Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Bækmarksbro-Vemb, 35,1 km (325).
Søndag den 21. juli 2019.
Jeg er tilbage, hvor jeg endte min sidste vandretur (vandredag 324), på trinbrættet i Bækmarksbro, med den fine udsigt over engene. Den samme flok nysgerrige heste fra sidst er denne gang rykket helt tæt på hegnet for at kunne følge med i begivenhedernes gang på perron. Jeg er den eneste person, der stod af, så det lægger jo lidt af et pres på mine skuldre.
Bækmarksbro har naturligvis en landevejsbro, den fører over Flynder Å. Flynder Å kommer oppe fra Klosterhede Plantage (vandredag 104) og har sit udløb i Nissum Fjord. Åen gør mere end at transportere vand, den har også været en vigtigt spredningsvej for de bævere, der blev udsat her i 1999.
Jeg krydser åen og går mod vest, gennem et større stykke plantage. Det er nåletræsskov, men der er kantninger af løvtræer ud mod landevejen, bøgeskov nærmest byen, eg og røn længere væk. Plantagen går over i agerland, hvor store kornmarker afløses af kartoffelmarker, som står med et lyslilla blomsterflor omkring parkerede vandingsmaskiner. I dag er der ikke brug for kunstvanding, det har regnet i nattens løb, og der kom en heftig byge under min togrejse. Asfalten er mørk af væde, og der står vand i vejenes huller. Himlen er mørk og overskyet, og landskabet ligger hen i et grumset, gråt lys.
Ved et af de få vejkryds drejer jeg mod nord og kommer ud til de brede enge omkring Flynder Å og Indfjorden. Der er gennemført en del landindvinding og tørlægning ved Nissum Fjord og Indfjorden er mere en brakvandssø end en fjordarm. Som jeg betragter kvæget græsse på de vidtstrakte enge her, letter en hejre nær mig og en anden jager mellem køerne. I kort stykke borte holder en stor vibeflok øvelser mellem sort kvæg. Hejre, en eller to ad gangen, og vibeflokke, det er det syn, jeg hele tiden møder under min vandring langs fjorden.
Der er et fint net af afmærkede cykel- og vandrestier langs fjorden, kaldet Nissum Fjord Stien, og jeg kommer til at følge det det meste af dagen. Umiddelbart nord for Indfjorden kommer jeg ind på grus- og markveje mod vest. Under den overskyede himmel får Indfjordens vand en grålig tone, omgivet af et bælte af grøn eng og dernæst modent korn, linjer af lilla gederams tilfører lidt stærkere farve, og broget kvæg hviler sig nær et krat. Et hvidt kirketårn rager op på den modsatte side af Indfjorden.
Ved den vestlige ende af Indfjorden ligger Bøvling Havn. “Havn” er en overdrivelse, det er grundlæggende en lang smal kanal, gravet gennem eng og rørsump ind til fastere land. Et par hejrer fortrækker, da jeg nærmere mig. Kanalen ender i en lille dam, snarere end et havnebassin, her ligger en håndfuld joller fortøjet. Det er et mønster, som jeg genser adskillige gange i dagens løb. Flere steder langs østsiden af Nissum Fjord er der sommerhuskolonier, og et par steder er der små havne med plads til motorbåde og joller. Det er ikke den slags store motorbåde, som man kan se i Århus’ lystbådehavn og andre steder, men derimod små fartøjer, sikkert til fiskeri eller jagt. Der er ingen sejlbåde, og jollerne er tydeligvis beregnet til påhængsmotor. Uden for sommerhuskolonierne ligger der enkeltvis eller i små klynger små huse eller hytter, nogle af dem er nærmest skure, som oprindeligt har været til brug for fiskere eller jagt. Og det er her, at jeg flere steder ser en tilsvarende smal kanal gravet ind fra fjorden, af og til en jolle trukket på land. Fugtig eng og sump har gjort det for besværligt at have sin hytte helt ude ved vandet og lejlighedsvise storme og isskruninger har gjort det utilrådeligt at have landgangsbroer derude.
