klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Se information og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt
Varde-Bramming, 37,1 km.
tirsdag den 8. juli, 2014.
En solløs sommerdag. Varm og med alle de byger vejrudsigten har lovet. Det bliver en længere rejse blot at komme til Varde. Der er ingen direkte togforbindelser til Esbjerg i disse dage på grund af sporarbejde omkring Århus. Så jeg må omkring Middelfart, hvor jeg står af blot for at opdage, at DSBs computersystemer er nede, med massive forsinkelser til følge. Så klokken er næsten et, før jeg kan påbegynde dagens vandring i Varde.
Gaderne er våde af nylig regn, men foreløbigt holder det tørt. Jeg krydser broen over jernbanen og går langs skinnerne, mod sydvest, ud af byen, den lokale kaserne på venstre hånd. Noget overraskende kommer jeg til at gå et pænt stræk langs en befærdet hovedvej, men i for sig er det jo også en karakteristisk landskabstype i det danske kulturlandskab. Der er rødgyldent græs langs rabatten, en forsmag på dagens tema, så at sige. Dagen lang står vejkanterne fulde af blomster i alle farver, og kornmarkerne står kantet med smalle bræmmer af røde valmuer og blå kornblomster, der knivskarpt angiver, hvor langt sprøjten rakte. Der er hvide skærmblomster, gule kurveblomster, lyslilla tidsler og dueurter, høje gederams ved skov og plantage. Der er også forsmag på et andet af dagens temaer: asfalt. Næsten alle dagens kilometer foregår på asfalt, og det skal efterlade mig med ømme fødder ved afslutningen på dagens rute.
Efter den lille landsby Toftnæs kommer jeg til dagens få kilometer på grusvej. Den krydser jernbanen et par gange, passerer en stor kvæggård med frisk høslæt, familienavnet er hollandsk som ved så mange af de store kvæggårde herude, et dambrug og et par græsklædte kløfter med kvæg og heste. Dernæst er det asfalt resten af vejen til Bramming, tilbage over jernbanen, der er snorlige og virker uendelig lang og øde. Af og til lugter det af svin, en enkelt gang af rådden fisk, et vidnesbyrd om minkfarm, men ellers er det kvægland, lige så stolte af det som nordpå, der er store silhuetkøer sad op og oplysning om, hvilket økologisk mejeri man leverer til. På markerne er det majsen, der står højt, og korn, der ikke endnu ikke er helt så høstmodent, som alle de marker, jeg har set på vejen herover. Der er små skovstykker og plantager. Det, der mangler i forhold til de foregående vandredage, er hedeområderne og de mange gravhøje. Til gengæld er der så bygerne. Den første er ganske let, og det virker som en fejl at tage regnslaget på, for det er frygteligt varmt at gå med. Med kort efter kom en lang intens byge, jeg tager min trøje af, og med t-shirt går det bedre med regntøjet. Mine nye vandrestøvler lever op til påstanden om at være vandtætte.
Drivvejen splittes op i et østlig og en vestlig rute ved en lille flække ved navn Forum. Det er nu langtfra noget Forum Romanum, blot en par huse og en øde landevej. Jeg tager den vestlige rute og kommer snart til et sært syn, en stor DLG-lagerhal, hvis lange tagrygning er tæt besat med måger. Dernæst kommer landsbyen Bryndum, hvor jeg ser dagens eneste gravhøj, den ligger til gengæld på kirkegården. Landskabet er ganske fladt. Et vejskilt med navnet Vestre Lufthavnsvej forklarer lyden af helikoptere i det fjerne, og det kommer heller ikke til at mangle på et lettende rutefly. Jeg krydser under motorvejen ved hjælp af en tunnel, og noget efter passerer jeg endnu en gang jernbanen, denne gang tværbanen til den jyske længdebane. I det flade landskab virker skinnernes jordvold som en mur tværsover engene.
Turen nærmer sig sin afslutning. En ensom beliggende hvid kirke, dernæst broen over Sneum Å, hvor et hjælpsomt skilt forklarer, at det er det nordligst beliggende slusebeskyttede vandløb i vadehavsområdet. Rundt om endnu en kvæggård, friskt revet grus indkørsel, og, på venstre hånd, lige efter ajlebeholderen, viser et skilt ganske usandsynligt af til en lettere tilgroet jordvej, forenden af hvilken man øjensynligt vil kunne træffe en vis BUDDHA RHANI. Dernæst er det et kort stræk til Bramming og et tog hjem. Endnu en gang med skifte i Middelfart, så jeg får fire ture over Lillebælt, og er tilbage i Århus ved halv elleve tid
På Gjengrodde Stier, 123-190
Jens Smærup Sørensen, Phase, 1-202.
Jyske Vandreture 