klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Frederikshavn-Ålbæk, 29,1 km, 2011.
Fredag den 13. maj.
Toget fra Århus kører helt til Frederikshavn, med en lang omvej omkring Hjørring. Det er interessant at bemærke, hvor fladt meget af landet er, det gamle stenalderhav.
I Frederikshavn kan jeg nyde synet af kirken og krudttårnet nær havnen, før jeg runder stationen for at komme om på den anden side af banelegemet.
Der er områder med havneindustri, senere lystbådehavn og badestrand, før jeg forlader Frederikshavn og går mod Strandby. Efter at have slået en bue ind i landet kommer man ud til kysten igen over en lang træbro, tværs over rørsump. Der er små lave klitter herude, jeg tænker på dem som bonsaiklitter, fordi de er så små sammenlignet med Vesterhavskysten.
Vejret er overskyet, men det holder tørvejr hele dagen, selvom regnskyer er lovet sydfra.
Strandby byder på en rodet tur gennem byen, forbi en metodistkirke og over Skagensbanen, før jeg finder tilbage på den afmærkede rute, der nu holder sig et stykke fra kysten resten af dagen.
Der er masser af heste her omkring, og som over alt i den del af Vendsyssel jeg har passeret, hundetræningsbaner og skilte til andre ting med hunde. Et enkelt sted er der hegnet af til en hjortefarm, flokken holder til i skovkanten længere inde.
Landskabet er ofte grønt, men der er tydeligt spor af sand i den grå jord, hvor kornet endnu står tyndt. Til gengæld er der mælkebøtter i fuld blomst og masser af engkabbeleje langs åerne.
Her og der er der små hedestræk, af og til isprængt lavt egekrat, somme tider lav blåbærbevoksning. Noget af dette er gamle sandrevler, der nu er hævet op fra havet og overvokset. Det er tydelig forskel på top og bund af revlerne.
Et stræk af ruten går jeg langs Skagensbanen, hvor et af de karakteristiske blå tog passerer mig. Der er små åer med god vandføring.
Den sidste strækning af dagens etape går gennem Ålbæk plantage. Herinde har hestenes deres egne stier, og hestepærer vidner om, at de er flittigt brugt. Skovvejene er grundigt furede efter kørsel med tungt maskineri.
Et højt hegn, toppet af med dobbelt pigtråd, fortæller om, at andet end rådyr skal holdes ude. Det viser sig at være et militært arsenal.
Længere inde i plantagen passerer jeg en bro over en lille å. Broens rækværk er pænt rødmalet og vedligeholdt, ligesom skilte og andet i denne plantage. Vandet i åen er også rødt, jernrødt og gennemsigtigt, som tevand.
Hvor plantagevejen møder asfalt drejer jeg væk fra ruten. Der er et par kilometer til Ålbæk, hvor jeg tager et af Skagenbanens blå toge til Frederikshavn, og derfra en blå x-bus til Ålborg.
Den Sorte Bog, side 260-373.
Jyske Vandreture 