Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser senere vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute.
Randers-Hornslet, 35,3 km (189).
Tirsdag den 7. februar 2017.
Der er sne i luften og en frisk vind, da jeg stiger af toget i Randers. Det er kun et par grader under frysepunktet, men i vejrudsigten siger de, at vinden vil få det til at føles som minus ti grader. Så jeg har ladet det lettere vinterudstyr blive hjemme til fordel for en stor klodset klaphue og et par store termovanter.
Det er gråt og overskyet, sneen har lagt sig som et fint lag på fortove og veje; det får Den Blå Bro til at se ekstra blå ud, da jeg passerer Gudenåen ad den gamle jernbanebro ved Randers Regnskov.
Jeg følger den nedlagte jernbane i modsat retning i forhold til sidst, jeg var her (vandredag 180) I begyndelsen er det en asfalteret stil men hurtigt bliver det til forladt baneterræn, sveller og skinner gennemvokset af stikkende krat. Heldigvis skal jeg ikke så langt i den retning, i stedet finder jeg min vej gennem Randers’ sydøstlige industrikvarter og ind på Clausholmvej.
Det er en vandring gennem åbent, let kuperet terræn uden meget skov. Det lette snefald kaster et forskønnende skær over agerlandet. Samtidig kæmper solen for at trænge igennem. Det lykkes ikke helt, oftest ses den blot som en hvidglødende skive bag et slør af skyer, men der er lange blå sprækker mellem de hvide skyer og et anderledes levende himmellandskab at betragte i forhold til den monotone grå tone dagen lang, som sidste uges vandretur bød på.
Det tynder ud i strømmen af biler, som jeg kommer på afstand af Randers, og da jeg når til den lille landsby Årslev, kan jeg for nogle få kilometer komme helt væk fra landevejene. Her fører en afmærket vandresti over ådalen langs Alling Å, to markveje på modsatte bakkesider er blevet bundet sammen af en sti og en fin lille træbro. Åen er ikke bred, der er vidtstrakte enge og i øst begynder godsskovene.
Den sydlige bakkekam tegner sig flot mod himlen, der er en stigning på fyrre højdemetre fra dalbund til bakketop. Fasaner letter med stort rabalder fra krattet ved markvejen, da jeg begynder opstigningen. Undervejs kommer jeg forbi et fint lille fugletårn, tydeligvis bygget samtidig med broen, hvorfra der er en flot udsigt over ådalen. Tilbage på asfalt fortsætter jeg mod øst forbi et skovstykke, der på kortet bærer navnet Dyrehave. Der er tilmed opsat et mandshøjt flethegn, så der er ikke bare et minde om en anden tid, som det oftest er tilfældet med det stednavn. Jeg stirrer spændt ind i skoven, mens jeg går ad landevejen, der er masser af smukke gamle træer, men intet jagtvildt rører på sig derinde.
Øst for skoven ligger avlsgården til Clausholm Slot, og slottet ligger længere nede ad bakkesiden. Det er en stor trefløjet bygning med hvide mure, omgivet af en bred voldgrav. Nær et hjørne af voldgraven ligger en idyllisk bindingsværksbygning, godsets gamle mølle.
Jeg fortsætter mod øst, gennem Mygind Skov, til landsbyen af samme navn, og dernæst mod syd ad små landeveje gennem ådalen langs Skørring Å. Det er mest eng og dyrket land, ådalen er bred med lave bakkesider, kun i midten har åen slidt sig lidt dybere ned i terrænet. En velholdt gammel møllegård ligger der, hvor jeg krydser over til den vestlige side af ådalen. Der er fint snedrys i luften, og vinden er taget til, så det er ganske koldt ude i det åbne landskab.
Et højt gammel stengærde omkring en klynge træer falder i øjnene på en bakkeside; der står et lille klokketårn derinde og længere fremme en indgangsportal med hvidkalkede mure og røde låger. Det er Krogsbæk Ødekirke. En ødekirke er en nedlagt middelalderkirke, oftest nedrevet. Krogsbæk Kirke blev nedlagt i 1901, og der er ingen bygninger derinde, blot træer der er vokset op siden nedlæggelsen.
Kirkebetjeningen blev overtaget af en nybygget kirke i Karlby, som jeg når frem til et par kilometer længere nede ad vejen. Landsbyen er centrum for en overraskende mængde landeveje, men jeg bliver hjulpet på vej af et informativt gadeskilt: Slotsvej.
Et vejskilt viser, at der er fem kilometer til Hornslet, men jeg skal ikke den direkte vej til dagens endemål. I stedet går jeg endnu engang over det åbne land med vid udsigt over den udstrakte ådal. Vinden er isnende og hård ved den utildækkede hud i ansigtet. Heldigvis er der ikke så langt til jeg kommer ind i de skærmende skove ved Rosenholm. Jeg stopper op for at få en slurk vand og ser til min overraskelse, at der er dannet iskrystaller i min vandflaske. Da jeg tømmer flasken, ligger der et fint lag grødis opslæmmet på indersiden af flasken.
Rosenholm Skov ligger på en bakkekam, landevejen går i et langt moderat fald ned mod godset, kantet af et jorddige med gamle træer, og i en viadukt under jernbanen mod Grenå. Godsets avlsgård ligger et stykke frem, op mod skoven og på fladt land. Slottet kan ses bag træer på den anden side af en stor gårdsplads, men umiddelbart efter når jeg frem til slotssøen, der i den modsatte ende også tjener som voldgrav.
Det smukke slot i røde mursten ligger på en platform omgivet af vand. Jeg følger en sti langs søen frem til kanten af voldgraven. For mange vil det sikkert være et velkendt syn, selv om man ikke kender slottets navn: Stedet blev brugt som location for Danmarks Radios julekalender Jul på Slottet. Bag voldgraven, inde i slotsparken, rager et fint gammelt lysthus, også i røde mursten op. Jeg tager flere fotos, og er nødt til at tage mine store klodsede vanter af, men det er så koldt, at jeg kun kan have ubeskyttede hænder i få øjeblikke ad gangen.
Der er mindre end en times dagslys tilbage, så jeg går i gang med de sidste kilometer. Slottet ligger ud til en travlt befærdet landevej, så i stedet går jeg tilbage mod skoven og følger en grusvej langs jernbanen ind til Hornslet. Den er overraskende glat, frosne vandpytter dækket af et lag sne.
Der er ingen trafik på skinnerne, for togdriften er midlertidigt indstillet på grund af Grenå-banens omlægning til at blive en del af den kommende letbane i Århus. Af samme årsag ligger stationen i Hornslet øde hen, og jeg må et stykke hen ad hovedgaden for at finde et stoppested.
Erich Fromm: Hinsides Illusionens lænker, 1-22.
Jyske Vandreture 