Brabrand Sø, 20 km (546).
Tirsdag den 31. marts 2026.
Solskinnet melder sig op ad dagen, så det bliver en smuk dag i påskeugen til en vandretur. Jeg har ikke været ude at vandre i flere måneder, så jeg vælger en mindre og overkommelig tur – gennem Århus Ådal og rundt om Brabrand Sø.
Brabrandstien begynder, hvor den gamle Hammelbanestation stadig ligger. På den anden side af den lille træbro lå engang Ceresbryggeriets vidtstrakte industrigrund, gemt bag højt plankeværk. Virksomheden er flyttet ud, og nu er der høje byggerier, men også en fin lille park, som er åben for offentligheden, komplet med et lille tehus. Fra et stort gammelt piletræ hænger et tungt gardin af spinkle grene med frembrydende blade ned mod bred og å. På begge sider af åen er der små træplatforme, en stak kanoer på modsatte side.
Det gode vejr har fået mange andre århusianere udenfor. Jeg passerer forsigtigt små børn og hunde, nogle af dem forskræmte, andre ude af sig selv af begejstring. Cyklister, fodgængere, barnevognsførere og hundeluftere deler to små smalle asfaltstier.
Jeg krydser Ringgaden og kommer ind på banestien langs åen. Der er smalle bræmmer af siv langs åbredderne. Øst for åen er der en stribe flad eng, delvist indtaget af krat, kvæget endnu ikke sat på græs. Vest for åen er der en lav, skovbevokset skrænt. Hvor nogle få meter vejside åbner sig mod solen vokser klynger af rød hestehov. De små grønne blade under de struttende blomsterstande vil på få uger vokse sig enorme og nå en voksen mand til livet.
Længere fremme går jeg under De Tre Broer og følger den gren af stien, der løber mellem banedæmning og å. Træerne går over i en mandshøjt tornekrat klods op ad asfalten, henover tornene kan jeg se rørskoven vokse i omfang mod åen, som den løber mod vest.
Jeg følger cyklisterne gennem tunnellen under Ringvejen og nærmer mig hurtigt åens udløb fra Brabrand Sø, flere statelige piletræer her. De største engarealer ligger her ved søens østende. Grågæs og alliker fouragerer to-tre stykker sammen, mens krager holder sig enkeltvis og søger udkigsposter i krattets høje grene. De store folde er også tomme her, blot et spinkelt græsdække i bunden. Sidste års visne græs står i tuer på de fugtigere områder, mens muldvarpeskud spreder sig højere oppe. Vinden bærer lyden af højlydt snadren med sig.
En håndfuld gråænder og en enkelt troldand holder til ved broen over Døde Å. Selv om det ikke er noget stort vandløb, har der alligevel opbygget sig en anseelig mudderbanke og mågerne står tæt der henne. På den modsatte side af søen rejser Gjellerupplanen sig højt på bakken og langt inde mod byen kan jeg se silhuetten af et af de mange nye højhuse, der skyder op som paddehatte over alt i Århus. Dette her har stadig stilladser omkring og står over for Dokk1, præcist hvor åen løber ud i havnen.
Lycraklædte løbere passerer mig, alene eller i par, friske på de ti kilometer rundt om søen. Det er ganske blæsende på de åbne stræk, og jeg må have huen på. Heldigvis går stien igennem flere småskove, domineret af bøg og eg. De har ikke sat løv endnu, så skovbunden er lysåben, domineret af vorterods små gule sole og nogle spredte anemoner og violer.
Jeg runder søens vestende, hvor rørskoven når sin maksimale udbredelse i flader med sort, stillestående vand. Nye, friskgrønne planter gennembryder det sorte vand. Nord for søen kommer jeg i læ af bakkesiden med dens huse og skov øverst. Pludseligt er det alt for varmt til at have jakken lynet til. Påskeliljer og krokus har forvildet sig ud på den øverste, tørreste del af engene. Endnu en flygtning fra parcelhushaverne, snefryd, danner store bræmmer af blå og hvide blomster.
Snart efter passerer jeg Brabrand Kirke, hvidkalkede mure, rødt tegltag, mod en baggrund af blå himmel. Stien følger et skovbryn, indtil den når åbent land, stadigt varmt og uden vind. Et ujævn eng med en lille sø har tiltrukket et blandet selskab af alliker, krager og grågæs. Hættemågerne er i sommerdragt med den sorte hætte, blodrøde næb og ben, snehvid fjerdragt med grå vinger. Også Æblehavens kiosk har fin søgning fra sti og kolonihaver.
Og så har jeg rundet søen og følger Brabrandstien tilbage mod byen, musklerne føleligt ømme som tak for ikke at have vandret i adskillige måneder.
Jyske Vandreture 