Jeg skal dreje mod syd her, men først vil jeg gå i en sløjfe omkring fugletårnet ud mod fjorden. Det ligger i kanten af en lille klump høje træer og har en fantastisk udsigt over engene og fjorden. På den modsatte side af fjorden ses den hvide klitrække ved Bøvling Klit og landtangen ned mod Thorsminde (vandredag 105). Som jeg fortsætter mod nord, kan jeg, over en kartoffelmark og et læhegn, se det elegante løgspir på Bøvling Kirke, engang under Rysensten Gods.
Vandrestien forlader markvejen, fører gennem et brombærkrat, og videre ad trampestier, krydser en træbro over Fåre Mølle Å og går mod øst over engene. En hejre letter fra åen, men daler ned på brinken et kort stykke væk, og står i urørlig positur. Længere fremme letter en hare fra lejet og lægger hurtigt afstand til mig, uden at kigge tilbage. Små og store flokke viber flyver uroligt over græsset.
Min sløjfe er komplet, jeg fortsætter mod syd ad en markvej, der snart går over i trampesti. Det er dagens springende punkt, er det muligt at krydse den brede kanal, der forbinder Indfjorden med Nissum Fjord? Mit kortmateriale viser en sti der, men af erfaring ved jeg, at der ikke altid er tænkt på at vedligeholde afmærkede stier, når de én gang er etablerede. Men jeg har gjort de lokale uret. På trods af at trampestien tydeligvis ikke er meget brugt, er der en slået bane gennem siv og høj vegetation og i øvrigt en omhyggelig afmærkning med pæle. Og en lav bro i fin stand fører over kanalen.
Få hundrede meter borte er udløbet til Nissum Fjord, engene virker endeløse, kvæget umuligt at tælle, og denne gang ser jeg mere end fiskehejrer. Ved en lille sø på engene holder en flok skestorke til, uanfægtet af en fiskehejres nærhed. Skestorken genindvandrede til Danmark for femogtyve år siden. Der er en koloni ved Ringkøbing Fjord og ved Limfjorden. Jeg har tidligere set dem ved Skjern Enge, Ho Bugt og Skive Fjord.
Jeg tager hul på vandringen mod sydøst, med glimrende udsigt over fjorden og klitterne i vest. En tårnfalk jager på engene. Det grå lys under skydækket gør det for en sjælden gangs skyld muligt at se de smukke farver i dens fjerdragt. Normalt ser jeg mest den elegante rovfugl som en sort skygge mod himlen.
Efter en afstikker ad øde asfaltveje, omgivet af store kornmarker, fører den afmærkede rute mig igen ud til fjorden og trampestier her. I vest kan jeg se omridset af Thorsminde, hvor Nissum Fjord har sit udløb. Jeg passerer de to små havne ved Harpøth og Damhus Å. De to havne er næsten ens, et stort firkantet bassin og en smal kanal ud til fjorden, forholdene er tydeligvis ikke til træbroer direkte ud i fjorden.
Mellem de to havne ligger et vildt stræk af vandrestien. Den eksisterer kun som en serie af afmærkede pæle gennem folde af indhegnet strandeng. De afgræsses af heste og køer, som over korte stræk har slidt dyreveksler parallelt med stranden, men ellers må man finde sin snørklede vej over strandengens knudrede jord, uden om vådt terræn, æltet søle efter klove og hove, kokasser og hestepærer. Både kvæg og heste er uinteresserede i den forbipasserende vandrer.
Solen er omsider ved at komme frem. Jeg kan tage min vindjakke af, efter at dagens friske blæst i det åbne landskab har gjort det nødvendigt at have den på. Før jeg drejer ind i landet bestiger jeg fugletårnet her længere mod syd. Fra dens platform er der en fin udsigt over de store rørskove her. Solskin over landet i vest.
Små landeveje fører mod øst. Jeg passerer Gørding Kirke. I modsætning til godsets fine kirke med løgspir har denne kirke blot en høj gavl, hvor kirkeklokken er ophængt. Forude ligger Vemb, tydelig på lang afstand i det flade landskab med varmeværkets skorsten og en mobilmast.
Byens gamle stationsbygning er for længst overgået til andet brug, Røde Kors har indrettet sig med en genbrugsbutik. Jeg finder en bænk på den solbeskinnede perron og venter på mit tog mod Århus.
Keld Zeruneith; Træhesten, 193-390.
Jyske Vandreture 