Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Femmøller-Rønde, 26 km (520).
Lørdag den 11. august 2024.
Landevejen krydser Mols Bjerges lange bakkekam og begynder nedstigningen mod Ebeltoft Vig. Femmøller ligger udstrakt langs den nederste del af skråningen, og jeg står af bussen lige inden for bygrænsen. Flere veje fører ind i nationalparken, der går ikke længe inden de bliver til grusveje, og nogle af dem er reduceret til hjulspor og slåede stier.
Trækronerne lukker sig over den hulvej, som jeg følger op gennem en lang smal dal, hvor overdrev og lyng deler bakkesiderne. Den blomstrende hedelyng har en støvet lilla farve i distancen og en skarpere lilla nuance tættere på. Over mit hoved er et skydække ved at opløses i mindre totter. Endnu går jeg i læ, mens så snart jeg kommer ud i åbent terræn, er der en følelig vind at mærke, og i løbet af dagen samler skyerne sig af og til, med et par små byger til følge.
Oven for dalen kommer jeg til en let kuperet plateau. Naturstyrelsen har fjernet skov og krat her de senere år for at fremme overdrev, og nu er der store indhegninger med kvæg og heste. På foldenes eltråde hænger der små plasticskilte, som forbyder fodring af husdyrene. I flere år har der kørt en lokal strid, hvor Naturstyrelsen og Molslaboratoriet mener at stærk nedgræsning og ingen fodring er nødvendig af hensyn til fremme og vedligehold af bestemte naturtyper og deres flora og fauna gennem rewilding. Lokale dyreværnsaktivister ser det som mishandling og kaster foder ind i foldene. Sagen har medført sigtelser til begge sider.
I dag ser alle husdyr dog velnærede ud, de fleste foretrækker at hvile i skyggen under fritstående træer, kun et par heste gør halvhjertet mine til at følge mig nysgerrigt på vej. Hvor to grusveje krydses vinkelret står der en mindesten for våbennedkastninger under Anden Verdenskrig, som man kan se det flere steder i Jyllands ødere egne. Bakkemassivet omkring Agri Bavnehøj tårner sig op, men i første omgang drejer jeg mod syd og går mod Trehøje. Græsslette og hede veksler på det kuperede terræn, mens der er striber af gammel plantage på de fladere stræk. Fritstående enebuske og små buskadser gør ingen forskel på overdrev eller lyng. Gederams står endnu med de sidste lyserøde blomster, fremhævet mod den grønne ene.
Jeg går gennem et led og følger en smal sti frem mod det høje terræn ved Trehøje. De tre høje ses i profil på lang afstand, med samt de talrige besøgende der bestiger højene. Vinden er hård og kold øverst oppe, og tilmed falder der en byge. Ikke desto mindre gør den fantastiske udsigt horisonten rundt anstrengelserne værd. Mod vest kan jeg se hen over Kalø Vig, hvor Studstrupværkets hvide betonfacade allerede ligger i sol, selv om der er er sorte regnskyer over bugten. Lige fremme er der dyrket land, mens landskabet falder ud mod Skødshoved og Helgenæs, på den anden side af vig og bugt ses Århus med højhuset Lighthouse yderst på havnen. Mod øst kan jeg se smalle striber af Ebeltoft Vig og landet på den fjerne side.
Med regnen i ryggen går jeg mod nordøst, ad snoede stier over hede og overdrev i retning mod den lille landsby Bogens. Trampestien fører gennem gyvelkrat, behængt med sorte bælge, nær ved er der et krat med tornblad, for længst afblomstret, men med store grønne torne vendt mod alle sider. Et sandet hjulspor fører videre gennem overdrev, hvor brombærranker trives langs vejkanten. Mange af bærrene er endnu røde og hårde, men der er alligevel en overflod af modne bær, sorte og skinnende blanke, med rød saft, og til sidst må jeg rive mig løs for at gå videre.
Bogens er en lille klynge idylliske huse, i læ af bakkerne. I vejkanten, langs en køkkenhaves stakit, dyrkes der store gule græskar. Min vandring har bragt mig lavere i terrænet, og som jeg drejer mod vest skal jeg krydse den centrale bakkekam endnu engang, mere end 120 højdemetre, meget af det koncentreret på nogle få intense stræk. Der er en del dyrket land på det laveste niveau, mens plantager og overdrev deles om det højere liggende terræn.
Efter et par kilometer står jeg igen ved grusvejskrydset med mindestenen. Denne gang træder jeg ind i en stor fold og følger slåede stier op til områdets højeste punkt, Agri Bavnehøj, endnu et panoramisk udsigtspunkt.
Neden for bakketoppen ligger den idylliske landsby Agri med et stort gadekær og en fint hvid landsbykirke. For et par år siden udkom historikeren Caspar Clemmensens bog Tolkien og det mytiske Jylland, som argumenterer for at forfatteren til Ringenes Herre fandt inspiration i gammel nordisk historie og især Djurslands geografi og stednavne. Lokale kræfter har ikke været sene til at lade sig inspirere. Således knytter en informationstavle ved en parkeringsplads tråde mellem bavnehøjenes netværk af bål til advarsel om fjendtlige angreb til en detalje i Tolkiens værk, The Beacons of Gondor, mindeværdigt gengivet i filmene.
Lige uden for bygrænsen, på den anden side af landevejen, ligger Stabelhøje. De to høje, blot fem meter lavere end bavnehøjen, er et karakteristisk vartegn set fra den anden side af vigen, hvor de fremstår som to horn i bakkekammen. En trampesti giver mulighed for at gå over marken og bestige dem. Foran mig ligger den inderste del af Kalø Vig, med Kalø Slotsruin, hævet på halvøens bakkeknold langt ude i vandet, de store skove og Rønde øverst på den lange skråning i nord. Foran mig falder landet ned mod vigen, hvide heste i mellemgrunden og landsbykirken i Vrinners mod det blå vand.
Som jeg går mod Rønde, passerer jeg Egens, som også har sin lille hvidkalkede kirke. Klokketårnet er et styltetårn, som man ser det flere steder på Djursland. Som oftest følger jeg landevejen langs bugten de sidste kilometer mod Rønde, så for variationens skyld går jeg i dag ad små landeveje øst om Ringelmose Skov og kan nyde synet af det smukke gamle gods oven for godsskoven, hvor plateauet begynder.
I udkanten af Rønde passerer jeg den gamle bavnehøj, lige som Agri Bavnehøj en del af det gamle varselssystem langs bugten. I dag står der dog ingen fjende for porten, blot en enlig vandrer på vej til busstationen.
Jyske Vandreture 