Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Rønde-Århus, 32 km, (518).
Torsdag 20. juni 2024.
Det er en smuk solskinsdag, da jeg står på rutebilstationen i Rønde for at påbegynde min vandretur tilbage til Århus. Det er en velkendt tur for mig, som jeg kan gå uden at kaste et eneste blik på kortet. Strækningen er en del af vandreruten mellem Århus og Grenå. Det er efterhånden en del år siden, jeg har gået dagens rute i sin helhed, og dengang var det i modsat retning (vandredag 7), selv om jeg ofte har inkorporeret mindre dele i dagens vandring.
Rønde ligger på et højdedrag for enden af Kalø Vig. Bavnehøjen på det højeste punkt umiddelbart øst for byen når en højde på 97 meter over havets overflade. Så snart jeg runder bygrænsen, åbner landskabet sig i et stort fald med en smuk udsigt over bakker, enge, skove og vand. Mod syd ligger Hestehaven, en del af skovene ved Kalø Gods (vandredag 465), foran ligger et overdrev, der går over i eng ud mod vigen. Jeg følger en velanlagt grussti ned over skrænten, mens en svag fært af kvæg driver gennem den stille luft nede fra strandengene, hvor de store dyr har hovederne begravet i høj græs, men solen bager på de lysebrune rygge. Der er en vid udsigt gennem Kalø Vig, ved den fjerneste kant af horisonten kan jeg se det slørede omrids af Århus, nu med den karakteristiske profil af Light House, højhuset yderst på havnefronten af Århus Ø.
En grussti fører langs pynten over for Hestehaven. Hurtigt går den over i en spinkel trampesti gennem sivene, indtil jeg er henvist til at balancere over forræderisk glatte sten. Herfra kan jeg se halvøen med Kalø Slotsruin komme til syne, og bag den Mols Bjerge med Stabelhøjes to symmetriske punkter, begge 133 m. o. h., klart defineret mod den lyse sommerhimmel (vandredag 131). Som jeg runder pynten, når jeg hurtigt frem til Følle Strands sand, og den lille fælled foran bakkesidens sommerhuskoloni.
Jeg følger landevejen neden for bakkerne ud mod vigen. Kvæget søger skygge under små træer og krat. Nogle få bakker ligger syd for landevejen. Hvor de møder havets erosion er der skabt skrænter, der står som tværsnit af bakkerne. Enkelte steder er der små driver af valmuer, kronbladene er endnu blodrøde og ikke falmet orange. Små både og joller ligger for anker ude i vigen, en halv snes kanadagæs fouragerer i havstokken. Inderst i vigen runder jeg Gl. Løgten Strandkro, til de gulkalkede mure og røde teglsten føjer sig en opstilling af hvide markedsparasoller.
Forude tegner Vosnæs Pynt sig som en skovklædt halvkuppel (vandredag 507). Jeg holder mig imidlertid til den afmærkede vandrerute og følger den anviste vej op ad landevejens lange vej mod herregården Vosnæs, mens skoven trækker sig tilbage til kanterne af de store godsmarker med korn, der dominerer bakkesiden. Herregårdens fine hvide hovedbygning ligger tilbagetrukket fra landevejen, hvor mere robuste avlsbygninger rager op. Enkelte gamle bindingsværkshuse er dog blevet bevaret i skovbrynene. Jeg drejer mod syd, ad en grusvej som følger kanten af Horsehaven frem mod Havskov. En tunge af agerland har klemt sig ind mod de to løvskove og giver et smukt udblik over Vosnæs Pynt og Kalø Vig.
Syd for Havskov fører en gammel hulvej ned mod vandet og løber videre som en trampesti langs kysten. Forude rejser Studstrupværket sig, dets beton en industriel katedral i vandkanten. Adgangen til kysten er således blokeret, men heldigvis fører en godt skiltet jordsti gennem den brede stribe af krat mellem kraftværk og landsby. Uden besvær ankommer jeg således til lystbådehavnen syd for kraftværket, hvor en masteskov fylder godt op i bassinerne. Kun en enkelt lille fiskerbåd ligger forankret ved den fjerneste bådebro.
Her begynder et stort sommerhusområde, nogle steder op til en kilometer i dybden, og bebygget helt ud til den lave brink ud mod havet. Landet på den anden side af vigen er rykket nærmere. Det er Skødshoved derovre (vandredag 130). I mellem ligger Koraldybet, op til tyve meter dybt. Det er afspærret område endnu i dag, fordi der i årene efter Anden Verdenskrig blev dumpet store mængder ueksploderet ammunition her. Det har flere gange ført til eksplosioner, den største i 1969.
En lille breche er der i de endeløse sommerhusbebyggelser, Skæring Hede, hvor frihedskæmpere blev henrettet under Anden Verdenskrigen.
Forude kan jeg se en ny masteskov ved Egå Marina, og jeg møder stadig flere spadserende, hundeluftere og solbadere. Der er sejlere på vandet, grønne marker på den anden side, de sydvendte skrænter ved Mols Hoved. Marinaens restauranter gør gode forretninger, og jeg giver mig også tid til en is, før jeg tager hul på de sidste kilometer langs den århusianske forstadsriviera.
Syd for Egåens udløb i bugten er der sandstrand og lange striber af blomstrende hunderoser i krattet langs et lavt dige. Store villaer med rummelige haver ligger side om side, mange af dem ganske nye – designet som store kasser, stablet to eller tre oven på hinanden for den maksimale eksponering af panoramaruder og terrasser mod bugtens blå. Her og der er der stablet Sankt Hansbål op på stranden, ofte med plakater som mindeligt beder om kun at få tørt brændsel, ikke friskklippet haveaffald. Det er en stille dag, næsten uden krusninger på vandet. Alligevel ruller der pludselig tungere dønninger ind. Den skyldige ses langt ude på bugten, et af Mærsks store containerskibe, som stævner ud fra havnen – dets kølvandsbølger er lange minutter om at nå stranden.
Da jeg når Riis Skov skifter jeg fra stranden til den skyggefulde bøgeskov. Ramsløgene har overstået blomstringssæsonen, og deres stængler har ganske tabt saftspænding og er segnet om i skovbunden. Der er en lind strøm af mennesker på de brede skovstier, mange af de allerede iført røde og hvide fodboldtrøjer i forventning om aftenens EM-kamp mod England. Fra udsigtspunktet i skovens sydkant har jeg et smuk udblik over Århus Ø med det høje Light House yderst på den kunstige pynt; bag det containerterminalen langt ude i bugten.
Herfra forlader jeg skovens skygge og går det sidste stykke til min gadedør ad solvarme fortove, stadig flere fodboldtrøjer at se blandt menneskestrømmen.
Jyske Vandreture 