Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Sondrup & Uldrup Bakker, 28,3 km (242)
Tirsdag den 16. januar 2018.
Hundslund ligger på nordsiden af landevejen mellem Horsens og Odder. Glimt af fjorden fra busvinduet bliver færre og færre som rutebilen kører mod øst fra Horsens. I luftlinje er der mindre end fire kilometer fra Hundslund til kysten, men bakkerne ligger tæt stakkede her, mange af dem skovbevoksede, så jeg har en lang snørklet vej ud til vandet.
Der er stadig let regn i luften. Snart stilner den af, og jeg har tørvejr, indtil en kraftigere regn vender tilbage først på eftermiddagen. Temperaturen holder sig over frysepunktet i dagtimerne, og det er ikke nogen dårlig vandredag for årstiden. I hvert fald bedre end den regionale vejrudsigt fra samme morgen, der spåede blæst, slud og måske hagl. Der hænger et låg af skyer over himlen, men mod syd løber et bredt bånd af sollys langs horisonten.
Fra Hundslund går jeg stik syd. På den sidste flade mark, før bakkerne begynder, fouragerer en flok råger. En musvåge holder øje med det hele fra sin plads på en udragende gren i et skovbryn. I de skovbevoksede bakker mellem Hundslund og Sondrup er der bevaret to lange stræk af gamle kirkestier, der nu tjener som afmærkede vandreruter. Jeg vil vende dem, før jeg går ud mod kysten.
I begyndelsen snor stien sig mellem skovbryn og små markstykker på bakkesiderne. En smule af nattens tøsne lægger et skær af hvidt på de køligste steder. Over en kort strækning bliver den afmærkede rute snæver og mudret, med stejle bakker på begge sider, krat til venstre, til højre skov.
Snart når jeg dog frem til en lille blind skovvej, hvor der ligger en håndfuld huse. Adgangen sker nærmest gennem forhaven til et lille gult hus. Hundrede meter længere fremme ligger et smuk rødt hus med sort bindingsværk. Det bærer det ejendommelige navn Bjørnetrækkerens Hus, uden at nogen øjensynlig ved hvorfor. Syv-otte kilometer nord herfor, lige syd for Odder, ligger godset Rathlousdal. For knapt hundrede og halvtreds år havde den daværende godsejer en dyrehave, der også omfattede en bjørnegrotte med russiske bjørne, så måske er der en forbindelse der.
I udkanten af Sondrup drejer jeg mod nordvest og slår ind på den anden kirkesti. En lille smule åbent agerland lader en fjernere række bakker stå i fin profil mod himlen. Snart går jeg dog igen i skov og op ad bakke, næsten hele vejen tilbage til Hundslund.
Herefter kan den egentlige vandring til fjorden begynder. Landskabet et brudt op i tæt sammenpressede grønne bakker, de fleste står nemlig hen uden skovbevoksning. Vejskilte peger hen til Udkigshøjene, syd for Trustrup. Jeg kan allerede se fjorden glitre i horisonten fjerne sollys, da jeg kommer til en parkeringsplads, hvorfra en sti fører op til bakketoppene. Der er endda en lille vandrerute, på en kilometer, som det hjælpsomt oplyses.
Ruten er ikke markeret på mit kortmateriale, men det er jo svært at sige nej til. Der står bænke på Udsigtshøjenes grønsvær, og der er en vid udsigt ind i landet og ud over fjorden. Mod syd ligger fjordlandskabet udbredt foran mig, her nord for Horsens Fjord er en god del af det omfattet af en stor fredning.
Ude i fjorden ses den velafgrænsede silhuet af Vorsø, der er et naturvidenskabeligt reservat. Derude får naturen lov til at passe sig selv, så øen er præget af høj skov i modsætning til fjordens to store øer Alrø og Hjarnø, der mest er agerland og således gør et anderledes fladt indtryk (vandredag 110). Man kommer til Vorsø ad en ebbevej, men øen kan kun besøges som del af et gruppearrangement (vandredag 108).
