Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Galten-Århus, 28 km (534).
Søndag den 30. marts 2025.
Høver Kro har en opsigtsvækkende farve, noget i retningen af brændt orange, næsten tropisk i det tidlige forårs dæmpede palet. Landsbyen Høver ligger en kilometer længere mod syd, kroen ligger i udkanten af Galten, strategisk placeret ved den gamle hovedvej mellem Silkeborg og Århus. Motorvejen har overtaget det meste af trafikken, men der er stadigt mange lokale som bruger landevejen, selv på en søndag.
Dagen starter køligt, men bliver hurtigt varmere. Himlen er et omskifteligt skue dagen igen, blå himmel og hvide skyer kæmper om herredømmet, af og til bryder solen igennem, andre gange tætner horisonten til en dyb krudtblå nuance, sommetider falder der støvregn fra siden, mens landskabet opdeles i skarpt sollys og skyggede partier.
Som mange af de store og små landsbyer i området er der bevaret ældre huse med bindingsværk og stråtag i Høver. Jeg drejer mod øst, stadigt oppe på plateauet, med en fornemmelse af åbent rum over mod den fjerne side af Århus Ådal. Mågeflokke holder til på de flade marker, et par gæs letter tungt fra en lille dam. Råger, krager og alliker spejder fra læhegnenes øverste grene, trækker over himlen, fouragerer i små grupper.
Forude ligger Storring, hvor jeg ligesom for et par måneder siden runder den lille plads med en genforeningssten og en mindeeg, over for kirken i røde mursten (vandredag 529). I dag krydser jeg ådalen over mod Stjær. Det er åbent dyrket land, med små skovstykker og langt kig gennem dalen. Hegn og krat blomstrer i hvidt.
Tilbage på plateauet øst for Stjær har jeg en glimrende udsigt mod den solbeskinnede Lillering Skov med en lille sø på dalbunden, svaneflokke på marken i forgrunden. Århus ses langt mod øst, de fremtrædende bygninger i sort profil øverst på bakkesiden. Med det blotte øje kan jeg lige akkurat skelne en spinkel hvid streg mod mat blå himmel. Det er Lighthouse, højhuset yderst på Århus Ø (vandredag 518). På den åbne mark ses kirken i Gl. Harlev, rødt kirketårn, rødt tegltag, hvidkalkede mure, en gammel præstegård med sort og hvidt bindingsværk klods opad (vandredag 352). Træerne er behængt med rakler, og i vejkanten står der rød hestehov, de rustrøde blomsterstande stadig større end de små blade, der vil vokse sig enorme i løbet af de næste måneder.
Jeg krydser landevejen mellem Randers og Skanderborg og kommer ind på Tarskovvej. To gamle møller ligger der her, Tarskov og Harlev. De blev bygget i tilknytning til Århus Å, der her bryder fri af de skovklædte bakker i Jeksen. En del af vandreruten mellem Århus og Skanderborg løber her, med et attraktivt stræk langs med den hurtigt strømmende å (vandredag 80). Tarskov Mølle ligger tilbagetrukket, med heste på markerne foran, Harlev Mølle ligger med fint restaurerede bygninger ud til vejen, nogle få golfspillere på grønsværen overfor.
Jeg har taget vandreruten mod Skanderborg mange gange i årenes løb. De første år var der bølgende kornmarker på den lange bakke øst for møllen, men nu er der rejst kommunal skov her, for at beskytte byens grundvandsmagasiner. Åbo Skov hedder området nu. Jeg drejer ind på en parkeringsplads af grus, der holder en enkelt bil og der lyder hundeglam fra den del af skoven, der er hegnet ind til hundeskov. Resten af skoven har jeg for mig selv. Det er blandet løvskov, stammerne 5-10 meter højde, i tykkelse fra underarm til lår. For øjet falder bevoksningen dog sammen i store tætte blokke, hvor skovvejene er dybe furer, mærket med aftryk af hestesko.
Inderst i skoven er der små damme og områder med kær og rørskov, dunhammere med store hoveder med fnok. Et lille vandværk, hvis mursten stadig har en frisk teglrød farve, ligger i krumningen af en grusvej, der fører mod et større kær og lidt ældre bøgeskov på en skråning, som den nye skov flyder sammen med.
Jeg når igen landevej og en bro over motorvejen, som fører til den lille landsby Åbo. Der er rask trafik på motorvejen, men i landsbyen går de anderledes roligt til. Brune høns går frit omkring på en lille fælled, og flot hane i nistret sort fjerham poserer, som om han har kommandoen her.
Som jeg går videre, endnu højt på den sydlige bakkeside, kan jeg nyde udsynet over Årslev Engsø og den hvide kirke prominent på den modsatte dalside. Ormslev er en landsby, i det yderste af Århus’ bybusnet. Den har også et skilt med teksten Blafferstoppested. Her holder en bil, efterspændt en hestetransport. Den virker unægteligt generøst, mange chauffører ville betakke sig for at tage en chihuahua, endsige en schæfer ombord.
Byen har også en middelalderkirke. I kanten af kirkegården står et par mindesten for tidligere tiders præster, ved siden af et tulipantræ med fingerstore blomsterknopper, på nippet til at briste. Der findes også en Ormslev Stationsby (vandredag 525), længere ned ad bakken, i sin tid et stop på Hammelbanen. En del af tracéet er bevaret og indgår i Brabrandstien. Som jeg i let regn går ned ad bakken ved alléen mod herregården Constantinborg, får jeg mulighed for at dreje ind på det, en lang plan jordvej på en dæmning.
Bakkesiden er ekstensivt afgræsset af kvæg og heste, med en strimmel af skov omkring et dybt nedskåret vandløb, som en høj jordvold slår bro over. Spadserende, hundeluftere og løbere indfinder sig hurtigt. Som jeg når bakkesiden oven for Brabrand Sø, er der nypløjede marker op mod banestien, råger og hættemåger boltrer sig der, sidstnævnte har smidt vinterdragten og fået sorte hætter på, i smuk kontrast til hvid krop, næb og fødder i blodrødt. Regnen stilner, og det lysner over Brabrand Kirke på den anden søbred.
Snart passerer jeg den gamle stationsbygning i Stavtrup, følger asfaltstien og den lille bro over Døde Å, hvor der er store oversvømmede enge ud mod Brabrand Sø. Måger og ænder deler de blotlagte mudderflader med rørhøns og krager.
Der er en times vandring tilbage, men stinettet omkring Århus Å rækker helt ind til Hammelbanens gamle station i centrum af Århus. Dernæst er det fortovsfliser under skosålerne, frem til min egen gadedør.
Jyske Vandreture 