klik på et blåt nummer for at se denne vandredag.(Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Se information og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt
Lem-(Højmark)-Skjern
Mandag d. 9. juni, 2014, 25,4 km.
Anden Pinsedag, solskin og søndagstog fra Århus, med en halvtimes ophold i Herning. Smågrisene, søerne, kragerne og mågerne, er ude i solskinnet over græsset i Laven, og fårene og deres lam har spredt sig over hedebakkerne vest for Silkeborg. Der er kun få minutters ventetid i Skjern, før toget mod Struer kører ind, og således kan jeg stå af på den nedslidte station i Lem ti minutter over tolv. En pige med blåt hår i to metalliske nuancer og masser af sort øjenskygge modsiger fordommen om grå provins. Jeg har min vandrestok rettet ud til hel længde, mine trøje stuvet væk i rygsækken og solcremen smurt rigeligt på.
Først skal jeg tilbage til ruten. Det betyder 4 km i frisk tempo til Højmark, forbi kirken og ud af landevejen. Et stykke fremme drejer man mod syd og går, ad en grusvej, i kanten af en hedeområde, der er ved at springe i skov, mest små egetræer. Heden er spættet af gravhøje i varierende størrelse og vekslende grad af bevoksning. På den anden side af vejen står rugen højt. En hare farer op fra skyggen af en transformatorkasse og springer af sted.
Jeg kommer ud til asfaltvej, men blot for en kort bemærkning. Foran mig breder dagens smukkeste strækning sig ud. Vide hedestræk, uden asfalt eller blot grusvej, blot enkle fodstier. Der er nu engang lettere at træde ind i det klassiske blicherske diorama, når illusionen ikke brydes af meterbred grusvej med dækaftryk. En god kilometer varer dette stræk, der er lav bævreasp blandt lyngen, masser af gøgeurter og en del guldblomme. Dernæst veksler terrænet mellem plantage og hedebakker; plantagen tager dog hurtigt over, men her og der er der moser og småsøer. Kæruld i blomst breder sig helt op på skovvejen, der fører mig forbi et rakkerhus, der nu er et lille museum. Engang var hjem for samfundets fattigste og mest udstødte. Nu er der en tiltalende ponyfold i nærheden.
Hvor jeg kommer ud til asfaltvejen, er der et andet vidnesbyrd om ændrede tider: det yderste hul af en velplejet golfbane. De næste kilometer er gennem plantagen, på asfalt, men i behagelig skygge på denne varme dag. Jeg krydser landevejen mellem Skjern og Ringkøbing, og snart derefter går det stik syd, mod Skjern, ad skovveje og trampede stier. De fører mig frem til endnu et bakket hedelandskab. Som jeg træder ind i folden til heden, bevæger nogle geder sig uroligt væk og forsvinder bag nogle træers løv. Jeg træffer gedehyrden og snakker kort med ham. Gederne er sat ud i folden i dag, de er stadig lidt nervøse. Forhåbningen er, at de vil gå løs på de små egetræer, der er ved at sprede sig på heden.
Efter at være gået videre giver jeg mig tid til at bestige en hedebakke, fordi der står et lille skilt med det tillokkende budskab UDSIGTSPUNKT 300 M. Der er da også flot udsyn hele horisonten rundt, jeg ser Ringkøbing Fjord i det fjerne og rækker af vindmøller. Mere plantage venter, inden jeg når ud i det halvåbne, flade landskab frem mod Skjern. Store marker, et sted med en rågeflok i et læhegn, heste, en smule skov omkring en sø: baskende vinger og et glimt af en blågrå, fjerklædt gennem løvhænget, blot et par meter væk, en skræmt hejre der hastigt flygtet.
Jeg kommer til Skjern med en lille time til det næste tog. Jeg køber kolde drikkevarer, ser på statuen af Holger Danske, der blev købt til byen fra Hotel Marienlyst i Helsingør, og stillet op på torvet i Skjern. Derefter fordriver jeg ventetiden med at tegne en klodset skitse af et parti af torvet. Toget kører til Århus, med et kort skift i Herning.
The Rainbow, 34-166.
Jyske Vandreture 