Den orange linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den røde linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Lübeck-Travemünde, 29 km (453).
Onsdag den 6. juli, 2022.
Det er min sidste vandredag ved Lübeck i denne omgang, og efter en rundtur i den gamle bydel vil jeg gå mod nord, til Travemünde. Himlen er mørk og overskyet, lyset grumset. Travemünde betyder Traves udmunding den gamle bydel i Lübeck ligger på en ø midt i denne flod, tyve kilometer opstrøms fra Østersøen. Den berømte byport Holstentor danner en imponerende indgang til den ældste del af byen på øen midt i floden.
Klods op ad byporten ligger en række sammenhængende bygninger i slidte røde mursten med kamtakkede gavle. Det er Salzspeicher, de fredede Saltlagerhuse, bygget et efter et i periode på over tohundrede år, fra femtenhundredtallet og fremefter. Salt var en vigtig handelsvare for hansestaden Lübeck allerede længe før det. Det blev solgt i stor stil til det store sildemarked i Skåne, som også udgjorde en af de vigtigste handelpladser i Europa i par hundrede år i middelalderen, indtil sildene forsvandt.
Salten kom fra Lüneburg, hvor saltholdige kilder fra undergrunden gav mulighed for storstilet saltsydning. Tidligere på ugen gik jeg et stræk mod syd af Den Gamle Saltvej, Alte Salzstrasse, en cykelrute der så nogenlunde følger den gamle handelsvej. I dag skal jeg følge samme rute nordpå – efter min lille rundtur i Altstadt.
Jeg følger flodbredden mod syd, går dernæst gennem hyggelige brostensbelagtegader med fint vedligeholdte historiske huse, masser af stokroser, runder domkirken og går så mod nord. Undervejs passerer jeg byens gamle rådhus og Marienkirche, ligesom domkirken med høje tvillingetårne. Mod nord når jeg frem til endnu en gammel byport, knap så stor som Holstentor, men dog bestemt et flot syn. På den fjerne side af floden ser jeg industrifaciliteter, mens gamle træskibe ligger fortøjet ved kajerne, inklusiv en moderne rekonstruktion af hansestædernes berømte fragtskibe, dog mere karavel end kogge.
Jeg forlader øen ad en høj bro over floden og følger en gade på Traves vestbred mod nord. Beboelseskvarterer går over i industriområder, som trænges sammen i en smal korridor mellem motorvej og jernbane på den ene side, havn og flod på den anden. En grussti langs skinnerne følger floden i en stor bue mod øst. Kolonihaver, med egne bådebro, afløses af sejlsportsforeninger og småindustri med tilknytning til lystbåde. Længere fremme er der høj rørsump ud mod floden, så da jeg passerer en togstation, bestiger jeg fodgængerbroen over perronerne for at få et udblik over landskabet.
Floden er svært tilgængelig på det videre stræk, ikke blot på grund af sumpet terræn, men også fordi jernbane, motorvej og transportinfrastrukturen ude ved Travemünde afskærer en tyk strimmel land nær Trave. Afmærkningen af Den Gamle Saltvej leder da også ind i landet, gennem forstæder og til et større naturområde med en mosaik af skov, småsøer, tilgroede moser og skovenge. Det er yngre løvskov, med enkelte ældre egetræer med tykke stammer og dramatisk krogede grene. Der er gamle jorddiger i skovbrynet, store uindhegnede lysninger med højt gult græs, heste i folde nær enkelte gårde.
Som jeg kommer ud af skoven i nord, passerer jeg en stendysse fra stenalderen, fire tusinde år gammel, med det centrale stenkammer fritlagt i en cirkel af randsten. Længere fremme er der et andet forhistorisk levn, tre tusinde år yngre. Det er resterne af en slavisk ringborg, fire-fem meter høj, med en spinket trætrappe som fører derop. Dette område er gammelt grænseland mellem slaver, tyskere og danskere. Lübecks navn er afledt af slavisk liubice. Mest kendt af alle de slaviske borge var den vendiske fæstning ved Arkona på Rügen (vandredag 320), som også modtager fyldig plads i Saxos danmarkshistorie og hans gennemgang af Valdemar og Absalons bedrifter.
Fra det højere, opdyrkede land er der et langt fald ud til kysten. På adskillige kilometers afstand kan jeg se et hotelhøjhus rage op ude ved kysten, mens det øvrige Travemünde er skjult bag forstædernes træer. Ud over at være et trafikalt knudepunkt er Travemünde også et stort turiststed med en lang havnepromenade. Der er et par små passagerfærger til den modsatte flodbred, restaurationer til lands og vands, lange rækker af butikker. På den anden bred ligger den firemastede bark Passat for anker. I sin tid sejlede det på Sydamerika, det blev taget ud af drift så sent som i 1957, hvor det blev til museumsskib i Lübeck, hvis kommune også indbefatter Travemünde.
Havnepromenaden ender med en pynt, hvor en mole leder ud til et lille fyrtårn. Beskyttet af molen er der en bred sandstrand for foden af hotelhøjhuset, som jeg først så ude fra oplandet. Måger og skarve hviler sig på høje fortøjningspæle. Jeg runder det lille fyrtårn med brede grønne og hvide tværbånd, og går dernæst langs promenaden mod vest med den brede sandstrand foran mig. Oprømte børn løber over sandet, mens store del af stranden af optaget af hundredvis af de karakteristiske tyske kurvestole, omhyggeligt stillet på rad og række.
Himlen over mit hoved er blevet sort, det trækker lyset ud af byen og landskabet. Som jeg går op mod togstationen falder nogle få dråber regn for første gange under mine vandredage her, men det går i sig selv igen.
Den lille station, Travemünde Strand, er udstyret med et lille tårn, hvorpå der med store hvide bogstaver står Tog til Lübeck. Det er en stikbane til Lübeck, så der er ikke andre muligheder. Over bogstaverne er der et speedometerlignende ur, hvor tallene er rullet frem til 14:30. Afgangen er rent faktisk 14:34, men tæt på.
Patrick Chamoiseau: Texaco, 376-500.
Yuval Noah Harari: 21 Lesson for the 21st Century, 1-56.
Jyske Vandreture 