16: Udbyhøj-Randers

klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt

Udbyhøj – Randers, 34,0 km.
Lørdag den 9. april, 2011.

Det tager to timer at komme fra Århus til Udbyhøj. Chaufføren i bussen til Randers er nødt til at finde sin bog med alle stoppestederne og deres zoner frem. Og der er naturligvis også både et Udbyhøj syd for og nord for fjorden.

Den lille færge kommer ind, netop som jeg står af bussen. Kablet har været sprunget, og den var under reparation, sidst jeg var her.

I dag skal jeg imidlertid ikke med den. I stedet går jeg sydpå, ad veje og stier på nogle får hundrede meters afstand af kysten. Selv om denne forgrening af Nordsøstien hedder Lodsstien (Turistforeningen har sikkert været inde over) går man ofte et pænt stykke fra vandet. Store arealer er i tidens løb blevet indfundet fra fjorden, og der er flader af fladt landbrugsland ud mod fjorden. Længere inde mod Randers svinder fjorden ind til et tyndt sugerør, blot en sejlrende ind til havnen i Randers, der stadig har brug for at kunne tage imod skibe af en vis størrelse.

Der er græs, rørskov og også en vis mængde pløjet landbrugsjord ud mod fjorden. Halvvejs ad ruten på sydsiden af fjorden svinger stien ud til kysten, og jeg kommer til at gå på et dige, ganske tæt på vandet. Strandskaderne er højlydte og i stadig flugt, lystfiskerne er også kommet frem på denne første varme forårsdag, en lørdag, hvor jeg har lagt huen med øreklapperne til side og taget den inderste dynejakke ud af min jakke. Der går en grusvej langs diget, og der holder biler langs den, med en stadig trafik af lystfiskere og hundeluftere.

Færgestedet overfor Mellerup lægger øde hen. Jeg trykker på den knap, der tilkalder færgen, og ser den stævne ud fra den anden side, halvvejs flov og halvvejs stolt over at være eneste passager. En billist kommer dog til, så jeg er ikke helt alene om overfarten. Den varer fem minutter og koster femten kroner.

På den anden side tager et fint gammelt færgested imod. Det ligger i omkring femhundrede meters afstand fra Mellerup by. Jeg går sydpå, det første stykke på det nordlige dige, høstet rørskov på venstre hånd, en dræningsgrøft og lavere liggende landbrugsjord på den anden. Det er tydeligt at se, hvordan pumpning holder vandstanden i drængrøften lavt, og dermed holder landbrugsjorden godt drænet. Længere henne kommer jeg forbi den lille pumpestation, og herefter svinger stien væk fra fjorden.

Den næste mange kilometre går jeg ad små asfaltveje, af og til afbrudt af skovveje. I skovene er der hvide anemoner og gul vorterod alle vegne. Udenfor Randers, ved Dronningborg, et navn jeg kender fra min barndoms mejetærskere, svinger stien igen ud til fjorden og går de sidste fem kilometer som en havnesti, først ad et dige, gennem rørsump, dernæst gennem kolonihaver og oplagspladser for både, indtil de første havebassiner dukker op, og de første nybyggerier for velhavere. Længere inde i kommer jeg ind i industrihavnen, forbi siloer, en hjemmeværnskutter, og dernæst over broen der markerer grænsen mellem Randers Fjord og Gudenåen. Det står en stor skulptur af en krukke lige her, på en banke midt i fjorden.

Teknisk set er dette nu begyndelsen af Trækstien. Men jeg skal ikke den vej, i stedet går jeg rundt om kuplerne ved Randers Regnskov og op til Banegården, hvor jeg lige akkurat når et IC3-tog til Århus.

Se info og links om Trækstien og Lodsstien.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s