Den grønne linje viser vandring ad Hærvejen. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om den markerede strækning, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Den lilla linje viser dagens vandretur.
Owschlag-Dannevirke-Schleswig, 39,7 km (221).
Søndag den 23. juli 2017.
Owschlag er en lille stationsby syd for Schleswig by, og et temmeligt mistrøstigt sted i øsende regn. Men efter at have fået mit regnslag på er jeg fast besluttet på at få en god vandredag ud af. Så lyden af regnen, der trommer mod regnslagets plast og kaskettens hatteskygge, må vel så være hyggelig… Det er uvist, hvor længe regnen vil vare, der kan endda komme tordenvejr senere på dagen.
Vandreturen går stik vest ad landevejen, indtil jeg når frem til skoven syd for Kropp og en krydsende skovvej i retning nord-syd. Am Heerweg står der på et vejskilt. Jeg har været her før, på en vandretur ad Hærvejen mellem Rendsburg og Schleswig (vandretur 148). I min tur på Hærvejen har jeg fulgt nogle stivariationer, der fører til Schleswig By, fjorden Slien og den gamle vikingeby Hedeby ved Haddebyer Noor, hvor Dannevirke ender i en halvkreds, en vold omkring den værdifulde handelsby.
Ligesom ved Flensborg (vandredag 150 og 151) deler vandreruten sig ved Schleswig i to grene, den ene ud til byen ved fjorden, den anden en indlandsrute, sådan var det også i den ældre tid, i Hærvejens historiske storhedstid. I dag skal jeg gå indlandsruten uden om Schleswig, mod nord, gennem Dannevirke.
Jeg fortsætter ad våde skovveje, indtil jeg når frem til Kropp, hvor jeg sidst brød af fra den markerede rute for at gå til Haddebyer Noor. I dag vandrer jeg så videre ad det egentlige stiforløb, gennem Kropp, ud i det åbne, flade agerland, med dets levende hegn og små landsbyer. I det våde vejr er der snegle over alt på vejene. Majsen står højt på markerne og landsbyernes bede og haver er fyldt med blomstrende planter i alle farver. Kiek mol wedder in! opfordrer et skilt i udkanten af en landsby. I Slesvig-Holsten er man stolte af sin dialekt, der også rummer mange bidrag fra dansk.
Regnen er stilnet af, og mit regnslag kommer i rygsækken. Himmel er overskyet og truende i timerne derefter, og der falder lidt støvregn, men det værste er overstået.
Videre fremme på ruten forlader jeg asfalten og kommer ind på stadigt mindre markveje, hvor majsen står mandshøj på højre hånd, og korn står gyldent og næsten høstmodent på venstre hånd. Længere fremme kan jeg se en lav vold strække sig fra en lille skov i vest og stik øst. Markvejen slår to halvfemsgraders knæk, i første omgang går jeg parallelt med volden, med udsigt til kontroltårnet ved Schleswigs lille flyveplads i Jagel, dernæst skærer vejen gennem volden, og jeg er nået frem til Kovirke.
Kovirke var en del af det store forsvarssystem Dannevirke. Den lå som en fremskudt spærring før selve hovedvolden og rakte i øst helt frem til Selker Noor syd for Haddebyer Noor og Hedeby. Den historiske Hærvej gik igennem de to volde og var således under grundig kontrol. I dag er store dele af Kovirke desværre blevet sløjfet, da man før Anden Verdenskrig anlagde flyvepladsen i Jagel på dette sted. Befæstningen bestod dels af den sammensunkne vold, hvorpå der har stået træpalisader, dels af en tør voldgrav foran, der stadig kan ses som en grøft.
Ruten fortsætter frem mod hovedvolden. Undervejs passerer jeg et af mindesmærkerne over Hærvejen, Oksevejen, som den jo kaldes på tysk: en skulptur af to krydsende kohorn. Asfaltvej fører frem til volden, museet ved Dannevirke og nutidens lille landsby Dannewerk. Jeg har været her før, under en vandretur fra Husum til Schleswig, da jeg gik langs Dannevirke frem til Hedeby (vandredag 143). En gren af cykelruten Ochsenweg fører fra Dannevirke ind til Schleswig (som vandrer har man imidlertid på denne strækning mulighed for at gå på stier tæt ved eller øverst på den gamle vold).
I dag, hvor jeg følger indlandsruten, går jeg imidlertid ad landevejen gennem de imponerende grønne volde og videre mod nord. Sorte skyer trækker sammen over mit hoved, men jeg slipper med at blive strejfet af regnen. Ved Lürschau nord for Schleswig bliver det flade landskab langsomt mere kuperet. På min tur ad Hærvejen nord for Schleswig stødte jeg til ruten her, fordi jeg gik ad alternative stier fra Schleswig, gennem skovene og parken ved Gottorp Slot (vandretur 149). I dag vil jeg følge den egentlige Ochsenweg-cykelrute tilbage til byen. De to grene af Hærvejen mødes nord for Lûrschau, i en løvskov hvor flotte gamle stengærder flankerer skovbrynet, og kvæg græsser på enge. I en al for kort stund spredes skyerne nok til at solen finder vej igennem.
Næsten i samme øjeblik, jeg drejer ind på ruten til Schleswig, rammer jeg bakket terræn. Den Jyske Højderyg har en forlængelse syd for grænsen, og ligesom det er tilfældet i Sønderjylland ligger bakkekammen ovre ved østkystens fjorde, mens flad hedeslette strækker sig hele vejen over til vestkysten. Jeg når dog hurtigt op ad bakkerne, går over et fladt plateau, og snart begynder en lang nedstigning gennem Schleswig By til fjorden.
Byen domineres af det høje domkirketårn. Omkring det ligger den velbevarede gamle bydel, Altstadt, med brostensbelægning og smukke gamle huse og kvarterer. Sammenvokset med den gamle bydel ligger den idylliske fiskerlandsby Holm, centreret omkring en kirkegård med en ganske lille kirke (eller rettere sagt et kapel). Øst for ligger Holmer Noor, mere eller mindre overgroet, som jeg finder ud af, da jeg følger Hærvejsruten, der slår en bue rundt om det, før den går langs havnefronten mod vest og det inderste af Slien.
Det inderste af Slien er domineret af et halvfems meter højt højhus. Nær ved den gamle bydel er der en stor lystbådehavn, længere inde er der turbåde og anløbsbroer. Hvor en af byens største gader når ud til havnefronten står endnu et sæt krydsende oksehorn, det karakteristiske Kulturdenkmal for Hærvejen. Gottorp Slots hvide bygninger er næsten skjult bag træer, ænder og svaner fylder dammene.
Her drejer jeg fra og går den velkendte vej op til banegården og et tog mod Flensborg.
Mary Beard: SPQR, 440-574.
Henrik Stangerup; Slangen i Brystet.
Naomi Klein, No is not enough, 1-52.
Jyske Vandreture 