Hærvejen

Hærvejen i Danmark

Hærvejen har en stor hjemmeside, hvor man kan hente meget baggrundsviden samt downloade detailkort over ruten. Der er også mulighed for at downloade en app.
I turistbureauer og visse boghandler kan man også købe kortene i fysisk form. Kortpakken hedder Hærvejen – En guide til vandrere og cyklister. Der er et oversigtskort og ni detailkort, der dækker hele strækningen, inklusiv de nye ruter nord for Viborg, i formatet 1:50 000, dvs et 2-cm kort, hvor to centimeter på kortet svarer til én kilometer i terrænet. Kortene har også meget lokal information om de steder, man passerer undervejs, og er helt identiske til de detailkort, man ser på hjemmesiden: www.haervej.dk/haervej/detailkort-haervejen.

Hærvejen i Tyskland

I Tyskland er Hærvejen under navnet Ochsenweg en glimrende skiltet cykelrute. Denne lille kompakte guide giver udmærket kortmateriale: Radwanderkarte Ochsenweg 1:75.000.

Derudover er hele Slesvig-Holsten dækket af en serie meget detaljerede kort til udendørs fritidsliv Wander- und Freizeitkarte 1:50 000 (købt på amazon.de):
Blatt 4 Flensburg – Kappeln.
Blatt 5 Schleswig – Eckernförde.

Blatt 6 Rendsburg – Neumünster.
Blatt 7 Itzehoe – Pinneberg.