Den blå linje viser andre vandredage.  Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.

Hammel: rundtur til Frijsenborg, 23 km (540).
Søndag den 30. juni 2025.

Busstationen i Hammel er udgangspunktet for min vandretur denne dag. Lige overfor ligger Hammel Kirke, en gammel romansk kirke i kvadersten, der i vest har fået tilføjet et tårn i røde mursten, og, i samme materiale, et kapel i øst, for adelsfamilien fra Frijsenborg. Tårnets spir peger op mod en blå himmel med drivende hvide skyer.
Byen ligger i krydsfeltet mellem vejene for Århus-Viborg og Randers-Silkeborg, med eger ud til de mindre byer i omegnen, Hadsten, Hinnerup, Skanderborg, Ry, Kjellerup og Bjerringbro, stadig med en smule af tracéet efter den nedlagte Gjernbane bevaret. Jeg forlader bymidten ad Gl. Randersvej, der ender blindt ved skovbrynet nord for byen, men fortsætter som en cykelsti.
Frijsenborgs skove strækker sig i et firkløvermønster mod alle fire verdenshjørner. Lige her er det høj løvskov, hvis tætte bladmosaik fanger meget af sollyset, men stadig tillader bjælker og pytter af lys i underskoven. Foreløbigt holder jeg mig på det høje flade land, hvor vejen langs et skovbryn flankeres af en allé af gamle lindetræer. Det er en velholdt, men ganske ydmyg grusvej – til gengæld fører den mod Frijsenborg Slot. Her og der er der store lysninger i skoven, hvor lysebrunt kvæg græsser fredeligt, hvis de ikke søger ind i skyggen under de små klynger af tromletykke fritstående træer, en af dem en imponerende blodbøg.
Ret forude ligger Frijsenborg Slot, et smukt palæ, inspireret af fransk renæssance stil. Der er ikke offentlig adgang til slot eller park, men det er muligt at få et blik fra havesiden, en lille sø, store plæner med smukke gamle træer med fuldt udviklede kroner, bagerst hovedbygningen med et tilstødende tårn, prydet af et højt pyntespir.
Grusvejen slår en stor bue gennem skoven og når ud til landevej og skovbryn. Som jeg følger asfalten mod syd åbner det dyrkede land sig mod sydøst. En lang allé af træer fører over til Jernit, et af de mange mindre godser, der er lagt ind under Frijsenborg. Hvor alléen møder landevejen finder man også hovedindgangen til slottet, jernlåger, portaler, og skilte prydet med Frijsenborgs emblem, et rødt egern der holder et våbenskjold. Høje træer står tæt i parken, og det eneste, man kan se af slottet, er en fjern trappe med hoveddør. Der er store rododendronkrat her, stort set afblomstrede, blot en håndfuld falmende lyserøde blomster tilbage.
Syd for den tilstødende avlsgård fører en lang alle mod sydøst. Den skærer gennem endeløse godsmarker med bølgende grønt korn, indtil den når Gl. Dyrehave, en fløj af de omfattende skove, opkaldt efter en nedlagt dyrehave. I skovbrynet ser jeg kaprifolium, men ellers er det de skære lilla farver fra fingerbøl og gederams, der bringer farve til skoven, der er et kludetæppe af mørk nåleskov og åben løvskov. Der er flere store lysninger i skoven. En af dem gennemskæres af landevejen mellem Hammel og Galten. Det er ikke så længe siden, jeg gik der (vandredag 536), og som så ofte før så jeg sika i lysningen.
Dyrehaven blev nedlagt, men hjortene består, nu som fritlevende bestand, og de er særligt glade for lysningen. I dag har jeg muligheden for at nærme mig lysningen sydfra af en tilgroet skovvej. På trods af min forsigtighed glider en hjort i lys sommerdragt væk i halvmørket mellem stammerne. Oppe fra landevejen passerer en studentervogn med oprømte stemmer og flittig dytten. Jeg når lysningen, og til min skuffelse er der ikke et eneste dyr at se. Jeg lader blikket glide søgende over det høje græs og langs skovbrynene og ser dem til sidst helt oppe ved det nordlige skovbryn. En lang række af kanelbrune kroppe, rejste hoveder med lodne gevirer. Hjortene stirrer i min retning, eller måske er det min fært der ankommer, lydløst forsvinder de ind i skoven.
Tilbage på den regulære skovvej får jeg endnu et flygtigt glimt af blanke skind, ledsaget af knagen og raslen i underskoven, som en tre-fire dyr fortrækker. Jeg drejer mod nord, passerer et par asfaltveje og små lysninger i skoven, inden jeg når Linjen, nær et af de karakteristiske skovløberhuse. Den lange lige grusvej fører fra Frijsenborg til stationen i Hinnerup, der blev anlagt for at en greve, der også gjorde tjeneste som konseilråd, kunne komme ubesværet til København (vandredag 92). I dag går jeg dog den modsatte vej, til den gamle hovedgård Jernit og ad den flotte alle tilbage til Frijsenborg, blæsende i det åbne land. I år er markerne plantet med kartofler, hvis hvide blomster danner lange linjer.
Jeg passerer slottet og går igen ind i skoven, kurs nordpå, nu ikke længere på grus, men ad skovveje under tilgroning. Som jeg går langs en stor lysning, hører jeg ravneskrig, og ser den sorte fugl flyve lavt over skovbrynet og forsvinde ind over skoven.
Snart når jeg kanten af Gravslev Ådal. En stejl jordvej skruer sig ned ad den skovklædte skrænt, tungt entreprenørmateriel med bælte har stemplet dybe furer ned i den bløde jord, så jeg må overveje hver eneste skridt, indtil jeg når ned til den faste sti langs ådalen. Jeg følger den mod nord, indtil jeg når landevejen ved Pøt Mølle og kan krydse ådalen, belønnet med et par lange kig gennem den smalle ådal med kær på dalbunden, skov på siderne, klukkende bæk i midten. Nord for vejen rejser det høje hegn omkring den store vildsvineindhegning sig, prydet med skilte, hvor man frabeder sig fordring af grisene. De jagtvante svin gemmer sig som altid inde i skoven. Syd for landevejen græsser en håndfuld lysebrune køer i højt græs, anderledes rolige under den høje sol.
Jeg krydser dalen og følger skovveje og stier i skovbrynet mod sydvest. Denne gang er det et ravnepar, der skriger over mit hoved, mens hvide vipstjerter flyver fra pæl til pæl. Bregner fylder skovbunden og et par valmuer med blodrøde kronblade har fået rodfæste i gruset. Jeg skifter til den anden dalside, forbi en lille opstemmet dam, og op ad en lang stigning, inden jeg igen nærmer mig Hammel og finder tilbage til byen ad den gamle bane.

This slideshow requires JavaScript.