7: Århus-Rønde

klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt

Århus – Rønde, 29,8 km.
Søndag den 6. februar, 2011.

Denne dags vandring udgår fra min egen gadedør, og den begynder på fliser, asfalt og sand, der hyppigt har været under mine fodsåler. Det er en grå, solløs dag, med temperaturer over frysepunktet. Jeg går gennem byens gader, neden for Riis Skovs skrænter og ud til stranden ved overskæringen i Stationsgade.

Hvis det var hesteland syd for byen, så er det hundeland i de nordlige forstæder. Denne søndag formiddag er der en lind strøm af hundeluftere, og folk der spadserer langs stranden. Sorte labradorer er det mest populære valg, efterfulgt af schæfere og en art buskede hyrdehunde af mellemstørrelse, hvis navn jeg ikke kender, men som ikke desto mindre gør et racerent indtryk.

Der er kajakroere langs kysten, og længere ude, hvad der ligner en sandpumper med tilhørende pram. Ved marinaen i Egå ligger der store sejlbåde på land, navnene spænder fra det letfærdige, Gigi, til det mere filosofiske, Carpe Diem.

Der står masser af vand på plænen ved marinaen. Lige nord for ser jeg en sæl ligge på en sten, kun en snes meter fra stranden. Stenen bryder lige akkurat vandspejlet, og sælen balancerer lidt uroligt på den, mens den med vagtsomme hovedbevægelser holder øje med stranden, uden dog at vise tegn på at ville flygte. Den er ikke ret stor, måske er det en unge fra i fjor.

Det er højvande, hvad der bliver føleligt, da jeg kommer længere op i bugten. Jeg må kante mig af sted på strandens tynde strimmel af grus, fanget mellem stort buskads og det høje vandstand. Af og til må jeg gå oven på et tykt lag af rådnende tang, der er gummiagtigt eftergivende under støvlerne.

Ved Skæring Hede slår jeg et sving omkring stenen, hvor de modstandsfolk, der blev henrettet her af tyskerne, bliver mindet. Det ligger en enkelt krans, sikkert fra den seneste maj, båndet af kunststor i RAF’s farver er stadigt frisk, men løvet er brunt og visnet.

Nær Studstrup-værket står havvandet højt, dækker det første niveau af stier, men der er heldigvis flere at vælge imellem. Vandreruten slår en kort bue ind i landet, for at omgå det store værk, der dominerer landskabet som en moderne katedral, og når frem til kysten nord for via en trappe. Men man følger kun kysten et kort stykke vej, så går ruten via en smal hulvej op i bakkerne og svinger så nordpå gennem en blanding af skov og mark. Det er endnu engang godsjord, Vosnæs Gods, der er et par skovløberhuse, avlsbygninger med en afslørende stank af svin, og ellers er markerne store og åbne, uden gårde i syne.

Fra skovens grusveje kommer man ud på asfaltvej, mod øst, ud til kysten igen, en lang rolig nedstigning. Herefter følger ruten igen kysten, i begyndelsen med plantage på venstre hånd og strandeng på højre. Der ligger en lille flække her, med det præcise navn Havhuse. En jolle ligger optrukket på land, i eklektisk excentricitet er den er døbt Walkabout og har påmalet en kinesisk drage. Længere fremme ligger en jolle på land, med bunden i vejret, den har påmalet hajtænder, som en spitfirefly fra Anden Verdenskrig. Det drabelige dødsgrin er vendt på hovedet af jollens position.

På en bakkeskrånings mark græsser en stor flok svaner. Jeg står og betragter dem, da en bil får dem til at lette og tungt arbejdende i luften, syngende, flyver de ud over bugten. Derude ligger en blandet flok af svaner, ænder og måger. Længere ude ligger Kalø Slotsruin, den store firkantede kasse er tydelig oven på den runde bakke, et uigendriveligt vidnesbyrd om menneskelig aktivitet. Øen og ruinen gør et skummelt indtryk i disen derude, hele dagen vokser den sig større og større i horisonten, indtil den forsvinder bag en skovklædt pynt.

Nær Følle Strand begynder et stor sommerhusområde, der er fuldt af liv om sommeren, men som ligger dødt hen nu. Jeg går bort fra asfaltvejen for at gå på små stier og strand rundt om den sidste pynt. Højvandet viser sig at gøre det til et dristigt foretagende, der er høje rør, krat og store våde sten, jeg tramper gennem rørene for at nå frem til en sti længere inde i skoven. Bugten har været isfri indtil nu, men i det inderste af Følle Vig er der sammenblæst en bred bræmme af grødis. En flok måger holder til der, måske er de glade for fraværet af bølger.

Rønde ligger på toppen af en høj bakke. Jeg går de sidste kilometer langs vej kantet af høje allétræer, stensætning, bro over bækken, og en fodsti der går langs kanten af byen og tillader et fantastisk blik over bugten og Hestehaveskoven. Halvvejs oppe går jeg til venstre, ind gennem byen, frem til rutebilstationen, hvor der, selv på en søndag, er busser i halvtimesdrift til Århus og mit stoppested ved Nørreport.

 

This slideshow requires JavaScript.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s