klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Se information og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt
Esbjerg-Bramming, 41,1 km.
onsdag den 16. juli 2014.
Endnu en gang er det Esbjerg via Middelfart. Jeg er fremme ved halv tolv tiden.
Det er min mening at gå fra Esbjerg til Drivvejen via en kile af grønne områder, jeg har set markeret på kortet. Fra Esbjergs klassiske banegård går jeg ad større gader til de grønne områder, der ligger på begge sider af Fovrfeld Bæk og hedder Vognsbøl Parken og Gjesing Plantage. Det et tiltagende område, med gammel bøgeskov, masser af stier, små pladser med motionsredskaber eller legepladser, og, viser det sig, en mindre dyrehave med dådyr. Der er masser af børn, i selskab med forældre og bedsteforældre, hundeluftere, barnevogne, cyklister. Det centrale område nær vandløbet henstår som kær og enge. Efter dyrehaven kommer et langt stræk med kvæg derude. Jeg går langs en sti i kanten af området, den er som en grøn tunnel. En duehøg svæver tyst i lange strøg foran mig, tager stand på en gren, så jeg kan få et godt kik på den, før den forlader stien. Jeg kan høre den skrige på den anden side af træerne.
Nær Guldager støder stien til asfaltvejen, der også krydses af Skjernbanen. Herfra det først ad en mindre vej langs en plantage, dernæst af landevejen mod Varde, indtil jeg igen står i Forum, og således er tilbage på Drivvejen. Det er højt solskin, og kun drivende skyer giver af og til lidt skygge. Turen fortsætter ad landevejen mod nord, nu ad Drivvejens østlige rute, indtil jeg har krydset Alslev Å og drejer mod øst. På togturen tværs over Jylland har jeg set masser af gyldent, høstmodent korn. Her ude vest på er der stadigt lidt grønt i meget af kornet, majsen står mandshøjt, og der er masser af heste på markerne, stutterier over det hele. Landskabet er præget af flade, lave ådale, kvægland, mange steder med skilte der kræver bilistens opmærksomhed på kvæg på landevejen.
Der er masser af helikopteraktivitet mod syd: denne gang går jeg nord om lufthavnen. Ved en lille flække nær hovedvejen bliver jeg sendt ud på lidt af en stroppetur langs et højt, knudret skel mellem to kornmarker, hvor stien næsten er ikke eksisterende. Dernæst tværs over en og op til en landevejskro, der dublerer som antiksalg. Ad slåede stier væk fra landevejen, hvor der er et smukt, fladt, vidtstrakt kær, der fremstår sletteagtigt, komplet med kvæg og små trægrupper. Flere små snoede grusveje omkring en teltplads et dambrug, og en nyhøstet kornmark indtil jeg rammer asfalt igen. Længere fremme, da jeg igen bliver sendt ud på små markveje og elektriske hegn forsvinder både rutemarkering og plausible rutevalg, så jeg må ud på en længere omvej, før jeg igen kommer tilbage på ruten. I solskinnet i vejkanten kommer jeg forbi en huskat med to killinger, den ene killing flygter ind i vejkantens høje græs med løftet hale og en død mus i munden. Over det hele er der masser af duer, det har været et godt år for dem, de har været alle steder, jeg kommer denne sommer.
Grimstrup krat hedder det lille skovstykke, jeg kommer igennem, før jeg krydser motorvejen ved hjælp af en bro. Jeg må rationere mit vand, på trods af at jeg har haft to fyldte literflasker med. Det har været en lang, varm dag i solen, og jeg er noget mærket af det, men der er kun fem kilometer tilbage. Et kort stræk ad en lang grusvej, med nyslået græs på begge sider af vejen: en hare hopper frem på gruset og ser mig komme nærmere, indtil den modvilligt fortrækker. Jeg passerer åen og når udkanten af Bramming. Så slidt jeg er efter dagens lange vandring, føles turen gennem Bramming uendelig, men heldigvis kommer jeg forbi en superbrugs, hvor jeg kan købe drikkevarer og endelig drikke så meget, jeg har lyst til. På stationen når jeg en tog mod Østerport, så det bliver til endnu en tur omkring Middelfart og to ture over den gamle Lillebæltsbro. Klokken er halv elleve før jeg er hjemme.
Phase, 203-280.
Anders Bodelsen: Straus. 1-136