klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Langå-Bjerringbro, 20,5 km.
Påskesøndag, d 8. april, 2012.
Anden etape af Trækstien. Endnu en kold dag, med mere solskin end meteorologerne lovede. Turen starter med en stor bue tilbage gennem Langå, men det går gennem et pragtfuldt gammel egekrat, bladløst, men med udsprungne anemoner.
Jeg går over den gamle jernbanebro til Laurbjerg, under den næste jernbanebro, og allerede her står der de første lystfiskere af mange, hele vejen til Bjerringbro. Jeg hilser troligt på hver eneste, og de fleste hilser igen, et venligt afventede blik, lige før jeg passerer.
Markerne ligger næsten tomme hen. Jeg møder en enkelt fåreflok og et par heste. Jeg ser kvæg på den anden side af åen, men på min side er der kun skilte med en tom trussel om ”tyr i indhegningen”. Alligevel står der tydelige klovaftryk i mudderet, mange måneder gamle.
Jorden er halvvejs frossen, en karakteristisk sprød fornemmelse under støvlerne. Der er is på pytterne, undervejs møder jeg en jolle, der ikke er væltet over, den står med en fod vand i, is på overfladen.
Åen er med brede enge på begge sider, men der står ikke længere vand på, som jeg har set det fra toget i vintermånederne, og som det endnu er tilfældet ved Randers. Terrænmæssigt er dette den værste del af ruten. Masser af sumpet terræn, oversvømmede stræk af ruten, lange stræk, hvor der ingen sti er, blot et let slidspor over marker, hegn der skal klatres over. Af og til er der stejle skrænter, hvor man må balancere på fedtede, skrå spor. Andre steder med fladt terræn når krattet helt ud til åen, og man må forsøge at finde en vej gennem oversvømmet krat.
Efter Ulstrup og campingpladsen Bamsebo, hvor vi boede under to familieferier med kanosejlads, går det galt. I et forsøg på at trænge gennem et sumpet krat, der har opslugt stien og gør al gang ved bredden umuligt, træder jeg ned i et forræderisk mudderhul, sort, stinkende mudder, det når mig til knæet.
Jeg kæmper mig op og videre, kommer ud på den anden side af krattet, undersøger skaden, skraber mudder af buksebenet med vissent græs. Tilsølede bukser, men mærkeligt nok ingen videre fornemmelse af fugtighed i støvler eller omkring mit HH-undertøj.
Længere fremme af stien gør jeg en afstikker ind i landet til Busbjerg (92 m), en hedebakke, hvorfra der er vid udsigt over åen. Mine lægge protesterer, da jeg begynder at gå opad, men jeg vænner mig efterhånden til det. Det er koldt ved flagstangen øverst på bakken, men flot udsigt over ådalen og hedebakkerne.
Nær Bjerringbro er der en træbro over åen, som jeg ikke husker fra sidst. Det ligner noget fra Aage V. Jensens Fonde, de er glade for store trækonstruktioner og ramper. Der er udsigt til et ganske spændende terræn på den anden side af åen, jeg finder senere ud af, at det er Hjerming Skov.
I Bjerringbro krydser jeg broen ved den kanoresteplads, jeg husker så godt, går op i byen, finder stationen og venter blot et kvarter på mit tog.
The Jungle, 26-70.
Jyske Vandreture 