Ry-Fajstrup (249).

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Ry-Fajstrup, 30,5 km (249)
Søndag den 18. marts 2018.

Det snedække, der lå over landet i sidste uge (vandredag 248), er stort set væk. Der ligger en smule tilbage i skovene, og i det åbne landskab er læhegn og plovfurer trukket op med hvide striber. De små søer og damme er stadigt frosset til, overfladen af de større søer er delt mellem åbent vand og hvis is. Temperaturen er lige over frysepunktet, formiddagen er stadigt blæsende, men solskin og blå himmel vender frem i løbet af dagen.
Jeg begynder dagens vandring med at gå mod øst, ad Skanderborgvej, der har en lang jævn stigning. Ved den hvide landsbykirke vender jeg mig om og ser mod vest, over skovene hæver sig det langt ældre kirketårn i Gl. Ry. Den østlige del af Ry er præget af et stort nybyggeri af store villaer, flade kasser i to etager, der vender ud mod en golfbane. På et opslag kræves det, at medlemmerne benytter vintergreens, men i dag ligger banen øde hen. Kommunale skilte gør opmærksom på, at de små veje gennem Firgårde Skov ikke vinterryddes.
Jeg følger de små veje og trampestier gennem skoven. En skovbæk pludrer livligt, over lange stræk løber vandet stadigt under is. Inde i skoven er asfalten sparet væk fra de smalle landeveje til fordel for grus. Skoven klynger sig til bakkerne ud mod ådalen, derefter kommer det åbne landskab på det flade land vest for Ravnsø.
Ravnsø er næsten omkranset af skov, præcist her på den vestlige side er der dog brede enge ud til søen. Knudå forbinder søen med Knudsø, der munder ud i Gudenåen nær Ry. På en vinterdag for et par år siden gik jeg rundt om de to søer (vandredag 132). I følge kalenderen er det forår i dag, og søoverfladen er isfri. De mange dage med frost har skabt store isskulpturer langs søbred og åmundingen, hvor lag på lag af is er lagt kviste og gren ved jordoverfladen.
Umiddelbart nord for søen ligger den lille hyggelige landsby Javngyde med bevarede bindingsværkshuse. Jeg slår ind på en lang stejl landevej mod Nørre Vissing. Fra ådalen til toppen af bakken er der en stigning på 60 højdemeter, og derefter er jeg kommet op på den flade plateau, hvor jeg kommer til at gå det meste af dagen. Bakkesiden er pløjemark, så det giver en flot udsigt mod skovlandet i vest. Skrænten ned til Ravnsø er delvist skovbevokset, lejlighedsvist er der fine kig ud over søen.
Nørre Vissing ligger i en smal ådal, i øst-vest orientering, skåret ned i landskabet, men jeg er straks tilbage på plateauet, der har en generel stigning mod nord. Det flade åbne land giver vide udsigter. I nordvest kan jeg se Sorring Låddenhøj (vandredag 237), let genkendeligt på grund af det 66 meter høje tv-tårn, der står et par hundrede meter vest for gravhøjen. Sorring Låddenhøj har samme højde over havets overflade som Himmelbjerget, det er dog blot en lille kratbevokset gravhøj, der tegner sig i silhuet nær et skovbryn, øverst på bakken. Toppen af den lange bakkekam, der strækker sig mod øst, er dækket af skov.
Jeg krydser Silkeborgmotorvejen og den gamle Århusvej og kommer ned til den brede lavning, der er ådalen omkring Lyngbygård Å. En lille samling huse bærer det prangende navn Låsby Stationsby, en minde om den for længst nedlagte Hammelbane, der kun er bevaret i navne, gamle stationsbygninger, små fragmenter af banedæmninger, og så Brabrandstien, i det gamle tracé, vest for Århus (vandredag 80). En grusvej krydser Lyngbygård Å, et af de største tilløb til Brabrand Sø (vandredag 238), som her blot er et lille vandløb med hurtigt strømmende vand.
Jeg kommer ind i Skjørring Overskov fra vest. Den private skov, strakt ud på bakkekammen, er stor nok til, at min tur igennem den bliver næsten 5 kilometer lang. En duehøg flyver gennem underskoven, som jeg runder en lille mose. Skovvejen er her og der udbedret med knuste murbrokker. I den dybe, skyggede nåleskov er jorden stadig bundfrossen, i den lysåbne løvskov er den øverste cm jord tøet, vejens mange huller er fyldt med vand eller med is i fremskreden opløsning.
Efter at have krydset en asfaltvej kommer jeg ind på en tiliset grusvej, med præg af regelmæssig biltrafik. To parallelle, håndsbrede striber er slidt igennem til underlaget, men de er omgivet af hård, fastkørt is, der er spejlglat og næsten sender mig på bagdelen, da jeg forsøger mig med at gå der. For enden af vejen ligger et fint lille bindingsværkshus med stråtag, røde bjælker og hvide tavl. Via en tilgroet skovvej og trampestier kommer jeg ud på endnu en grusvej, der fører ind til en stribe ejendomme ved skovens nordlige skovbryn.
Landskabet mod nord ligger på ny fladt og åbent og giver frit udsyn til Frijsenborgs vidstrakte godsskove. Tættest på ligger skovene omkring Lading Sø og Lyngballegård, et af de utallige godser under Frijsenborg. Ved Lyngballegård står en enkelt vildtbanesten, der sikkert er ældre end både den hvide hovedbygning og den røde avlsgård. Den er skubbet skæv, men det indhuggede monogram af kongekronen er stadigt tydeligt. Nu om dage står de fleste vildtbanesten ved Hald Hovedgård (vandretur 145), enkelte af dem er dog spredt vidt omkring, så langt væk som ved plantagerne omkring Hampen Sø (vandretur 166).
De sidste to kilometer af dagens rute er velkendte for mig (vandretur 176). Ned gennem skoven og ud til Lading Sø, hvor Borum Eshøj – resterne af den – hæver sig på bakken overfor. Søen er halvvejs dækket af hvid is, i smuk kontrast til søens blå vand. Blandt kragerne på engene går en vibe på vingerne. For sidste gang denne dag bestiger jeg en bakkeside, går gennem den lille landsby Fajstrup og ud til stoppestedet ved Viborgvejen.

Oscar Wilde: Lord Arthur Savile’s crime and other stories, 64-104.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s