klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Grenå-Gjerrild, 20,5 km.
Onsdag den 2. marts, 2011
Dagens vandring udgår fra Grenå Station. Denne gang har jeg bedre tid til at gå langs åstien mod havnen, små 3 kilometre. Lige over for stationer ligger den første del af moderne liebhaverbyggeri, masser af skæve vinkler og træterrasser ud mod åen. Der er også en overgang over banen og en bro. Længere inde er husene mere traditionelle, og folk har små både liggende ved åen. Nær havnen ligger et smukt gult hotel, dertil en nydelig fodgængerbro over åen, gelænderet tæt stakket med måger.
Strækket langs havnen viser Grenå fra sin mindst charmerende, men sikkert ærligste side, industribyggeri, især med ydelser til fiskeindustrien. Et sted står en lang række kommandobroer til fiskekuttere på linje, det ligner lidt kampvognstårne fra en militærfabrik.
Længere ude svinger vejen ud til havet, og så går det ud mod fyret ved Fornæs, Jyllands østligste punkt. Det er grusstrand, brede stræk af strandoverdrev, lidt savanneagtigt med spredte buske. Tre styk højlandskvæg foran en jolle bliver der også plads til.
Et par steder ligger ensomme huse helt ude til stranden. Engang var det sikkert fiskerhuse, men nu er de moderniserede og udrustede med parabolantenner.
Det er en solløs dag, og den store lampe er tændt i fyret ved Fornæs, lyset roterer periodisk rundt derinde, man kan tydeligt se den plade, der afskærmer mod det indre af landet.
Strandoverdrevet fortsætter på den anden siden af Fornæs, mens kystlinjen ganske langsomt begynder at hælde svagt mod vest. En stor flok skarver tørrer sig ved stranden, men fortrækker i god tid, da jeg nærmer mig.
Der er høje kridtklinter i to etaper lige her nord for, men stien er omhyggeligt ført ind i landet bagom dem, af sikkerhedshensyn, sikkert med skredet ved Møns Klint i erindring. Ruten svinger kort ud til kysten nord for de to klintafsnit, Sangstrup Klint længst mod syd og Karlby Klint lige nord for. Der er marker næsten ud til kysten, dog med en grusvold mod havet. Længere inde rejser plantagerne sig mørke og dystre.
Mens jeg går mod Gjerrild løfter terrænet sig langsomt til højereliggende let kuperede marker. Jeg bemærker et fravær af vandløb. Djurslands landskabsrelief må befordre afvanding mod det indre af landet, Kolindsund.
I Gjerrild beslutter jeg at afkorte dagens vandring. Det bliver kun til 20 af de planlagte 30 km. Jeg føler mig lidt overraskende mærket af fysisk træning tidligere på ugen. En rutebil mod Ryomgård indfinder sig belejligt et par minutter efter, at jeg er kommet til Gjerrild.
Busturen tager mig til gennem plantager, omkring Bønnerup Strand mod Ryomgård, hvor jeg står på et tog til Århus. Det er første gang i ugevis, at jeg får læst et længere stræk i min rejsebog.
Nostromo, side 188-240.
Jyske Vandreture 