38: Lild Strand-Hanstholm

klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt

Lild Strand-Hanstholm, 29,9km.
Tirsdag den 26. juni, 2012

Jeg begynder at kunne mærke, at jeg kommer ud i kanten af Jylland, også hvad angår offentlig transport. Klokken er tolv, da jeg bliver sat af bussen ved Strandvejen til Lild Strand, 3 kilometer før Frøstrup. Så jeg nåede aldrig frem til at se Frøstrup eller Frøstruplejren.

Så jeg går den velkendte vej ud mod kysten. Det er en blæsende dag. Senere på eftermiddagen skal jeg blive glad for, at jeg har mine handsker med. Men foreløbigt er det ganske varmt inde i plantagen. Det er jeg ikke den eneste, der synes, udstrakt i solen, på den varme asfalt, ser jeg dagens første hugorm. Nummer to ser jeg på Redningsvejens græsovervoksede hjulspor. Min første hugorm har en nydeligt zigzagmønster i brune nuancer henover ryggen, den anden har en mere fedtet sortgrøn fremtoning.

Fra Lild Strand går turen stik vest, over klithede der er bred og synes af endeløs længde. Det er overvoksede klitter meget af det og ligner et frossent hav. Der er græssende kvæg og blomstrende klitroser ovre ved den første klitrække. Jeg har næsten landskabet for mig selv. Det er formodentligt så tæt på en blichersk oplevelse, som man kan komme i vores tid.

Til al overflod ser jeg denne vandresæsons første rådyr i fuld figur. Den braser frem fra en lav klynge krat, kanelbrun sommerdragt, og forsvinder hoppende over heden.

Længere fremme når plantagen tættere på klitterne for en kort stund. Derefter kom der et landskab med klithede isprængt en masse småsøer, en enkelt bunker i klitrækken.

Cirka halvvejs gennem dagens rute munder stien ud i strande. I dag er det en barsk oplevelse at gå der. En strid blæst pisker sandet op og giver en ubehagelig sandpapirseffekt, sandkort sætter sig fast i solcremen i mit ansigt.

Jeg bestemmer mig hurtigt for at søge ind i landet. Der går et net af grusveje langs kysten. Der er flere småsøer, græssende kvæg i klitten, et af dyrene med et opaddrejet og et nedaddrejet horn. Jeg beslutter at følge cykelruten til Hanstholm, den går parallelt med kysten, en kilometer inde.

Et stykke længere fremme kommer jeg gennem Vigsø. Under familieweekender har vi af og til kørt ud og gået tur her, der er masser af bunkere på stranden. Men i dag er vejret for uvenligt.

I Vigsø kommer jeg i en langsom stigning opover Lien, havskrænten, og jeg fortsætter i det højere landskab hele vejen til Hanstholm. Der er store marker på venstre hånd, en blanding af marker, læhegn og klithede på venstre hånd. Af og til er der lange udsyn over havet, blæsten gør det umuligt at høre havbruset på denne afstand, det hvide skum på vandet får et mærkeligt frossent udseende herfra.

Jeg kommer ind til Hanstholm gennem et industrikvarter, går gennem en trøstesløs indfaldsvej og stiger ned på havnen via en trappe fra en parkeringsplads med en flot udsigt over hele havnen.

Bussen til Thisted giver mig et blik over Hanstholmreservatet mod syd, et gensyn med Nors og et blik på Thisteds havnefront. Senere er der en lang bustur til Ålborg, en x-bus, der ankommer ti minutter før tiden, så jeg når et tidligere tog til Århus, og er hjemme kvart over ti.

Finnegans Wake, 183-280.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s