Padborg-Rødekro (152).


Den grønne linje viser vandring ad Hærvejen. Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Padborg-Rødekro, 36,6 km (152).
Tirsdag den 10. maj, 2016.

Klokken er ti, da jeg står på perronen i Padborg. Denne gang har jeg ladet mit pas blive hjemme, til gengæld har jeg solcremen fremme, for solen stråler fra en skyfri himmel og sørger for, at det bliver en dag med klare farver, den blå himmel, lange stræk med gule mælkebøtter eller rapsmarker, to nuancer af grønt, græs og bøgeblad, og den rene hvide farve fra kalkede kirkemure.
Jeg går et par kilometer gennem Padborg og støder til Hærvejen, hvor jeg forlod den for en uge siden (vandredag 150), i Bov, lige akkurat på den danske side af grænsen. Kirken i Bov står med et højt muret tårn i tegl og et hvidkalket skib. Kroen i Bov ligger præcist over for Kirken.
Snart efter forlader ruten asfalten og går ad markveje mod nord, og dernæst gennem en lille plantage. Fra en usynlig kilde hænger der en luft af svinestald over plantagen. Jordvejen støder til Tøndervej umiddelbart vest for Kruså. Jeg går et kort stykke ad den travle landevej, der er ført på en bro over E45 og dykker så igen ind i plantage.
Skovvejen er overgroet og tydeligvis ikke meget brugt. Granerne er ikke de højeste og deres grønne grene hænger lavt. Men det er kun begyndelsen på en lang vandring gennem plantage. Jordvejen når frem til en grusvej, der dernæst krydser en asfaltvej som ganske officielt bærer navnet Hærvejen (ligesom adskillige andre vejstykker i Jylland), for dernæst at løbe parallelt med landevejen hundrede meter inde i plantagen. Jeg er kommet ind i Bommerlund Plantage. Grusvejen er ganske bred, og skoven åbner sig om en lyngbræmme langs gruset. Det minder en hel del om det stræk af Hærvejen, jeg så ved Kropper Busch og syd for (vandredag 148).
Strækningen her gør ikke krav på at være et stykke originalt hærvej – de stumper der er tilbage er typisk små stykker parallelle hulvejsspor overgroet med lyng – med hvad linjeføring angår kommer den tæt. Et flot stykke gammelt stengærde vidner om, at her engang var marker, der hørte til Bommerlunder Hærvejskro. Plantagen er plantet langt senere, formodentligt var her vidstrakt hede i Hærvejens storhedstid. I sin tid var kroen kendt for den snaps, den har lagt navn til: Bommerlunderen. Kroen er væk, men der står en mindesten på stedet, hvor den lå.
Ved den nordlige kant af Bommerlund Plantage går jeg over den gamle hærvejsbro Gejlå Bro. Broen er bygget af granitsten, med to små elegante buer over den hurtigt strømmende å. I Sønderjylland ligger den Jyske Højderyg forskudt mod øst nær fjordene, og dagens rute går over den flade land vest for højderyggen. Gejl Å løber derfor tværs over Sønderjylland, indtil den munder ud i Vidåen, der løber ud i Vadehavet ved Højer Sluse.
Gejlå er også en lille landsby med gårde nord for broen. Der lugter af kvæg og friskmalket mælk. Vandreruten Hærvejen forlader landevejen af samme navn og slår en stor bue mod vest. Først går det ad en grusvej gennem agerland og småskov, dernæst ad markveje over flade enge og til sidst blot ad et spor på en upløjet forager. Dernæst følger små asfaltveje.
Jeg har lige krydset en enkeltsporet jernbane, da det går op for mig, at jeg er ved at komme på afveje. Jeg konsulterer kortet og kompasset og går tilbage. Der går en trampesti langs jernbanen, ikke det mindste slidspor at se, blot en spinkel antydning af bøjede græsstrå. Ikke desto mindre skal jeg den vej, et langt stræk langs jernbanen, der bringer mig frem til Kliplevs industrikvarter.
Nord for Kliplev kommer jeg ind på et ti kilometer langt stykke grusvej. Og endnu engang krydser jeg en gammel hærvejsbro. Broen kaldes Povls Bro og er også opført af granit, med en enkelt bue. Broen fører over Bjerndrup Mølleå, der løber mod vest og forenes med Gejl Å på den videre tur mod vadehavet.
Grusvejen, der bærer navnet Oksevejen, løber et langt stykke i kanten af plantage, der også rummer en golfbane. Det fine vejr har lokket mange golfere ud på banen. Af og til passeres jeg af cyklister, yngre mænd på mountainbike eller modnere par i roligere tempo. En sjælden gang kører en bilist forbi og rejser store støvskyer.
Efter plantagen kommer jeg ud i åbent land præget af grusgravning. På den østlige side af vejen er der stadig aktiv råstofindvending, høje rustne hegn, maskiner, biler. På den vestlige side af den brede grusvej er der små blå søer, formodentlig i tidligere udgravninger.
Grusvejen krydser en landevej ved en ejendom omkranset af høje træer. Der er sat bænke frem ved vejsiden med påskriften Pilgrim og Hvile. Det er åbent agerland nu, med en undtagelse, en skovklædt firkant. Det er Urnehoved Tingsted. Tinget var historisk vigtigt i mange århundreder. Hvorvidt dette er det historisk korrekte sted er ikke sikkert, men det er købt og opretholdt som nationalt samlingspunkt i Sønderjylland; det rummer en samling mindesten, og benyttes stadig til møde, en plakat reklamerer for det kommende møde grundlovsdag.
Et kort stykke vej længere fremme krydser jeg mit spor fra min tur Jylland Rundt på 80 Dage (vandredag 64). Den dag var jeg på vej til Bolderslev Skov, som jeg nu kan se mod øst, og derfra til Åbenrå. I dag skal jeg mod nord.
Ved Hjordkær når jeg endelig til vejs ende med den lange grusvej. Der er et par rundkørsler ved den trafikerede vej nord på, men heldigvis følger Hærvejen en omvej ad mindre snoede landeveje landeveje. Med få kilometer igen rammer jeg et stykke af Hærvejen, jeg også gik på min tur Jylland Rundt (vandredag 65). Det var de første kilometer af en regnvåd vandretur fra Rødekro til Åbenrå og Løjt Land. I dag går jeg den samme strækning i modsat retning.
Kirken i Rise kan ses på lang afstand i det flade landskab, den har et markant hvidkalket tårn. Landsbyen er for længst vokset sammen med Rødekros parcelhuskvarterer, jeg når frem til hovedgaden, krydser den nedlagte bane til Åbenrå og er snart efter fremme ved togstationen i Rødekro.

Klaus Rifbjerg: Til Spanien, 45-205.

 

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s