Rundtur ved Vinderup (354).

Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Rundtur ved Vinderup, 31,2 km (354).
Mandag den 16. marts 2020.

Der hænger en duft af sprit i arrivatoget mod Vinderup. Jeg desinficerer også mine hænder ved indstigning og udstigning. Der er kun en håndfuld passagerer i min sektion af toget, så det er intet problem at etablere den rigelige sikkerhedsafstand som øjeblikket kræver. Jeg rejser uden for myldretiden, og med de lukkede uddannelsesinstitutioner er mange af de faste pendlere væk, så toget er spøgelsesagtigt tomt.
Fra mit vinduessæde kan jeg se, hvordan Gudenåens vand stadigt står højt mellem Langå og Bjerringbro. På de brede enge op mod jernbanen syd om Skive har Karup Å oversvømmet stierne og når helt op til banevolden.
Min plan for i dag går på en rundtur nord for Vinderup, og jeg har planlagt en rute. Endnu inden jeg har sat foden på perronen, har jeg dog allerede ændret på den, for under indkørslen til Vinderup lægger jeg mærke til en velholdt sti langs jernbanen, som passer til min vandring og virker mere indbydende end den travle landevej mod nord.
Stien går klods op ad banen, med enge på begge sider, og heste i foldene, tre-fire stykker ad gangen. Længere fremme græsser et par svaner på en mark. En smal bæk er ført under banevolden i en lille viadukt med kampestensvægge.
Det er en fin dag, med stadig mere sol og ingen vind. En lille blå sø glitrer i solskinnet. Jeg når frem til en landevej og de første plantager og krydser jernbanen. Kort efter drejer jeg ind på nettet af grusveje, der giver adgang til egnen vest for Flyndersø.
Jeg har været i kanten af området før, på en vandretur vest om Flyndersø og Stubbergård Sø (vandredag 281). Landskabet er en kompliceret mosaik af hedefragmenter, plantager på gammel hede og moser, hvor af mange har været udsat for omfattende tørvegravning, hvilket nogle steder har skabt små søer, mens moserne andre steder er under tilgroning. I udkanten af plantagekomplekset afløses nåletræer af enge, overdrev og marker. Her og der ligger der gamle gravhøje. Et par af dem er store nok til at have deres egne navne: Tønning Høj, en lyngdækket kuppel inde i plantagerne, og Vejlhøj, en græsgrøn høj i det åbne land, med et par forblæste træer på toppen.
Landskabsrelieffet er præget af at ligge på hovedstilstandlinjen fra sidste istid. Det er fladt ved Vinderup, hvor jeg kommer fra, men tiltagende kuperet som jeg går mod nordøst. I betragtning af hvor afsides stedet er, er der en hel del mennesker i skoven. Der er også mountainbike-, ride- og lokale vandrestier i området.
Det er mager jord, og selv hvor den ældre del af plantagen står med høje træer, virker stammerne spinkle, og der er masser af lys og luft i underskoven, der ofte er belagt med grønt mos. Som det første gør jeg en afstikker til den lille Skånsø, hvor der holder tre-fire biler på parkeringspladsen. Der er en afmærket vandrerute langs søen, om end pælene står langt ude i søen, der er gået over sine bredder. Lyngen breder sig på de lysåbne partier nær kanten af søen og langs skovvejene. Søens overflade er blå, blank og skinnende med fine genspejlinger af landskabet.
Fra søen går jeg mod syd, indtil jeg når skovbrynet, hvor en bræmme af lynghede langs bakkesiden har overlevet fortidens plantageinitiativer. For foden af skråningerne løber jernbanen, og umiddelbart øst herfor en landevej, som jeg husker at have gået ad. Heden har lange, lige afskårne, kanter og er tydeligvis blot en rest af et fortidigt landskab.
Jeg følger en lokal vandrerute, der veksler mellem top og fod af bakkesiden. Enkelte steder er der udsigtspunkter og træbænke. Jeg kan se hen over Skalle Sø til det højere terræn ved Hjerl Hede (vandredag 117).
Hedelyngen står som brune koste, sidste sommers visnede blomster tilføjer lysere farve, som så mange håndfulde spredt aske. En smal trampesti løber i hedens længde, forbi spinkelt egekrat, og ender ved to sammensunkne gravhøje på en lav bakke. Herfra kan jeg mod syd se tilbage over et hedelandskab fuldstændigt indrammet af plantager.
