klik på blåt nummer for at se denne vandredag (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture). .
Fjellerup-Udbyhøj, 25,9 km.
Fredag den 25. marts 2011.
Rutebilen fra Randers sætter mig af ved en af campingpladserne udenfor Fjellerup. Jeg går forbi den vinterlukkede plads, gennem bræmmen af sommerhuse, ud til havet. Den lette kvalme, som jeg skaffede mig selv på halsen i bussen mellem Århus og Randers, er endelig ved at forsvinde. Jeg troede, at ruten gik ad lige hoved- og motorveje, hvor jeg for én gangs skyld kunne læse i min bog.
De første kilometer langs kysten følger ruten ikke kysten – kysten er ruten. Der er ingen redningsvej, ingen fasttrampet grussti, i stedet går man på det riflede sand. Det er ebbe, og det har efterladt sandet med stærk varierende bæreevne.
Længere ude er der revler med havfugle. Inde ved kysten rejser der sig lerskrænter, enkelte steder med dramatiske udskridninger. Vejret er tørt, mest overskyet, koldt nok til at kræve huens øreklapper knappet til under hagen.
Der er en frisk opskyldslinje langs kysten, tang, muslinger, krabber.
Ved Hevring Hede sætter det militære skydeterræn en stopper for vandringen i havstokken. På selve stranden er der en serie spanske ryttere, længere oppe er der hegn og advarselsskilte i gult og sort med en knælende skytte. En flagstang står tom hen, den lyserøde kugle, der markerer skudeøvelser i gang, hænger ved jorden.
Jeg må ind i landet, en længere omvej omkring Hevring By, som bliver længere, da jeg ikke får drejet af det rigtige sted (manglende skiltning).
Der er store sommerhusområder på den anden side af Hevring og skydeterrænet, ud mod kysten, skilte med grunde til salg. Jeg går gennem kolonierne ved Store Sjørup, lange lige grusveje ud mod kysten, havblik i det fjerne, små sommerhuse i træ på begge sider af gruset. Impulsivt går jeg ad en tilfældig grusvej ud mod havet, nogle få hundrede meter. Sommerhusområdet ligger øde hen, tre rådyr rejser sit fra et leje nær et sommerhus og flygter tyste over nabogrunden.
Stranden ved Store Sjørup er kendt for at være et lille stykke vadehav, der er loer og prieler og vadehavsvegetation. Det synes ikke af meget, da jeg når ud til det, men det er rigtigt, der er hverken sand eller grus ved denne kyst, derimod tyndt græs, men ingen lo-struktur synlig, hvor jeg kommer ud til kysten. Satellit-billeder fra Google Maps bekræfter imidlertid påstanden, et langt marint forland på denne strækning af Treå Møllebugt, de svinder ind til en tynd linje af hvidt sand mod Fjellerup.
Marint forland er også, hvad der er på strækningen fra Sjørup til Udbyhøj. Jeg går langs gammel havskrænt, på venstre hånd er der flade marker og læhegn, blå hav længst ude.
Nær Udbyhøj begynder sommerhusene igen at melde sig, jeg går langs flere kilometer tynd bebyggelse, fem mod havnen. Jeg havde overvejet at tage den lille færge over til den del af Udbyhøj, der ligger på den nordlige side af fjorden, men et opslag melder af færgefarten er aflyst på grund af reparation til og med denne dato. I stedet bliver det med en blå rutebil til Randers.
Nostromo, side 342-352.
Jyske Vandreture 