Klik på blåt nummer for at se denne vandredag. Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene kun for Jylland Rundt. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Hvide Sande-Nørre Nebel, 35,8 km (101).
Søndag den 31. maj, 2015.
Der kommer en heftig regnskylle i løbet af aftenen, men heldigvis er det tørvejr næste morgen, da jeg fortsætter min vandring syd på. Skyer og sol veksler i løbet af dagen, men jeg bliver kun udsat for lette byger kort før dagens mål, Nørre Nebel, først derefter begynder den tættere regn.
Gudenåen nedre løb er skabt af en smeltevandsflod, der ender i den smalle, langstrakte Randers Fjord, gjort endnu smallere af inddæmning. Den brede Ringkøbing Fjord, derimod er skabt på marint forland, hvor materialetransport på langs af kysten har skabt de to lange tanger, der deler navnet Holmslands Klit. Uden menneskelig indgriben kunne tangerne formodentlig mødes og således danne en sø ved afskæring fra havet, muligvis afbrudt ved lejlighedsvise gennembrud fra havet. Nu fastholdes udløbet ved Hvide Sande, men før i tiden har det befundet sig andre steder langs kysten.
Efter morgenmaden på vandrehjemmet går jeg endnu engang over de to broer og mod syd ad Vestkyststien. Et kort stykke følger ruten landevejen, der går nær fjordsiden, men så svinger den ind på grusveje gennem sommerhusområder. Det meste af dagen vil jeg følge stien oppe i klitter, men naturligvis vil jeg også gå en strækning langs stranden, så jeg søger hurtigt ud til havet.
Der er ganske mange strandgæster, de fleste tyskere, en del med hunde. Mod nord kan jeg endnu se de tre vindmøller ved Hvide Sande, mod syd løber klitranden ubrudt ind i horisonten. Blæsten er frisk, men knap så hård som i går. Langs kysten ligger store bræmmer af algeskum. Vinden river store klumper løs, nogle så store som fodbolde: så snart de får kontakt med sandet triller de som vindhekse over stranden, idet de bliver slidt til en flad skiveform – som små hjul.
Jeg støder på en strandet hval, den mindst mulige, blot en unge på en halv meters længde, formodentligt et marsvin. Mågerne har været ved kadaveret, som et virvar af fuglespor bevidner. Der er blod på sandet, men fuglene har kun kunnet spise ad de blødeste dele, øjne og mundhule, det tykke skind har de ikke kunnet få hul på.
Efter tre-fire kilometer langs kysten er det på tide at vende tilbage til Vesterkyststien. Jeg er kommet til en strækning, der næsten er fri for sommerhuse. Statsjord, efter de røde markeringspæle at dømme. Der er en høj klitrække langs havet, med mange klitsider med åbent sand. Ud mod fjorden er der en separat række klitter, lavere, grønne og overgroede. I mellem de to adskilte klitrækker er der flad klithede, få hundrede meter bred. Cykelstien slynger sig fra side til side, blot en meter bred, med store vandpytter.
Klitterne mod fjordsiden tager af i højde, og da jeg får udkig over fjorden, kan jeg se spidsen af Tipperhalvøen derude, fuglereservatet, let genkendeligt på det enligt beliggende hus og fugletårnet ved siden af. Som jeg kommer nærmere Nymindegab, bliver rørskovene mere fremtrædende på dette smalle stykke af fjorden. Inde på land går jeg langs militært skydeområde. Denne søndag er det ikke i brug. De røde advarselskugler hænger for foden af flagstængerne, ikke foroven. Deres røde farve ses på lang afstand.
Nymindegab kan ses ude fra klitten, gule bygninger på toppen af den gamle havskrænt. I dag går jeg ikke gennem byen, i stedet fortsætter jeg mod syd, langs kæden af mindre søer, efterladt af et gammelt udløb fra fjorden. Da jeg drejer fra og følger en vej mod øst, hedder den da også Gammelgabvej. Nyminde Plantage begynder ved foden af havskrænten. Det er en kølig majdag, men inde i plantagen er der næsten varmt. Efter nogle få kilometer støder jeg på den nedlagte jernbane mellem Nørre Nebel og Nymindegab. Skinnerne ligger der stadig og benyttes til skinnecykler. Ikke i dag.
Inde i plantagen blomstrer gyvelen langs banen og stedmoderblomster lyser i violet og hvidt mellem svellerne. Jeg kommer hurtigt ud i det åbne land og går de sidste kilometer i begyndende byger. Frem mod de fire timers togrejse hjem til Århus.
Blood & Rage, 346-426.
Jyske Vandreture 