Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser senere vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute.
Hornslet-Århus, 33,1 km (190).
Mandag den 13. februar 2017.
Temperaturen er et par grader under frysepunktet, det er samme temperatur som i sidste uge, da der blev dannet iskrystaller i min drikkevandsflaske, men det sker ikke i dag, for der er næsten ingen vind, og det føles varmt i forhold til sidste uge.
Jeg er tilbage i Hornslet, denne gang for at gå hele vejen tilbage til Århus. Der er skyer på himlen, men ingen sne i luften. Landskabet fremtræder snepudret, snarere end snedækket. Fra stoppestedet ved stationen går jeg mod vest, mod Sophie-Amaliegård Skoven. En enkelt fasanhane har dristet sig væk fra skovbrynet og ud på åbent land.
Der ligger mere sne inde i skoven, jorden er frosset og vejen er iset over og glat, hvor sneen er mast hård af dæk. Jeg følger skovveje mod syd. Store dele af skoven er høje graner, men der er også åbne partier, hvor der er knæhøje nykulturer eller mose. Stedvis er vejen kantet af høje gamle løvtræer, og i syd er der egentlig løvskov.
Terrænet er højtbeliggende men fortrinsvist fladt, plateau. Da jeg forlader skoven og kommer ud på agerlandet er der vid udsigt i alle retninger. Jeg går gennem små landsbyer og snart kan jeg se mit næste mål i horisonten, en bakkeknold med et lille tårn øverst.
Oprindeligt lå der en mølle her, som kunne ses langt omkring, stedet er godt hundrede meter over havets overflade. Efter møllen nedbrændte besluttede lokale borgere sig for, at de ikke ville undvære et vartegn på møllebakken, så de samlede ind til tårnet, der blev opført i 1927. Til erindring er murværket forsynet med omridset af en mølle.
Sigtbarheden er ikke optimal på en skyet dag, men der er stadig vid udsigt over agerlandet, smukt trukket op som det er af snestrøg, over Kalø Vig og Mols Bjerge på den fjerne side af vandet, ind mod Århus med havnekranernes umiskendelige silhuetter højt over byen. Mod nordvest ligger landsbyen Todbjerg med en fin lille kirke vendt mod tårnet.
Der står bænke og borde nær tårnet, så jeg spiser min frokost der. Der er også et kortbord, som viser en trampesti som den lokale borgerforening har fået etableret fra landsbyens forsamlingshus til tårnet – og det er jo en invitation, det er svært at sige nej til.
Stien fører gennem en vintertom fold på bakkens stejle nordside, langs et læhegn ned til flad mark. Her støder den øjensynligt til en ældre og mere etableret sti, der er slidt et stykke ned i terrænet. Det betyder, at fygning har ført til aflejring af langstrakte snedriver her, og selv en uge efter snefald ligger sneen stadig ankeldybt. En tunge af skov, krat og sumpet terræn rækker ind i landsbyens kerne, frem til forsamlingshuset.
Som jeg fortsætter mod syd gennemskæres plateauet af et par lave ådale omkring bække. For afvekslingens skyld søger jeg væk fra landevejen og går gennem den lille Skårupgård Skov frem til det nordvestlige hjørne af Lystrup. En fodsti går i kanten af parcelhuskvarteret, langs den bæk der løber gennem den lave ådal. Et stykke fremme må jeg igen følge landeveje og krydse over til den modsatte side af ådalen.
Min rute har tabt mere end halvtreds højdemetre, siden jeg forlod Todstrup Tårnet, men på denne bakkeside er der en flot udsigt over mod Skødshoved på den anden side af vigen (vandredag 130). I syd, umiddelbart på den modsatte side af Djurslandmotorvejen, ligger Egå Engsø udbredt. Jeg krydser motorvejen ad cyklistbroen og står snart ved engsøen, der har stier hele vejen rundt, og hvor informationstavler om fauna og arkæologi står tæt.
Jeg var her sidst for et par år siden (vandredag 93), hvor jeg så en havørn. I dag ser jeg ingen ørne, selv om en rytter og en ornitolog begge oplyser mig om, at ørnene var i området om formiddagen. Der er masser af andre fugle ved søen, knopsvaner og sangsvaner, gæs, skalleslugere og rørhøns. Gråænderne ser massive ud ved siden af de små krikænder. Mågerne ligger tæt på vandet, og råger og krager søger føde på de frosne enge.
Ud over ryttere og fuglekiggere er der også løbere, cyklister, hundeluftere og mange spadserende på de populære stier. Jeg følger stien i en trekvart cirkel rundt om søen, med mange stop for at bruge kikkerten, en hurtigt tur op i fugletårnet, og så er jeg klar til de sidste kilometer.
Det første stykke er jeg nødt til at følge en travl indfaldsvej gennem et industrikvarter, men snart kan jeg komme til gå ad de roligere villaveje i Risskov og dernæst gennem Riis Skov. I sydkanten af skoven gør jeg en hurtig afstikker til udsigtshjørnet på den høje skrænt, det flotte blik ud over havnen, Århus Ø og bugten er altid en omvej værd. Jeg ser de samme havnekraner, jeg kunne se fra tårnet i Todbjerg.
Dernæst er det blot en kort tur ad velkendte veje og gader, og så er jeg hjemme.
Jyske Vandreture 