klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Tinglev-Flensborg, 35,4 km.
mandag den 15. september, 2014.
Der er sortkrager på Middelfart Station, flere småflokke på fire-fem fugle, blandede med alliker. Herinde i byen kan jeg betragte kragerne på lidt tættere hold end ude i terrænet, men de holder sig alligevel på den dobbelte afstand af det, allikerne tillader sig. Om det nu skyldes sidstnævntes større fortrolighed med byen eller førstnævntes større hjerner… Jeg ser af og til enlige sortkrager i Århus, men jeg har aldrig set sådanne flokke så langt nordpå.
Der er sporarbejde i gang på banen mod Flensborg. Det skal vist være dobbeltsporet. Det betyder togbus i dagtimerne, for tiden mellem Vamdrup og Vojens, og det medfører, at jeg kommer til Tinglev med en halv times forsinkelse, ved tolv-tiden.
Min rute er endnu engang sat sammen af cykelruter, lokale, regionale og nationale, suppeleret med et par relevante vandretursfoldere. Det er en smuk vandredag, lidt kølig, men varmt for efteråret, solrig og tør. Jeg begynder med at følge forrige dags rute nogle få kilometer tilbage, inden jeg svinger sydpå. Der er masser af grønne marker og enge; der har været gris inden for lugtafstand på min vej fra Tønder til Tinglev, men her er det igen kvægland. Og heste, naturligvis. Kornet er for længst høstet, og nu er landmændene så småt gået i gang med majsen, så deres solide træede stubbe står tilbage. Der er stabler af plasticindpakkede bigballer overalt og en lugt af ensilage omkring kvæggårdene.
Der er plantager af betydelig størrelse i denne egn af Jylland. Langs skovvejene er der store stakke af fældede stammer, og hvor der nyligt er skovet også store dynger af kvas eller spåner.
Vandløbene er små åer, ofte med sump og oversvømmede enge, eller det er bække, der har gravet sig dybt ned i jorden. Bæk som å løber stik vest: jeg befinder mig stadig på den vestlige side af Den Jyske Højderyg.
Jeg kommer ind i Frøslev Plantage via en stikvej til det nordvestlige hjørne af plantagen. Jeg gik igennem en anden del af plantagen, da jeg gik Grænseruten for nogle år siden. Dengang kom jeg forbi Frøslevlejrens røde barakker og langs en lysning fuld af græssende krondyr. I dag går jeg ad andre stier. Der er kuperet inde i plantagen, der har fået lov til at have et mere uplejet udseende. De centrale skovveje er i perfekt stand, men på stierne er der forbløffende ofte kastet store mængder kvas. Jeg konkluderer, at det er en forsøg på at holde mountainbikere væk og tager det ikke personligt.
Dagens højdepunkt er Finkehede, flotte hedebakker midt inde i plantager, med sent blomstrende hedelyng og fejende græssletter. Overgroede klitter er det velsagtens. Her, som adskillige andre steder i plantagen er der hegnet ind til kreaturafgræsning. Friske kokasser og kvæg i skovkanten føjer sig ind i stemningen.
Længere sydpå i plantagen kommer jeg til en anden rest hedebakker, der går over i en tilstødende mose med åbent vand og en lille sø. Søen bærer det storladne navn Stormenes Hav. En plantning med bøg og et stort skovet område, og så er jeg ude af plantagen og passerer broen over motorvejen mod Tyskland.
Derefter to-tre kilometer ad rolige veje og gader i Frøslev og Padborg, gennem viadukten under jernbanen, ned ad en blind vej, og så op ad en bakket markvej, og jeg er allerede et pænt stykke inde i Tyskland, på vej mod Harrislee. Harrislee er en mere eller mindre indlemmet forstad til Flensborg. Det betyder vandring gennem nyere parcelhuskvarterer, gamle hovedgader, over en omfartsvej, og pludselig er jeg på vej ned ad en lang stejl bakke. Så, altså: endeligt over Den Jyske Højderyg – eller hvad de nu kalder den i Tyskland. Blot et par kilometer varer det, så står jeg i højde med havet ved Flensborgs havnefront. Hele den langsomt akkumulerede højdetilvækst fra Vadehavet og østover brændt af på to kilometer. Flensborgs havnefront og Flensborg Fjord, jeg er tilbage ved østkysten for første gang siden Skagen.
Langs kajerne ligger der turbåde og træskibe, der er kirketårne i horisonten og et tiltalende byggeri på den anden side af havneløbet.
Flensborgs Banegård ligger lidt syd for centrum, mærkeligt gemt væk i en park. Jeg når toget mod Fredericia to minutter før afgang og kan glæde mig over en solnedgangs perfekte røde kugle i horisonten et langt stykke op i Jylland.
Forbrænding, 87-220.