klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Hadsund – Øster Hurup, 26,2 km.
Tirsdag den 19. april 2011.
Ruten starter midt i Hadsund, men søger straks ud til kysten, forbi en lille fiskerhavn, og derfra ad en veltilrettelagt sti med træbroer og planker gennem en tyk rørsump. Derefter er det væk fra strandkanten, et langt spring ind i landet og gennem gammel løvskov, mere eg end bøg. Egen er ikke sprunget ud endnu, men der er anemoner i skovbunden, flad jord ud mod fjorden, og endnu et gods, denne gang med en nydelig vedligeholdt gammel træmølle på en bakketop.
Kysten er ganske tæt på, men ganske ude af syne, her går det ad skovveje, der er ramsløg i skovbunden. Vandreruten gå ad en snorlige landevej mod Kattegat-kysten. I horisonten rejser en stor bakke sig, Hyllebjerg hedder den, viser det sig, det er en overgroet klit efter sandet at dømme, eller måske en bakkeø. Herfra er der små to kilometer til kysten, men sommerhusene begynder med det samme. De ligger tæt op langs kysten, flere tusinder af dem.
Adgangen til Kattegat er ad en uendelig lang grusvej, sommerhusparceller på begge sider, naturgrunde, med altid med et stykke plæne, mest sorte og røde træhuse, enkelte i naturtræ, en dristig afviger i knaldgul.
Kysten er kanten af bakker, græsoverdrev, et par hundrede meter ude, en lang sandrevle, hvidt skum derude, masser af fugle.
Det ligger en hvid landsbykirke på en bakkeknold ud mod havstokken, Als Kirke. Ruten svinger op omkring landsbyen og derefter ud til kysten igen. Men alt for kort, de sidste kilometer til Øster Hurup går gennem ad grusvej gennem ensformige sommerhuskolonier.
Øster Hurup minder en smule om Blåvand: Den lange hovedgade byder på kontorer for sommerhusudlejning, flag på flagstænger, og en lang række af værtshuse, pubber og andre varianter af udskænkningstilbud.
Jeg har god tid til bussen kommer, så jeg vender havnen. Der er ikke meget fiskerihavn tilbage, men en del lystbåde, et feriecenter på havnen, og bred sandstrand til begge sider.
Rutebilen tager mig med til Hobro, over Hadsund. Jeg er ukendt med forholdene i Hobro og står enfoldigt af ved busstationen midt i byen, men det viser sig at togstationen ligger et pænt stykke væk, op ad en bakke. De unge kvinder, der står og venter på bussen, er alle sammen udlændinge, men vi får gjort os forståelige. Jeg tilbagelægger turen opad bakken i ilmarch og når det første tog til Århus.
Undervejs til Århus Banegård læser jeg Nostromo færdig.
Nostromo, 353-376, vii-xxii.
Jyske Vandreture 