69. Kolding-Fredericia-Middelfart

klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).

næste vandredag

Se info og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt

Kolding-Fredericia-Middelfart, 26,3 km.
Torsdag den 6. november. 2014.

Stationen i Kolding er et smukt stykke klassisk banegårdsarkitektur. Og kun fem kvarters kørsel væk med regionaltoget fra Århus. Jeg har dårligt forladt banegården, da jeg ser dagens første mindesten, for faldne i 1848. Dagen er grå og overskyet, men der kommer ikke noget værre end lidt lejlighedsvis støvregn resten af dagen, uanset at solen forbliver skjult. Vejret er koldere end længe, af og til må jeg have hue og handsker på.
De første tolv-tretten kilometer følger jeg den nationale cykelrute 5, østnordøst. I begyndelsen gælder det om at komme ud ad Kolding. På kanten af havnen, hvor man forlader den centrale indfaldsvej til fordel for de små veje i et dyrt parcelhuskvarter, er der et vidt udsyn over Kolding by og sydsiden af fjorden. Den klynge højhuse, der lyste så smukt i aftenmørket under min skumringsvandring forrige vandredag, står langt fremme i bybilledet.
Det tager en god times tid at gå igennem Koldings forstæder og komme ud på landet. Den landevej, jeg kommer ud på, er lige rigeligt trafikeret for min smag og for min forventning til en national cykelrute, ikke mindst sammenlignet med den slidte skovvej, der udgør samme cykelrute syd for fjorden. De næste otte kilometer er ad en lang lige vej. Der er kun fire bakker på ruten, men de er høje og udstrakt over hele distancen, så jeg er som oftest på vej ned ad en bakke eller op ad en bakke. På bakketoppen er der en pragtfuld udsigt over fjorden, som biltrafikken ikke kan ødelægge.
På den første bakketop der giver udsyn til Skærbæk-værket midt i de grønne bakker, ved den blå fjord, er der endnu en mindesten for de faldne i Treårskrigen. Skærbæk-værket så jeg sidst fra Løver Odde på den anden side af fjorden. Det landskab, jeg går igennem nu, har kun mindre skovstykker, ofte langs bakkesider, hvor løvet står i en flot, spraglet bræmme langs engene i dalene. Ofte er der græs med græssende kvæg på bakketoppene. I en dalsænkning løber landevejen tæt forbi Gudsø Vig, og jeg får et blik ud over endeløse rørskove. På det laveste punkt ligger en håndfuld huse, Gudsø, med en flot gammel vandmølle og en lille bæk, for nyligt omlagt til et slynget løb.
På næste bakketop tager jeg “Kraftværksvejen” mod syd. Den fører mig ud til fjorden ved Skærbæks havn. Der er en lystbådehavn og en lille industrihavn med fiskerbåde. Herfra følger jeg lokale stier langs kysten eller på selve stranden i retning mod Middelfart. Syd for er Kolding Fjords udmunding ved Løver Odde, mod øst er Lillebælt med Hindsgavlhalvøen ved Middelfart og de to øer Fænø og Fæno Kalv.
På fjorden er der svaner med store svaneunger nær strandbredden, længere ude sidder skarvene på bundgarnspælene og tørrer vinger, og ude i fjordens løb arbejder et fragtskib sig frem mod bæltet. Af og til er stien en mudret jordsti, somme tider er det blot stranden, hvor der er rigeligt opskyld af gammelt rådnende tang med friskt grønt ålegræs henover. Længere fremme fører stien op ad en bakke og langs kanten af en skrænt, højt hævet over stranden. Det er en skovklædt bakkeknold med smuk efterårsskov med gammel bøgeskov. Der ligger en del små joller ude på bæltet, fritidsfiskere. Lillebælt løb er slynget her, og da jeg forlader skoven, står Den Gamle Lillebæltsbro foran mig, få kilometer fremme. Jeg går frem mod den, mens skoven trækker sig lidt ind i landet til fordel for kuperede enge.
Egentlig havde jeg håbet at kunne følge stranden hele vejen til Middelfart, men en uheldig kombination af høj vandstand og bebyggelse helt ud til strandlinjen tvinger mig til at søge tilbage til landevejen og cykelruten. Efter et par kilometer, i Snoghøj, en forstad til Fredericia, forlader jeg landevejen og går ad “Den Gamle Færgevej” til foden af broen, hvis piller fremtræder anderledes høje og majestætiske tæt på. På vejen dertil nyder jeg den flotte udsigt over bæltet. Der er en smule grønne bakker med kvæg og råger og en gul højskole nær stranden.
En stejl trappe fører op til landevejen, og jeg følger fodgænger- og cykelstien ud på broen. Biler passerer mig i en lind strøm, og cirka hvert femte minut farer et intercitytog forbi med høj hastighed. Bæltet ligger udbredt til begge sider, havvandet er dybt under mig, mod syd efterårskove på begge sider af bæltet, mod nord Den Nye Lillebæltsbro og Fredericia og Middelfart.
På Fynsiden stiger jeg ned af en skovsti, går under broen og mod Middelfart i kanten af skoven. Der er en lille dyrehave med en flok hjorte, og så kommer jeg til Middelfarts havnefront, der er en blanding af gammelt og nyt: den er under udbygning med liebhaberboliger, og der ligger caféer og en kombikulturbygning i en moderne design. Af og til får jeg et glimt op ad de tværgående gader, hvor der ses en langt ældre bykerne. Et sted, med Den Nye Lillebæltsbro i baggrunden, står en mindesten for færgefarten mellem Middelfart og Snoghøj.
Kort efter går jeg op i byen, den korte distance til togstationen, hvor jeg
tit har skiftet tog, men aldrig været uden for perronerne og tunnellen. Jeg køber et krus varm chokolade i den seven-eleven, der ligger ved indgangen, går op på perronen, tager en tør t-shirt på, finder min bog frem og venter på mit tog hjem, over broen.

Portnoys Genvordigheder, 185-301.
Pia Tafdrup: Hengivelsen, 1-24.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s