Rødekro-Vojens (153).


Den grønne linje viser vandring ad Hærvejen. Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Rødekro-Vojens, 31,8 km (153).
Tirsdag den 17. maj.

Det er ti grader koldere end i sidste uge, så der bliver ikke brug for solcreme i dag. Himlen er overskyet, og der slipper ingen direkte sol igennem. Det er ikke en ensartet grå himmel, snarere tæt sammenpressede skyrækker. Som jeg går mod nord, hører jeg langtrukken rumlen bag skyerne. Et øjeblik tror jeg, at det er torden, men det går hurtigt op for mig, at lyden kommer fra kampflyene ved Flyvestation Skrydstrup. Jeg hører og ser dem i luften hele dagen.
Dagens vandring på Hærvejen begynder på det flade landskab vest for Den Jyske Højderyg. Uden for Rødekro har omfattende grusgravning imidlertid skabt et kunstigt landskab med søer, skrænter og bjerge af sand. Det breder sig på begge sider af vejen, indtil jeg når frem til uforstyrret agerland.
Længere fremme slår ruten et slag ind omkring den lille landsby Øster Løgum. Foran står der, ligesom i mange af de små tyske landsbyer, en mindesten for landsbyens døde i Første Verdenskrig, hvor sønderjyder jo var tvunget til at kæmpe i den tyske hær.
Nord for landsbyen kommer jeg hurtigt ind på en smal asfaltvej, der bærer det historiske navn Oksevejen. Historie er også, hvad den fører frem til, i vejkanten står en runesten med indskriften Hærulf fra omkring år 900.
Et par hundrede meter væk, inde på en mark ligger en fritstående gravhøj, hvorfra der er en smuk udsigt horisonten rundt. Der er grønne marker, hegn og skovstykker, og et par opsigtsvækkende strejf af gule rapsmarker.
I kanten af gravhøjen står en to meter høj bautasten, der tegner sig i smuk silhuet sammen med højens hvælving.
Tilbage på landevejen drejer jeg af ved Immervad Bro. Som Gejlå Bro og Povls Bro, som jeg krydsede på det forrige stræk af Hærvejen, er det en stenbro, den er endda lidt ældre end det to andre. Dens sten er hugget ud af en enkelt stenblok. Modsat de to andre broer er Immervad Bro taget ud af drift – delvist. En grusvej fører stadigt over den, men den å, der engang løb under broen er omlagt, så den nu løber under en ny bro få fod væk.
Der er stadigt brede enge med græssende kvæg, men vandløbet er reduceret til en lille bæk. Der var større vandføring, da broen blev bygget.
Efter en kort stykke landevej fører ruten igen ind på grusvej, denne gang gennem et større moseområde. Der står hvid kæruld derinde, men på en overskyet dag syner det ikke meget mod mosens visne gule tuer.
Mosen markerer slutningen på det flade terræn for i dag. Jeg er på vej ind det bakkede terræn nær højderyggen i øst. Nord for Vedsted står skovene tættere, og af en eller anden grund er meget af det dyrkede land store gule rapsmarker. Over nogle hundrede meter er Hærvejen skrumpet ind til en trampesti langs et markskel, indtil den når ud til landevejen, og kort efter står jeg endnu en gang ved Tørning Mølle.
Møllen er en gammel fabrik, fra den tidligste fase af industrialiseringen. Den gang var energikilden vandkraft, som man fik ved at lave en række opstemninger ned gennem dalen, så man fik skabt mølledamme som denne.
Jeg passerede stedet på min vej Jylland Rundt på 80 Dage (vandredag 67), og nu går jeg det samme stræk af Hærvejen i modsat retning. Først krydser jeg åen og går ind i løvskoven, der dækker et bakkedrag. Snart kommer jeg ud i halvåbent land med kløfter og skrænter, mindre tunneldale der munder ud i den større tunneldal, der fører frem til Haderslev Fjord.
Der er også et par små landsbyer i området, men trafikken er så begrænset, at en gårdejer lader sin hønseflok løbe frit omkring på gårdspladsen.
Det er ud på eftermiddagen, da jeg møder et par vandrere komme i modsat retning. De har ikke så langt til deres herberg, jeg har ikke så langt til Vojens.
Endnu en kløft, en gammel hulvej op bakken, og så står jeg i kanten af plantagen sydøst for Vojens. Efter en dag med grøn bøgeskov og flader af gul raps ser granskoven lidt falmet ud. Efter små to kilometer gennem plantagen ender den brat op ad et parcelhuskvarter med fuglenavne. Det begynder med Mågevej, ender med Spurvevej, derefter videre ad Østerled og Østergade til Vojens Banegård med dens karakteristiske blå facade.

Philip K. Dick: Second Variety, 1-124.

 

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s