klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Søvind-Saksild, 26,0 km.
Torsdag den 27, januar, 2011.
Da jeg stiger af bussen i Søvind, bliver jeg straks mødt af en skarp stank af svinefarm. Ruten fører mig ad bagvejen gennem byen, forbi en smuk landsbykirke i klassisk hvidt og en vindmølle.
Dagens stræk foregår på små landeveje, asfalt under støvlerne hele vejen. Der er fjordblik og havblik, men altid fra afstand: der er skilte til X eller Y-strand, men ingen vandkant at soppe i. Der er lange skrånende bakkesider, hegn og stræk af plantage og skov.
Et fravær af gårde og husmandssteder blandt mark og skov røber, at landskabet er jorden til et gods. Godset hedder Åkær og ligger på et fladt engstræk, forhøjet som på et wharft i Vadehavet. Der er en hvid firkant, som er hovedbygningerne og gule avlsbygninger.
Gylling Næs er kendt for to ting: i sin tid var det udset til at huse et atomkraftværk, og der ligger et buddhistisk kloster, som også driver trykkerivirksomhed, og blandt andet har trykt mange af Gyldendals bøger. Planerne om atomkraftværk er lagt i mølposen, men der er stadig skiltet til det buddhistiske trykkeri i landsbyen: Narayana Press.
Uden for Gylling bliver jeg mødt af et gåsetræk over vejen, og dernæst fire svaner i snorlige formation. På marken græsser en blandet flok af gæs og svaner. Gylling har naturligvis også en landsbykirke, den vender sit hvide klokketårn mod markerne og sit kirkeskib i granitsted mod landsbyen.
Det er koldt, under frysepunktet, men en smuk dag med højt solskin. Jeg har min nye hue på, og kulden får mig til slå øreklapperne af kunstskind ned og fastgøre dem under hagen. Øreklappernes skind er en ny og uventet sansning over kinden og i udkanten af øjenkrogen. Det føltes som om, at jeg pludselig har fået sideburns som i tresserfilm.
Jeg kommer igennem udkanten af Hou, ser skiltet til Samsøfærgen, men drejer selv nordpå, mod Saksild. Kattegat anes i det fjerne, Samsø længere ude. Markerne er grønne og sneløse, men langs vejen ligger tidligere måneders snestorme pænt stablet op. Snedriven af sne ryddet fra vejen er mandshøj og hundrede af meter langt, som en uendelig roekule overtrukket med hvid plast.
Der er skilte til ferie og kursuscentre langs vejen, og ved den fjerne ende af de lange marker anes en bræmme af skov og sommerhuse.
I Saksild står jeg på bussen til Århus, Kystruten. Der er flere mennesker med, end der plejer, unge mennesker, mange af dem står af i Beder. Bussen kommer ind syd fra byen, langs bugten, blå og kold.
Nostromo, side 134-146.
Jyske Vandreture 