Silkeborg-Funder Kirkeby: Bølling Sø (173).

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser senere vandredage. Den grønne linje viser vandring ad Hærvejen. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute.

næste vandredag

Se info og links for denne dags vandrerute

Silkeborg-Funder Kirkeby: Bølling Sø, 29,3 km (173).
Søndag den 18. september 2016.

Sommeren er forbi, men det er stadigt flot efterårsvejr. Toget mod Silkeborg gør kort holdt ved trinbrættet i Laven, hvor der er en smuk udsigt over Julsø til Himmelbjerget. En lav vold af tåge hænger for foden af bjerget, men skarpt afgrænset, næsten på centimeter, således at der er blå himmel og klar sol over det øvrige landskab, med flotte spejlinger i søens glitrende overflade.
I Silkeborg begynder jeg dagens vandring med at gå omkring den smukke gamle hovedgård, i gult trimmet med hvidt, der nu er museum og hjemsted for Tollundmanden, det berømte mumificerede lig fra mosen vest for byen. Derfra er der kun få skridt til åhavnen, hvor Hjejlen er ankret op foran havnekiosken, røgskyer driver fra hjuldamperens høje skorsten.
Jeg følger strømfaldet ved den gamle papirfabrik, hvor Gudenåen flyder ud mod Silkeborg Langsø, indtil jeg krydser over den store parkeringsplads, der denne morgen huser et travlt loppemarked. Udsigten over langsøen er glimrende, ingen tåge, blot glitrende genspejlinger af villaer på den anden side af søen og den skovklædte odde mod vest.
Et par hættemåger sidder på høje bundgarnspæle når bredden. De er for længst i vinterdragt, så hætten er væk, i stedet er der blot en sort plet bagerst på hovedet. Der sidder flere måger på ringene til springvandene ude i søen. Springvandene er da heller ikke tændt her søndag morgen.
Jeg følger promenaden på sydsiden af søen mod vest. I et hjørne af søen, ved en bådebro deler en jolle pladsen med en stor knopsvane i plexiglas, muligvis en vandcykel. En fodgængerbro fører fra et villakvarter over til Odden, en skovklædt halvø, populær blandt hundeluftere, der rager langt ud i Silkeborg Langsø. Hvor broen lander på den anden side, er den flankeret af store piletræer, der dypper grenene i vandet. Ellers er bevoksningen høje graner, med halvåben underskov, bjælker af skarpt sollys bryder halvmørket.
Stien fører frem til ringvejssystemet omkring Silkeborg (der netop er blevet aflastet ved åbningen af den nye motorvej). Jeg forlader det så hurtigt som muligt og slår ind på Eidervej, en lang stejl vej gennem et villakvarter i silkeborgforstaden Hvinningdal, hvis talrige sideveje bærer slesvig-holstenske navne, med enkelte tilføjelser fra nordisk mytologi. Det tynder kun langsomt ud i villaerne, før jeg i det fjerne, for enden af vejen, kan se og høre trafikken fra den nye motorvej, der går højt på en skovklædt bakkesiden.
Jeg fortsætter lige frem ad en grusvej, krydser stien på den gamle Kjellerupbanes linje (vandredag 136) og går længere ind i plantagen. Heldigvis har jeg forstået kortmaterialet korrekt og valgt den rigtige grusvej, den der ikke ender blindt nu, men tværtimod er ført under motorvejen.
Et stykke fremme har vejvæsenet sad en solid klippeblok til side, sammen med en informationstavle. Stenarten er larvikit, den blev gravet op under arbejdet med motorvejen. Stenen stammer fra Oslo-området og blev bragt hertil af istidens gletsjere.
Syd og øst for Silkeborg er der store sammenhængende skovområder, her vest for byen er der store og små plantagestykker løst vævet sammen og vekslende med marker og lysninger, sidstnævnte står med dybe flader af afblomstret brandbæger og andre høje urter.. Jeg finder min vej mod vest ad skovveje og små asfaltveje, indtil jeg finder ind på Skeldalvej, der fører ud til Bølling Sø. Undervejs er der enkelte klassiske plantagepartier med høje nåletræer, men ellers er det mest blandet løvskovskrat med meget el, eg og røn. Et godt stykke ude af skovvejen bliver den til en del af Hærvejen. Jeg gik her for et par måneder siden (vandredag 160).
