Punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge andre vandreture).
Sønderborg I: Dybbøl & Als Sund, 31,4 km (146).
Lørdag den 16. april, 2016.
Vejret er usselt i Sønderborg, koldt, blæsende og regnfuldt, med et tungt låg af skyer over byen. Byen spreder sig på begge sider af sundet, forbundet af Christian den Tiendes Bro, hvorfra der er en fin udsigt over havnen, byen og sundet, med det fritliggende Sønderborg Slot syd for broen og den høje motorvejsbro over Als Sund nord for.
Det omfattende skansesystem ved Dybbøl rækker helt ind i centrum af Sønderborgs vestlige del, så jeg begynder med at bestige skansen klods op ad broen. De store grønne jordvolde med deres formskårne lige linjer, der er så anderledes end naturlige bakkers runde linje er efterhånden et velkendt syn efter mine vandreture ved Dannevirke (vandredag 143) og på Fredericias volde (vandredage 70, 71 og 107).
Disse volde, og andre med dem, står velbevarede, fordi der er tale om to forskellige skanseanlæg her ved Dybbøl. De oprindelige danske skanser blev skudt i grus under krigen. Efter at tyskerne havde vundet krigen og dermed hele Slesvig, inklusiv Sønderjylland, anlagde de deres eget system af skanser, mere eller mindre oven på de ødelagte danske skanser. Det er disse nyere volde, der står kantede og velbevarede i landskabet.
Denne første skanse er helt indlemmet i byen. Jeg går langs med havnen og runder et hjørne, hvor parcelhuse når helt ud til kysten, der rejser sig som en skrænt mod vest. Endnu en skanse ligger i baghaven til det yderste hus. Jeg går gennem skansen og kommer ud i det åbne land. Her fra skal jeg følge Gendarmstien et kort stykke vej.
Gendarmstien blev i tiden efter Genforeningen brugt til grænsebevogtning. Nu er det en vandresti fra Hørup Hav (øst for Sønderborg) langs med Flensborg Fjord til Kruså. Jeg har gået den i sin fulde udstrækning (før denne blogs oprettelse), og jeg gik et længere stykke af den på min tur Jylland Rundt på 80 Dage (vandredag 62).
Stien går på skræntens top, men en let regn gør udsigten over Vemmingbund til Broager sløret og grå. Skrænten er overgroet med krat og kantet af en spinkel linje læhegn, et sted har et frisk jordskred blotlagt skrænten i dens fulde højde. Stien gør et kantet sving uden om endnu en tysk skanse.
Kort efter når jeg frem til linjen af ødelagte danske skanser og følger dem op ad bakken. Langs rækken af skanser står mindestenene tæt for de faldne tyske og danske soldater fra stormen på Dybbøl 18. april 1864. Betonrester har dannet et firkantet bassin blandt mindestenene, gråænder holder til der.
Efterhånden er jeg nået højere op i terrænet og kan se over på Broager, hvor de prøjsiske kanoner var placeret, og hvorfra de sønderskød disse skanser forud for stormen på Dybbøl. Som jeg nærmer mig toppen af bakken kan jeg se toppen af Dybbøl Mølle, Dannebrog vajer fra en høj flagstang. På vej til møllen passerer jeg gamle kanoner og en mindesten for Genforeningen.
Det er blæsende og koldt på bakketoppen. En mindetavle hylder de to genopbygninger af møllen. I øst breder Sønderborgs bymasse sig i horisonten.
Lidt oppe ad landevejen ligger Historiecenter Dybbøl Banke. Jeg passerer det og går videre frem til den tyske skanse øverst på bakken, kaldet Kongeskansen efter kongens besøg ved Genforeningen. Mod nordvest kan jeg i det fjerne se Als Sund. Rækken af ødelagte danske skanser fortsætter ned ad den nordlige bakkeside, der er flere mindesten og krigergrave. Sønderborgs forstæder er vokset frem til den nordligste skanse, så jeg forlader området på samme måde, som jeg kom, gennem et parcelhuskvarter.
Det er nødvendigt at gå et stykke tilbage mod byen for at kunne krydse jernbanen og nå ned til den smalle asfaltvej langs med sundet, der udgør en del af Alssundstien. Vejen går langs med jernbanen, under motorvejsbroen, hvorefter stien fører ud mod sundet ad grusveje og jordstier, på visse stræk næsten i vandkanten. Der er enkelte sejlbåde på vandet og nogle få kystfiskere står i waders et godt stykke fra bredden. Bag mig tegner motorvejsbroen sig i høj profil over sundet.
