
Den grønne linje viser vandring på Hærvejen. Den blå linje viser andre vandredage. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Rørbæk Sø, 26 km (497).
Søndag den 14. august 2023.
Nørre Snede er en af de højest beliggende byer i Danmark, 120 meter over havniveau. Det er Den Jyske Højderyg, der løfter byen op. Hærvejen går gennem byen (vandredag 158), som den finder sin vej uden om lavt liggende terræn med fugtige områder, søer og brede åer. Det er adskillige år siden, jeg sidst var her omkring (vandredag 172). I dag er jeg kommet for at vandre en tur rundt om Rørbæk Sø, som ligger et stykke syd for byen, smukt omgivet af skov, hede og overdrev.
Temperaturen er moderat for en sommerdag, skyer kommer og går, indimellem med korte indslag af støvregn, ikke nok til at jeg finder det værd at finde regntøj frem, hele tiden med udsigt til lys himmel lige fremme. Jeg runder den hvidkalkede middelalderkirke og går mod sydvest, ud af byen. Duerne flyver over høstede marker, andre steder står uhøstet korn stadigt højt. I vejkanterne er det blå og lilla farver, der dominerer, mest musevikke, enkle lupiner, og på de mest sandede stræk slangehoved.
Snart når jeg ind i de store plantager nord for Rørbæk Sø og bliver med det samme mødt af ravneskrig. Kaldene følger mig kort på vej, som jeg drejer ind på en mindre skovvej og følger den frem mod rester af overdrev og hede langt inde i skoven. Der er svampe her og der og blåbærris med små blåsorte bær. Et stort kantet stykke overdrev er hegnet ind. Spredt ud over terrænet er der store enebærbuske, frodigt grønt græs på fladere land går over i et lyngklædt bakkedrag.
Kvæget holder til i et hjørne ud mod en gennemgående grusvej. Her står også en mindesten for Yvonne, under Anden Verdenskrig et nedkastningssted for våben til modstandsbevægelsen. Jeg tager vejen mod øst, med uret rundt om søen. Et stykke fremme møder jeg markeringen for Hærvejen og stierne ved Tinnet Krat. Gul rute fører ned i tunneldalen med Rørbæk Sø. En hulvej har solvendte sider med tykke bræmmer af blomstrende lyng.
Dalsidens åbne rum går over i tæt krat. En lang plankebro fører over den fugtige bund og en smal bæk, der løber ud i søen. Det er den spæde begyndelse til Skjern Å. Et par kilometer længere mod syd har både Gudenåen og Skjern Å deres udspring (vandredag 94), få hundrede meter fra hinanden på hver side af Den Jyske Højderygs vandskel.
Krattet åbner sig kort ud mod søbredden. En smal stribe sandstrand løber i begge retninger. Søen ligger dybt i terrænet, omgivet af stejle skrænter med skov, større partier med overdrev og hede på nordsiden. I den lille vindbeskyttede vig er der åkander med gule blomster på vandoverfladen.
Syd for søen kommer jeg ind på jordstier, der langsomt arbejder sig op ad den stejle skråning. I begyndelsen gennem løvskov, men hurtigt kommer der stræk med lavt buskads og lyngpartier neden for stien – og således en fin udsigt til søen og den nordlige bred. Hvor blåbærrene står udsat for direkte sol, har deres blade allerede fået rødlige efterårsfarver.
En del af skrænten ud mod søen er beskyttet mod trafik, så jeg følger den afmærkede sti ind i skoven. Først passerer jeg en lysning med en fin rest hede i lilla blomst, dernæst kommer jeg ud til et større indhegnet overdrev. Græsset er tæt oversået med engmyrernes små kuplede tuer. Her og der er der fritstående buske og træer, ofte egetræer med små grønne agern. Får har spredt sig ud over terrænet, eller hviler under træerne.
Gennem overdrevet er der adgang til en sti ned til søbredden og videre ud på en lang smal tange, forankret omkring to store jordbanker, der hæver sig tyve meter højere end søens overflade. Den første banke er bevokset med et smukt lysåbent egekrat med krogede stammer, mens den anden står som overdrev, med nogle få lyngbræmmer. Fra sidstnævnte er der en fin 360 graders udsigt horisonten rundt. En dæmning fører over søen, den afskærer Lillesø fra den større Rørbæk Sø. Der ligger ænder og svaner derude, en enlig skarv trækker over himlen. Den smalle dæmning har en stribe rørskov på begge sider, snart løber den parallelt med søbredden, hvorved der skabes en lang kanal for Skjern Ås udløb, hen mod den gamle møllegård. Vandet i kanalen er brungrønt og stillestående, der kommer først liv i det, som det ledes ind i et smalt, kunstigt slynget forløb, på vej mod den næste sø i den lille kæde af søer her.
Fra den gamle mølle følger jeg landevejen mod nord, forbi et sommerhusområde og en restaurant, begge dele tiltrukket af bakkesidens flotte udsigt over sø og skov. Da jeg igen drejer ind på skovveje, er det gennem høj ældre nåleskov, i nogen afstand fra søen. Snart får jeg dog mulighed for at gøre en afstikker omkring et stykke bevaret hede på kuperet hede ud mod søen. Hedelyngen blomstrer over en større flade her, med få buske og små træer. Et par unge tornskader flyver op, og forsvinder hurtig bag skjulende kviste. Et sandet spor, der ender blindt, giver mulighed for at gå langs heden, til et punkt tættere på søen og udsigten til den sydlige bred, hvor jeg gik tidligere.
Tilbage på skovvejen passerer jeg endnu en gang mindestenen for Yvonne og fortsætter, indtil jeg kan dreje ind på Hærvejen og følge den mod nord. Det er en enkel, sandet trampesti, i kanten af plantage, i kanten af det store overdrev med kvæg. Som jeg går mod nord, mod højere og tørrere jord, vinder lyng og hede frem. Det er blot en rest af, hvad der var engang, alt for hurtigt er jeg tilbage i høj plantage. Lysninger er store firkanter, skabt ved skovning. En tornskade flyver til en udsigtspost i en lav visnet gran og holder stand mens jeg går forbi på pæn distance.
Her er Hærvejen overvejende et slidspor over halvt tilgroede spor, men som jeg kommer frem, bliver det til mere etablerede grusveje, indtil jeg når udkanten af Nørre Snede og kan forsætte på et villakvarters asfaltveje. Jeg når busstationen få minutter efter, at en af dagens få busser skulle være kørt, men en lykkelig indskydelse har fået chaufførerne på to krydsende busruter til at unde sig et par et par ekstra minutters samtale, så jeg kan vælge mellem bussen til Silkeborg og den til Horsens. Jeg kom hertil fra fjordbyen, så det bliver Silkeborg for afvekslingens skyld.
Michael Sommer: Dark Rome, 138-166.