Ringkøbing-Hvide Sande (100).

Klik på blåt nummer for at se denne vandredag. Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene kun for Jylland Rundt. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Ringkøbing-Hvide Sande, 25,5 km (100).
Lørdag den 30. maj, 2015.

Turen fra Thorvaldsens gade i hjertet af Århus til busstationen i Ringkøbing er en rejse på tværs af Jylland, og – i dette tilfælde – heldigvis også en rejse fra regnvejr til opholdsvejr og lejlighedsvist solskin. “Jo tættere vi kommer på Skotland, jo bedre bliver vejret,” siger den snaksalige buschauffør til en medpassager.
I Ringkøbing går jeg forbi den klassiske jernbanestation i mursten og gennem byen frem til landevejen mod Søndervig. Først krydser jeg Vonå, der ud over bræmmer af rørskov også har de karakteristiske små bådebroer med fiskerhytter på land og små fiskerbåde fortøjet i åen. På den anden side af broen går en vej fra, der hurtigt bliver til en grusvej langs med kysten, næsten helt til Søndervig. Allerede inde i Ringkøbing har jeg set enkelte skarve i luften, nu kan jeg se en stor flok af de sorte fugle ude ved kystlinjen. Her og der er der svaner langs kysten.
På udvalgte steder er der store stakke af høstede tagrør. Ud mod kysten er det mest blomstrende strandeng, på den anden side af grusvejen lyser en krads gul rapsmark op mod en rød gård, den grønne eng og den blå himmel. Tyske kite surfere føjer yderligere farvestrøg til landskabet med deres kulørte skærme.
En vig i det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Fjord, kaldet Sandene, har været genstand for et mislykket forsøg på inddæmning. Dæmningen blev imidlertid hurtigt gennembrudt og står tilbage i tre fragmenter med to store huller i tandrækken. Der er ført højspændingsledninger hen over de tilgroede stykker af diget, Baggers Dæmning.
Grusvejen når ud til landevejen et stykke før Søndervig. Asfaltvejen fører i lige linje over åbent land, mod turistbyen med dens vajende flag over klitrækkerne, der hæver sig bag husene. Inde i byen er der tyske nummerplader på bilerne og tyske stemmer over alt.
Før jeg starter på turen mod syd ad Vestkyststien, oppe i klitterne, går jeg gennem byen, ad Badevejen, ud til Vesterhavet. Arkitekturen er mere badeby end fiskerlejet. Stien op over klitten er dækket af et tykt lag strå for at forebygge erosion. Der er gamle bunkers, med nyere graffiti op mod klitterne, en bred strand, med hård vind ind, så der er bølgekamme på havet og store mængder luftigt skum yderst på stranden, vist nok et biprodukt af algevækst ude på havet.
Tilbage i Søndervig begynder jeg min vandring på Holmslands Klit, den smalle landtange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Jeg går ad Vestkyststien, egentlig en national cykelrute. Den binder asfaltveje og grusveje sammen med strækninger af ren cykelsti, på grus, blot en meter bredt. Sommerhuse ligger tæt, og det tynder kun langsomt ud i dem. Til sidst kommer jeg dog ud på et stykke næsten uberørt klithede, hvor klitterne løber mod vest, og jeg af til kan se glimt af fjorden i øst. Mod syd står Lyngvig Fyr i silhuet. Som jeg nærmer mig det hvide tårn passerer en kort byge. Store pytter på stien fortæller om langt heftigere regn i løbet af den foregående nat, og den formiddag jeg tilbragte i xbussen. Oppe fra fyret kommer glade barnestemmer, der er et lille museum i tilknytning til fyret.
Syd for fyret passerer jeg først en sommerhuskoloni og dernæst den yderste spids af et langstrakt parcelhuskvarter. Længere fremme når jeg frem til et industrikvarter, med udsigt til kajer og fortøjede skibe. Her ligger også Hvide Sande Vandrehjem, hvor jeg skal overnatte. Efter indkvartering og et hvil begiver jeg mig mod bykernen, på jagt efter rødspættefileter, som det jo hører sig til i Hvide Sande. Undervejs bestiger jeg Troldbjerg, en høj klit med en fantastisk udsigt over havn, fjord og kyst. Øverst er der rester fra tyske observationbunkers.
Hvide Sande er skåret igennem af – og grundlagt omkring – Ringkøbing Fjords udløb til Vesterhavet. Der er to broer. Den længste over et langt stræk med sluseporte, der regulerer saltindholdet i fjorden, den anden en vippebro, med kontroltårn, der kontrollerer skibes adgang til fjorden. Det har været en lang vej fra Skjern Å’s udspring i Tinning Krat til dets vandmasser endeligt møder havet her, blandet med fjordens brakvand og afstrømningen fra de øvrige åer og afvandingskanaler.
Efter en hyggelig tur langs havnen og de små turistprægede gader, finder jeg uden besvær frem til mine rødspætter.

Blood & Rage, 268-345.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s