Stien søger op til en lille landevej gennem åbent landskab med nypløjede marker og skotsk højlandskvæg på græs. Agerlandet er nydeligt inddelt af levende hegn.
Et par kilometer fremme når jeg igen ud til kysten. Her er der en stor opstemmet mølledam op mod landevejen og velplejede godsbygninger omkring Sandbjerg Gods. Godset tilhører Århus Universitet, der bruger det som kursusejendom. Ellen Dahl, søster til Karen Blixen, skænkede det til universitetet i 1954. Tidligere, i 1951, skænkede hun samme institution den gård i Mols Bjerge, der nu huser Molslaboratoriet (vandredag 13).
Alssundstien følger kysten mod nord. Den er her kantet af en tynd bræmme ældre løvtræer, helt frem til Sottrup Storskov.
Efter stormen på Dybbøl fulgte nogle måneders våbenstilstand, hvor man forgæves forsøgte at finde en fredelig løsning. Efter forhandlingernes sammenbrud blev krigen genoptaget og den prøjsiske hær foretog en storstilet landgang på Als. Operationen blev indledt af 2500 mand i 163 både. De krydsede det smalle sund kl. to om natten den 29. juni 1864, overrumplede fuldstændigt den danske hær, der blev slået på flugt, og dernæst tvunget til hovedkuls evakuering fra Als. Hæren mistede 3000 mand, dræbte, sårede og tilfangetagne, efterfølgende måtte politikerne opgive krigen og give afkald på Sønderjylland.
Overgangen til Als blev forberedt i det skjulte præcist her i Sottrup Skov. Inde i skoven kan man stadig se resterne af de slisker, der blev gravet i skrænten ud mod vandet for at bådene kunne sættes i vandet, tæt ved er der rester fra kanonstillinger. Som jeg løfter blikket fra disse historiske spor, ser jeg, at ikke blot er skovbunden dækket af anemoner, bøgen er også ved at springe ud i underskoven med en smuk lysegrøn farve i det grå lys.
Nær nordkanten af Sottrup Skov står et stort bådeskur på stranden. Det huser en moderne kopi af Nydamsbåden. Den oprindelige Nydamsbåd var 24 meter lang, den vigtigste del af et stort mosefund med jernaldergenstande. Den blev udgravet i 1863, bragt til Korsør efter krigsudbruddet, men blev forlangt udleveret af Prøjsen efter nederlaget i 1864. I dag indgår den i samlingen på Gottorp Slot i Schleswig.
Nydambåden, udstillet på Gottorp Slot ved Schleswig by i Slesvig
Der er en lille havn ved nordkanten af skoven. Landet på den anden side af sundet, Arnkil, forekommer chokerende tæt på. Distancen er omkring en kilometer. De tyske soldater roede over på ganske få minutter og gik i land på fire forskellige punkter.
Jeg forlader kysten og Alssundstien og går ind i landet, først langs skovbrynet, så i det højtliggende agerland.
En sti fører gennem resterne af Nydam Mose, hvor det vigtige arkæologiske fund blev gjort. Den øverste del af mosen står mere som våde enge end mose i dag. Der er omsider kommet lidt sol frem, som får vandet til at glitre og græsset til at lyse grønt. En flok gæs har slået sig ned derude, jeg kan se nogle få stykker og høre langt flere. Undervejs er der opstillet informationstavler som fortæller om Nydamsbåden og de andre fund fra området.
Nydamsstien følger den gamle mose ud mod sundet. Mosen står som en bred rørskov, flankeret i nord af gammel løvskov, der til sidst ender tilbage ved Sandbjerg Gods og mølledammen. Et stort hold kursister er i gang med en rundtur foran den smukke hovedbygning i gult og hvidt. Jeg viger udenom og går en kilometer tilbage ad den vej, jeg kom ad tidligere på dagen.
For variationens skyld søger jeg igen op på bakkesiden og går ad en højere beliggende landevej tilbage til Sønderborg. Solen kommer og går, men eftermiddagslyset falder smukt over slottet og havnefronten, da jeg krydser Christian den Tiendes Bro og går i land på Sønderborgs østbred. Jeg går gennem byen og frem til vandrehjemmet. Slottet må vente til i morgen.
D. H. Lawrence: Sons and Lovers, 62-176.
Jyske Vandreture 