkeborg.
(2) Silkeborg Kommunes side om Gudenåen.
(3) Tre-døgns-prognose for vandstanden i Gudenåen.
(4) Målinger af aktuel vandstand i Gudenåen. Se en måned eller et år tilbage.
(5) Naturstyrelsens folder om Hjermind/Kjællinghøl.

(6) Folder om den inderste del af Lodsstien.
(7) Folder om den yderste del af Lodsstien.
(8) Randers Kommunes side om færgerne over Randers Fjord.

Trækstien går langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers (mine vandredage 25, 26, 27, 28). Lodsstien (vandredag 16) fører i forlængelse heraf til mundingen af Randers Fjord.
Som det forklares i Naturstyrelsens folder er visse stræk af Trækstien noget mere udfordrende end en normal vandresti.

Trækstiens tilstand
Trækstien er en natursti – egentlig blot en ret til at færdes, og dens kvalitet er derefter. På delstrækninger kan stien være våd eller endog i vinterhalvåret oversvømmet. Der er heller ikke broer over alle grøfter. Urtevegetationen slås flere gange, men i perioder er den høj. Oplevelsen af at færdes her ligner den lejemændene fik, så vær forberedt på sumpe, nælder, grøfter og hegn.
Fra folderen: Trækstien Randers-Silkeborg (1998)

Denne folder er fra 1998, og siden da har Gudenåen oplevet stadigt højere vandstand.

Hvorfor går Gudenåen over sine breder?
Vandet i Gudenåen står højt, fordi: Vandet er blevet klart, siden vandremuslingen kom til i 2007. Vandremuslingen filtrerer vandet for plankton, så det bliver klart. Grøden (vandplanterne) kan vokse i åen i hidtil uset omfang, fordi lyset nu når ned til bunden i modsætning til tidligere, hvor algerne skyggede for undervandsplanterne. De seneste par år har der derfor været store mængder grøde i Gudenåen om sommeren. Grøden bremser vandet og får vandstanden til at stige.
Fra Silkeborg Kommunes side om Gudenåen.

Som det forklares på Silkeborg Kommunes udmærkede side om Gudenåen er dette en tilstand, der er kommet for at blive, fordi området er underlagt lovgivning om naturbeskyttelse, der begrænser grødeskæring til én gang om året. Grødeskæring i sig selv er ganske bekosteligt og hjælper kun et par uger… Så derfor må man som vandrer være indstillet på at tage terrænet, som det nu engang fremstår.
I det følgende vil jeg give min vurdering af vanskelighederne, eftersom man sikkert får den bedste oplevelse, hvis man er forberedt på, hvad der venter. Vanskelighederne står i direkte forhold til Gudenåens vandføring. Den er størst fra november til marts og – især i den øverste del af Gudenåsystemet – i juli og august, hvilket skyldes stor grødemængde i sommermånederne. April har den laveste vandføring. Brug link (3) og (4) til at bedømme forholdene.

På det nederste stræk af åen, fra Langå til Randers, er der stort set aldrig problemer. Stien er oftest en bred (mere end en meter) velstampet jordsti eller bedre.
Strækket fra Langå til Tangeværket er det “vildeste”, men så måske også det mest spændende. Det er på denne del af ruten, at stien er en vej-ret eller blot en ide, det tyndest mulige slidmønster i vegetationen.
Ofte går man på selve den høje åbrink eller over enge med kvæg eller får, tit med små trætrin til at hjælpe én over det elektriske hegn. Der kan være skiltet med tyr i indhegningen, men det har aldrig givet problemer, så man skal ikke regne med at få forløst sine toreadordrømme her.
Af og til går stien gennem rørsump – med eller uden plankebroer. Andre steder vokser der højt krat helt ud over åen, og umuliggør direkte passage, så man i stedet må finde en vej gennem ellesump med dybt, sugende mudder og sort stillestående vand. Rørsump og ellesump er de (kortere) stræk af stien, der er mest følsomme over for vandstandsstigning. Der forekommer mudrede skrænter (2-4 meters højde), bevoksede med krat og høje træer, hvor stien uvægerligt er trådt til dybt mudder.
Undervejs er der mulighed for af gøre en afstikker ad afmærket rute til Busbjerg, hedebakker med fantastisk udsigt over Gudenådalen. Øst for Bjerringbro er der etableret en træbro til cyklister og fodgængere, som giver adgang til Hjermind/Kællinghøl-området, som er beskrevet i en folder fra Naturstyrelsen. (5)
Gudenåen er opstemmet ved Tangeværket. Den oprindelige træksti er således forsvundet under Tange Sø. I stedet føres stien gennem Gudenåens Plantage, ad en bred grusvej og garanteret tørskoet. Efter at have krydset landevejen mod Ans kommer man ind i et længere stræk med gamle godsskove frem mod landevejsbroen ved Kongensbro. De sidste kilometer før Kongensbro er også præget af særdeles sumpet terræn.
Strækningen fra Kongensbro til Silkeborg er den oprindeligt bevarede del af Trækstien. Fra 1969 til 1984 arrangerede Silkeborg Turistforeningen Trækstivandringen på den 23 km lange rute. Nogle år med over tusinde deltagere. End ikke udsigten til at passere de to pramdragerkroer i Svostrup og Kongensbro formåede at skræmme den brede mængde væk… Stien er veletableret, og fremtræder som sådan bred og faststampet. Så man møder ikke samme slags sugende mudderhuller som ved passage af ellesump og lignende. Men da stien ligger i højde med vandspejlet kan den i perioder være oversvømmet i længder på op til flere hundrede meter og i en højde på tyve centimeter eller mere. Dette gælder strækningen fra Kongensbro til Resenbro. Fra Resenbro til Silkeborg er vandringen problemfri.
Vandring på Trækstien er en enestående naturoplevelse, der næppe findes tilsvarende noget sted i Danmark. Og hvis man er villig til i de udsatte måneder at erstatte vandrestøvler med gummistøvler, kan den endda gøres med et vist minimum af komfort.

Lodsstien er ikke plaget af samme problemer som Trækstien. Det kan tilrådes, at man orienterer sig om færgedriften på Randers Kommunes hjemmeside. (8) Færgerne kan være ramt af tekniske nedbrud, planlagt reparation eller is på fjorden. Følger man ruten i hele dens udstrækning får man brug for at krydse fjorden med Mellerup-færgen. Lodsstien ender på sydsiden af fjorden, ved Udbyhøj Syd. Udbyhøj Nord ligger på den anden side af fjorden. Eftersom der bor flere mennesker her, har byen bedre busforbindelser til Randers.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s