klik på blåt nummer for at se denne vandredag
Flensborg-Gråsten, 27,8 km.
mandag den 22. september, 2014.
7:54. Perron 2. Afgangstid for Deutsche Bahns tog mod Ostbahnhof i Berlin. Med stop i Flensborg, så det er det tog, jeg skal med denne mandag morgen. Uden et eneste togskifte, blot to en halv time, så er jeg i Flensborg.
Vejret er køligt og blæsende, efterårsagtigt, men det holder tørt, og det bliver en solrig dag.
Fra Flensborg banegård tager jeg turen gennem byens centrale gader, forbi Nikolaikirche og Mariekirche, gennem industrikvarteret ved havnen, indtil jeg når frem til fjorden ved Ostseebad. Der er flere badesteder langs den inderste del af Flensborg Fjord, de ligger øde hen med gråt sand og tomme badebroer. Mågerne holder til længst ude på vandet, og sortkrager hopper rundt i sandet. Ude på fjorden er der enkelte sejlbåde og en firemandsrobåd.
I Flensborg hænger det danske og det tyske flag ofte side om side; som Tinglev har sin Deutsche Schule har Flensborg sit Danske Centralbibliotek. På stien ved fjorden ligger Flensburger Paddelfreundes klubhus om klubhus med Flensborg Roklub. Stien går neden for en lang skrænt med udskridende ler og gammel bøgeskov.
Hele min vandredag i dag går ad Gendarmstien, en afmærket vandresti fra Høruphav øst for Sønderborg til Flensborg (eller Padborg). Den tager sit navn fra de gendarmer, der gik langs grænsen i sin tid, og også stiens symbol, en gendarm, kommer derfra. Stien findes både i en cykel- og en vandreversion. Jeg har gået stien i dens fulde udstrækning, i den modsatte retning, for få år siden. Men i dag skal jeg bare til Gråsten, og jeg skifter mellem cykel- og vandresti, afhængigt af hvilken sti, der holder mig tættest på fjorden. Et kort stræk langs Vadehavet og et glimt af Ringkøbing Fjord er, hvad det er blevet til, siden jeg var i Struer, så nu har jeg lyst til at se på havvand hele dagen.
Jeg kommer tilbage til Danmark ved at krydse Kruså – vandløbet, ikke byen – ved den gamle grænse og kommer ind i Kollund Skov. Det er en skræntskov med gamle løvtræer, med korte mellemrum gennemskåret af dybe regnkløfter, så det går op og ned. Der er rækværk, lange trapper og skilte, der advarer mod færdsel på skræntfladen.
Kollund by er, som andre steder langs fjorden, karakteriseret ved store villaer, med velplejede haver, der næsten når ud til kysten. Et langt stykke langs fjorden har den nydeligste kystbefæstning, jeg nogen sinde har set. Ikke dynger af store krogede betonklodser, som de bruger det ude på Vestkysten, men derimod natursten i vekslende størrelse, omhyggeligt passet ind i en elegant bue.
Et stykke ude i fjorden ligger et par småøer, Store og Lille Okseø. Om sommeren er der færgefart derud til, kan jeg se på et opslag. Svanepar ligger langs fjorden, måger og ænder i store flokke ligger på vandet eller har indtaget bådebroer. Skarve flyver tungt gennem luften, eller sidder tæt sammen med måger og tørrer deres udbredte vinger i solen. Langs kysten kommer jeg forbi stræk med krat eller skov, sivskove langs kysten eller græsklædte bakkesider med får eller kvæg. En enkelt golfbane, en højskole og et julemærkehjem er der også plads til. Men til sidst bryder liebhavervillaerne igen igennem ud til kystlinjen. Et sted har man en kaktus stillet frem i en kæmpestor sydlandsk urtepotte, et andet sted dukker et rødt egern op blandt efterårsløvet i en villahave. På den tyske side af fjorden kan jeg se silhuetterne af kirketårne, herregårde og af til lystbådehavnenes masteskove. Broagers halvø rager ud i fjorden med stejle klinter vist frem.
Helligsø er en ferskvandssø, der er blevet kunstigt omdannet til strandsø ved at skabe et gennemløb til fjorden. Mens jeg står og læser et skilt med information om projektet dykker en lille fugl i lige linje under stiens lille træbro og fortsætter med utrolig hastighed hen over søoverfladen. Dens fjerdragt glitrer i blåt og grønt: en isfugl, der er ikke noget, der kan forveksles med den i dansk natur.
Jeg runder et sving og bliver overrasket over at se lille fyrtårn, der synes at stå i kanten af et læhegn. Men det er naturligvis beregnet til at blive set fra den anden side. Nu er jeg næsten i Gråsten, og kunne have taget den direkte vej. I stedet fortsætter jeg frem til broen over Egernsund, med en lystbådehavn lige ved side af, så gør jeg om og går hen til Gråsten Station. Turen hjem kræver tre tog.
Forbrænding, 222-465.
Jyske Vandreture 