Westerhever-Husum (454)

Udklip454

Den orange linje viser andre vandredage.  Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den røde linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.

Westerhever-Husum, 35 km (454).
Lørdag den 16. juli 2022.

Rufbus er det tyske ord for telebus. På en lørdag formiddag i sommerferien er det den eneste form for offentlig transport til det yderste af marsken på Eiderstedthalvøen, sydvest for Husum. Jeg er da også den eneste passager på strækningen fra trinbrættet i Garding til parkeringspladsen nær Westerhever fyr. Turen er tilmed dækket under min 9 euro billet, som giver adgang til rejse med tysk nærtrafik i julimåned.
På parkeringspladsen er der en af den slags pæle, som man ser mange steder i vadehavsområdet, med markeringer, chokerende højt oppe, som viser vandstanden ved historiens værste stormfloder. Øverst sidder markeringen for 1976. Jeg følger den grusvej, der som en rampe kravler op på digekronen. Herfra falder jordvolden langsomt ud mod engene uden for diget. Ganske, som jeg husker det (vandredag 266), ligger fyrtårnet langt ude på de flade marskenge, selve tårnet med røde og hvide bolsjestriber. Foran marsken er der bred sandstrand, som kan være oversvømmet ved højvande, samme slags strand som man ser ved badestedet Sankt Peter-Ording (vandredag 265), på den anden side af den lille bugt, og ved vestkysten af Fanø og Rømø i det danske vadehav.
Himlen er grå, temperaturen er under tyve grader og den friske vind ude fra havet er følelig her øverst på diget. Jeg finder straks min tynde vindjakke frem, vinden flår i den, og jeg må vende ryggen mod vest, for at få styr på det blafrende klædningsstykke. Efter et sidste blik på fyrtårnet går jeg den modsatte vej, mod nord, ad en smal kørevej langs ydersiden af diget. I halvøens beskyttede kerne er der dyrkede marker, kvæg på græs, veje, landsbyer, afvandingskanaler. Herude, uden for diget, er der blot marsk og hav – og så mængder af får, og deres sorte pilleformede afføring som ligger tæt spredt over alt.
Som jeg runder det nordvestlige hjørne af halvøen og går mod vest, i retning mod Husum, afløses den fjerne sandstrand af ydermarsk tættere på den smalle vej. Ubevoksede mudderflader uden for den grønne marskeng. Inde på engene står der lange rækker af gamle faskiner, de lave hegn af kvas mellem pæle, som benyttes til landindvending. De indrammer såkaldt slikgårde, hvor en åbning lader havvandet strømme ind med tidevandet, mens der aflejres et smule fint mudder, slik, ved hver efterfølgende ebbe. Som man kan se her, medfører det at marskens planter kan få fodfæste med naturlige landvindingsprocesser tilføje. Som jeg komme længere ind i bugten, møder jeg faskiner og slikgårde, der er er anlagt på ydermarskens åbne mudderflader, den tidligste fase af landindvinding. Det er ebbe derude.
Den smalle vej, som jeg går ad, er formentlig anlagt for hurtig inspektion af digets tilstand i truende øjeblikke, og for at kunne fremføre fyldmateriale hvis et digebrud truer. Den er grundigt sikret med en meterhøj stenvold. Den gule lav, der vokser på stenene, og de spredte lilla tidsler, giver nogle få farvestænk til det grønne græs og de fårenes hvide uld. Svaler flyver lynhurtigt gennem luften, mens stære gennemsøger den nedbidte græssvær. Småflokke af alliker overvåger det hele fra digekronen, uden at lade sig forstyrre af den lejlighedsvise hare. Mågerne holder til ude på de åbne flader. Strandskader piler over mudderet, indtil de finder det rigtige sted at hugge næbbet i, eller de flyver lavt over marsken, mens deres karakteristiske kald genlyder.
Den nordlige horisont afgrænses af øen Pellworm og halvøen Nordstrand, hvor kirketårn og fyrtårne hæver sig over det flade landskab. Midt i bugten ligger en ganske lille ø, blot med en enkelt gård på et wærft, en kunstig forhøjning der rager op over højvandshøjde. Sæler hviler på sandbanken foran. Fragtskibe sejler i renden mod Husum.
Der er et par korte perioder med regn tidligt på dagen, men efterhånden klarer det op, og solen kommer lejlighedsvist frem. Længere inde i bugten flankeres indersiden af diget af afvandingskanaler og smalle asfaltveje med en vis cyklisttrafik, der er små landsbyer inde i landet, og et par flækker nær diget, en lille kirke på et gammelt værft. Et par steder samles engenes afledte vand i småsøer, udløbet reguleret af et dige. Et sted er der endog en lille havn uden for diget, blot bolværkspladser langs den brede kanal ud i marsken. Lilla hindebæger blomstrer uden for diget, og inden for diget er kanalerne er kantet med frodig bevoksning af dueurt i en anden lyslilla nuance.
I det inderste af bugten er der udbredt grøbling i gang, en proces hvor der graves parallelle grøfter inde i slikgårdene for at lette ebbens afvanding og fremskynde afvandingsprocessen. En lille gravemaskine står på en ponton og lange rækker af nyanlagte grøfter løber fra marsken i lige linje ud mod vandet.
Som jeg når det inderste af bugten og går mod nord, bliver marsken smal og jeg kan fornemme, hvordan timernes gang har sat gang i det begyndende højvande. Der er campingpladser her, og små sommerhusområder. Mod nord kan jeg se de høje bygninger på havnen i Husum. Da jeg omsider nærmer mig byen, er vandet højt nok til at kitesurferne kan få det bedste ud af dagens friske vind.
Tidevandet er så småt begyndt af række tunger af vand ind over den grønne marsk derude. Rågeflokke tager pladsen nærmest diget, mens der er gæs, spover og mindre vadefugle længere ude. Marsken og dens mange får stopper først ved bolværket på kanten til industrihavnen i Husum, efter den store sluseport, klods op ad orange lodsbåde og høje betonsiloer.
Jeg må cirkle ind i landet for at omgå industriområdet og udløbet af Husum Å. Husum var udgangspunkt for en af min længste vandreture, fra Vadehavet, ind i landet til Dannevirke og frem til Hedeby, ved det inderste af Slien og videre til Slesvig by (vandredag 143). Men i dag slutter min dag her.

Yuval Noah Harari: 21 Lesson for the 21st Century, 56-230.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s