Jeg kommer fri af skovbrynet og har udsigt over søen, engene foran den, bakker og skov mod nord og syd. Hærvejen går langs det nordøstlige hjørne af søen. I dag er jeg her imidlertid for af følge vandreruten rundt om søen, så jeg drejer af og går mod syd.
Bølling Sø var forsvundet i mere end 125 år – tørlagt – indtil den blev reetableret for godt ti år siden. Den er omgivet af bakkedrag med varieret bevoksning og er omgivet af betydelige mængder kær, mose og eng. I begyndelsen går jeg for foden af bakker, der veksler mellem skov og lyng. Hedelyngen er i sidste fase af blomstring, lilla, afbleget rosa og brun afblomstret lyng.
Af og til går stien over fugtigt terræn, hvor der er etableret plankebroer, andre steder går den i kanten af gammel plantage og har knoklede tværribber, blankslidte trærødder. Stien slår et langt slag omkring et åbent moseområde, hvor der kun vokser et par enkelte birketræer med hvid bark. Der står et par informationstavler, og en afgrenet stamme bærer en plakette. De fortæller den samme historier, dette er fundstedet for Tollundmanden, hvis nuværende hvilested jeg passerede først på dagen.
Den sydlige del af Bølling Sø er et netværk af små øer, kanaler og damme med sort stillestående vand. Et stort antal døde birketræer står tilbage, stadig med hvid bark men uden krone og blade. Syd for søen fører en hævet vej på en dæmning tværs over ådalen. Den markerer også et vandskel: Syd for dæmningen havner regnvand og afstrømning i oplandet til Funder Å, føres til Silkeborg Langsø og med Gudenåen til Randers Fjord og Kattegat,: nord for havner vandet i oplandet til Karup Å og føres til Skive Fjord i Limfjorden. Det er flere år siden, jeg har gået søen rundt, men ikke så længe siden, at jeg gik netop denne strækning (vandredag 135).
Vest for søen er der grønne bakker og enge. Der kommer heftig snadren derudefra, i kikkerten kan jeg se flokke af grågæs og vadefugle. Denne side af søen er dyrket land og indhegnet græsning, stien går gennem folde og langs kanten af stationsbyen Engesvang. Nord for byen snor den sig gennem plantage, bakker og ådal, indtil den når landevejen mod Kragelund.
En lille bro med en redningskrans på en stander giver mulighed for at sætte kanoer i søen eller for at bade. Låger giver adgang til at gå over en grøn eng med to græssende fjordheste. Derfra kommer man op i den lave bakker ved søens nordside. I begyndelsen er det plantage, men længere fremme viger den for overdrev og hedebakker med bænke på udsigtspunkterne. Her kommer jeg igen ind på Hærvejsstrækket, men den afmærkede sti Bølling Sø rundt giver mulighed for at tage en alternativ rute ind gennem en fårefold med eng og hedebakker, før jeg omsider har fuldført turen søen rundt.
Der er kommet skyer på himlen, men det holder tørt og er behageligt opholdsvejr. Jeg følger sandede plantageveje på min vej bort fra søen, kommer ud i åbent land præget af lave, sammensunkne gravhøje, går endnu engang nogle få hundrede meter og står så på asfaltvejen, der fører til Funder Kirkeby.
Landsbyens lille kullede kirke er opført i kvadersten med kalkede hvide partier og et fritstående klokketårn i træ. På den anden side af kirkegårdsdiget, ved siden af den søndagsåbne købmand, finder jeg stoppestedet for bybus nr. 5 til Silkeborg Station, hvorfra toget til Århus går.

Timothy Snyder: Bloodlands, 220-288.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s