Kort efter når jeg frem til asfaltvej, som jeg følger mod øst indtil jeg krydser jernbanen ved Hvidemose. I sin tid var der et trinbræt her, og store mængder tørv blev transporteret bort herfra. Nordøst herfor ligger Estvadgård Plantage, hvor jeg går en rundtur. Nåleskoven er gennembrudt af store moser, flere under fremskreden tilgroning, mange med små søer i centrum. Der ligger nogle få huse nær landevejen, men ellers er det et ganske øde sted. Det var i området her, at skytten på Estvadgård i 1813 skød den sidste af Danmarks oprindelige ulve, og derved bragte århundreders udryddelseskampagne til ende. Der gik næsten tohundrede år, før ulven vendte tilbage.
Et stykke inde i plantagen passerer jeg et stort skovparti med ny kultur. De små nåletræer er blot en fod høje og er plantet på en slette af sand, et slående vidnesbyrd om den magre jord her på stedet. Længere fremme går jeg forbi endnu en stor lysning, fremkommet ved skovning. Her er der endnu ikke plantet nye træer, i stedet er de fældede træers rødder trukket og ligger som lange rækker af udtrukne tænder. Langs skovvejene står der nummererede hochsitze, jægernes små skydetårne. På fugtige jord ser jeg da også klovaftryk, nogle af dem fra krondyr. Den første hochsitz, jeg ser, har nummer 11, den sidste nummer 37.
De hyppige moser skaber mange åbne rum i skoven. Flere steder er de små søer gået over bredderne, fylder rummet mellem kærenes tuer, oversvømmer veje og stier. Et enkelt sted ligger en jolle ved søbredden, og der er sat små huse op til ænderne ude i søen. Store Gåsmose hedder den største mose i området. Det brede kær omkring den centrale sø er under tilgroning med høje birketræer nærmest vandet og små klynger af fyrretræer længere væk.
Jeg forlader plantagen, krydser jernbanen og følger landevejen mod vest, indtil jeg drejer af mod Tranemose. Tranemose går over i Trindmose og Tværmose. Især den sidste har været udsat for meget tørvegravning, en historie der fortælles på informationstavler langs de lokale vandreruter i området. Der er endda historiske sort/hvid foto ca. 1910, som viser tørv stablet op i de karakteristiske mandshøje kuber, der var en del af tørringsprocessen. På frilandsmuseet ved Hjerl Hede kan man stadig se tørvegravning, inklusiv et såkaldt ælteværk og en tørvebane med et lille veterantog.
I begyndelsen følger jeg en udmærket grusvej, men da jeg svinger mod vest kommer jeg ud på opkørte og delvist oversvømmede jordveje, hvor jeg skal vælge hvert skridt med største omhu for at komme tørskoet igennem og må bruge min vandrestok for at bedømme bæreevnen på det forræderiske underlag. Jeg kan ikke komme helt tæt på søerne, men undervejs er der fine kig ud over Tranemose. En musvåge skriger et sted i nærheden, korte, afmålte pauser mellem hvert skrig. Ved Tværmose ser jeg ryggen og det hvide agterspejl af et rådyr hen over et vidstrakt porsekrat, før det lydløst forsvinder.
Omsider har jeg igen asfalt under fødderne og går mod vest til den større landevej. Landskabet går langsomt over i åbent land. Her og der ses stadig rester af lynghede og græshede, under begyndende tilgroning med gyvel. Jeg når frem til landevejen mellem Skive og Hobro og følger den de sidste fire kilometer til Vinderup, indtil jeg er tilbage ved den lille station i Vinderup.

Fernando Aramburu: Fuegos con limón, 204-258.

This slideshow requires JavaScript.

One thought on “Rundtur ved Vinderup (354).

  1. Det er så forsfriskende at få inspiration til nogle vandredage herjemme. Så længe det er tilladt at gå ud af huset, er det måske det bedste man kan gøre at bevæge sig ud i naturen – så længe man nu holder afstand fra folk. Mange tak for dette indlæg!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s