Efter den lille rundtur på højene kommer jeg tilbage til grusvejen, der nu skærer sig gennem de grønne bakker og ud mod kysten. På det flade land må jeg dernæst i første omgang gå mod øst, til kanten af den lille by Søvind. Der går en cykelrute her, som jeg fulgte for nogle år siden som en del af min tur Jylland Rundt på 80 Dage (vandredag 5). Måger sejler over hovedet på mig, en brun rovfugl sidder på en mark, og på en vissengrøn eng et par hundrede meter borte afslører et glimt af de markante sort-hvide farver en huskat på rov.
Uden for Søvind drejer jeg ind på den grusvej, der fører ud til ebbevejen og Vorsø. I dag skal jeg imidlertid ikke derud, så på halvvejen slår jeg ind på en lang grusvej, der skrår sig ud mod kysten i et roligere tempo. Brigsted Mark, hvor jeg drejer af, er ikke i sig selv bemærkelsesværdigt, blot almindelig flad mark, men i år 1800 fandt Danmarks sidste heksehenrettelse sted her.
Vejen mod øst har et let løft, og det giver en fin udsigt over de våde strandenge ud mod fjorden, og Vorsø som strømforholdene har givet en lang hale, en revle, næsten lige så lang som den egentlige ø. En lille kvægflok er stadig på græs, ellers er markerne tomme.
Grusvejen ender blindt, men en markvej giver adgang til Skablund Skov. En kombination af fedtede skovveje og trampestier fører gennem skoven. Undervejs krydser jeg en å, fyldt til randen med gråbrunt vand. “Broen” er en våd og glat træbjælke, med et reb spændt ud som gelænder.
Øst for skoven kommer jeg igen ud på asfalt, og jeg går ud til Sondrup Strand. En gang var stedet sikkert et lille fiskerleje. Nu er her velholdte bindingsværkhuse med stråtag, blandet med moderne villaer i en mere højloftet stil. Der er også et lille offentligt areal, hvorfra en trappe giver adgang til stranden. En smal sandstrand er næsten dækket af rådnende tang, en træbro peger over mod Alrø. Jeg går ud på træbroen og betragter en flot edderfugleandrik, der dykker efter føde. Mod øst er den lave dæmning mellem fastlandet og Alrø næsten usynlig, bag den ligger Lerdrup Bugt, endnu et reservat (vandredag 185).
Jeg forlader stranden og følger en landevej langs skovene, indtil jeg drejer ind i Sondrup Plantage. Plantagen er domineret af nåletræer, og anlagt på stærkt skrånende terræn ud mod fjorden. Jeg sætter kursen efter de to markante udsigtspunkter, et i denne plantagen og et andet i Uldrup Bakker, umiddelbart øst for. Den støtte regn reducerer sigtbarheden, men der er alligevel smukke udsigter over fjorden og dens øer. Mod vest, syd for fjorden, ses den karakteristiske bakkekam ved Purhøj (vandredag 77).
Efter endnu et stræk gennem de skovklædte bakker kommer jeg ud til fladere terræn ved Åkær Gods. En grusvej løber langs skovbrynet af godsskoven med brede enge øst for. Det velholdte gods ligger ved den travle landevej mellem Horsens og Odder. Avlsgården er et omfattende kompleks af gule bygninger med røde tegltage. Hovedbygningen i sort og hvidt bindingsværk ligger på fornem afstand af avlsgården.
Egentlig kunne jeg vente på min bus her ved landevejen, men det er en råkold dag, og der er et pænt stykke tid at vente, så i stedet går jeg i rask tempo tilbage til Hundslund. På den måde holder jeg varmen, og der er kun fem minutters ventetid.
J. D. Vance: Hilbilly Elegy, 1-114.
Jyske Vandreture 