Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Placer musemarkøren på linjen for at få information om de markerede strækninger, klik for at gå direkte til beskrivelsen af vandredagen. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge tidligere vandreture).
Rands Fjord, 35,6 km (240).
Tirsdag den 2. januar 2018.
De sidste dage af december var regnfulde, så da det nye år byder på en solskinsdag er det en velkommen forandring. I dag går turen til Børkop, en mindre station mellem Vejle og Fredericia, som intercitytogene kører lige igen, og som kun betjenes af regionaltoget mellem Århus og Vejle.
I byens udkant holder en erfaren bilist tilbage, mens fire rådyr, et af gangen, tøvende og så med pludselige desperation, krydser vejen. Uden tvivl er det et godt område for hjorte, kuperet terræn, mange skove, enge. Advarselsskiltene med springende hjorte er hyppige, en planteskoles marker er omhyggeligt hegnet ind med højt hjortehegn, endda en stor majsmark er der ofret dyrt hegn på. Der er heller ikke langt mellem hestefolde. Dyrene har naturligvis stadig dækkener på, selv om den smukke vinterdag og en temperatur godt over frysepunktet minder mere om marts end om midvinter.
Jeg følger en sydøstlig rute ud af Børkop, ad små landeveje til den lille landsby Brøndsted og videre til den skov, der bærer landsbyens navn, og som ligger ved det vestlige hjørne af Rands Fjord. Der er ingen sammenhængende vandrerute rundt om fjorden, men derimod adskillige kortere, afmærkede vandreruter, som fører tættere på stræk af fjorden. Min plan er at binde dem sammen ved brug af landevejene.
Denne skov består af høje ranke bøgestammer, som på en vinterdag tillader et stort lysindfald til skovbunden. Skovvejen er mudret og glat, i begyndelsen med et fald ned mod fjorden, men så svinger den mod øst, inden jeg når frem til skovbrynet. Fra afstand har jeg kunne se den glitrende vandflade gennem grenværket, her tættere på får jeg et bedre blik på fjorden og de halvt oversvømmede enge og store rørskove omkring den. Ænder og gæs laver et stort postyr derude.
Jeg går parallelt med fjorden, men halvt oppe på bakkesiden, skove, lysninger og levende hegn veksler med grønne hvælvede bakker med græssende kvæg. Oppe på den blå himmel passerer en larmende formation af gæs over mit hoved. Enkelte steder er der frit udblik over fjorden. Vand møder land i et utilgængeligt bælte af rørsump og krat.
Et enkelt sted bryder en bredere tunge af åbent, fladt land igennem bakkerne og ud til fjorden. Den smalle landevej, jeg følger, er flankeret af allé-træer. For enden af alleen, op mod endnu en skov, ligger en herregård, Nebbegård, med en fritstående hovedbygning og en stor avlsgård ud mod engene. Fra bakkerne på den anden side af skoven er der en fin udsigt over den nordøstlige ende af fjorden, blåt vand mod store lyse flader af rørskov, i baggrunden en grøn bakkekam med Egeskovs hvide landsbykirke.
En bro leder landevejen over motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia og dernæst videre til landsbyen Høll med dens omfattende sommerhusområder ud til Vejle Fjord. En afmærket vandrerute fører langs Spang Å og ud til stranden. Disse kilometer er et gensyn for mig, de indgik i min vandretur Jylland Rundt på 80 Dage (vandredag 71). I dag går jeg dem i modsat retning. En stor fugleflok, måger med et par svaner, har slået sig ned på engene. Nær åløbet er der små både til jagt eller fiskeri, og en smal sandstrand kanter fjorden. Hundeluftere og spadserende har søgt til stranden og det offentlige areal her, hvor et par joller er trukket på land. På den anden side af den blå fjord er der skovklædte bakker, hvor den let genkendelige profil fra Vejle Fjord Hotel, det tidligere Vejle Fjord Sanatorium, rager op.
Jeg er ved halvvejspunktet for dagens vandring, så jeg spiser frokost med fjordudsigt. Derefter går jeg ind i landet, til landsbyen Egeskov, og ned til landevejsbroen over Spang Å, der forbinder Rands Fjord med Vejle Fjord. På trods af navnet er Rands Fjord ikke en fjord i ordets egentligste betydning: et havområde, omgivet af land på tre sider og oftest med brakvand. En dæmning, bygget i 1866, har nemlig for længst omdannet den oprindelige fjord til en ferskvandssø, samme skæbne som er overgået Nørrestrand ved Horsens (vandredag 184) og adskillige dele af de vestjyske fjorde.
Her, ved landevejsbroen, er der adgang til en vandresti, som går mellem Spang Å på nordsiden og et stort fragment af søen på sydsiden. Spang Å ledes gennem en kanal på dette stræk ud mod fjorden, og stien går på et ganske lavt dige. Diget er træbevokset, så effekten er lidt som at gå gennem et læhegn, trampestien er kun en fod bred, mudret og med lumske trærødder. Omkring sig ser man mere krat og rørskov end å eller sø. Længere fremme kommer man dog til at gå under åben himmel gennem høj og bred rørskov, hvor over den grønne bakke med den hvide kirke ses.
Før kirken drejer jeg fra og slår ind på de afmærkede vandrestier, der, afbrudt af en kilometer på landevej, fører gennem skovene på sydsiden af fjorden. Det er bakket terræn, og de sidste ugers regn har på de laveste steder forvandlet en fugtig trampesti til omfattende stræk af dybt pløre. Venstre ben ryger i til anklen, højre ben til knæet. Der er lysninger og enge inde i skoven, et par hjorte søger ind i tykningen, enkelte steder når jeg også frem til bredden af fjorden. En lille blandet flok troldænder og gråænder padler mod sikrere vanddybder. På den anden side af fjorden har jeg udsigt til Nebbegård og skovene derovre.
For anden gang på denne dag møder jeg en ornitolog, der kommer slæbende med et kamera med en halvanden fod lang telelinse på et stativ. Vi to har de fugtigste sektioner af stierne for os selv, men på de højere liggende partier møder jeg ryttere og hundeluftere, og der holder oftest en enkelt bil eller to på de små parkeringspladser, der hører med til stisystemet.
Tilbage på landevejene runder jeg det sydvestlige hjørne af fjorden uden at have adgang til vandreruter nær søen. I stedet går jeg i en stor bue over åbent land, gennem små landsbyer, krydser jernbanen et par gange, indtil jeg slutter kredsen rundt om fjorden og igen står i Brøndsted, syd for Børkop. Jeg vælger en anden rute tilbage til stationsbyen, over åen og under jernbanen og så gennem de omfattende områder med nybyggeri og klyngehuse syd for den gamle bykerne. Solen er væk, og mørket er faldet på, da jeg når frem til stationen. Der er ét tog i timen herfra, men der står folk og venter på perronen, så jeg ved, at der ikke bliver længe at vente.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen,, Mands Minde, 144-174.
Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Noget Nær, 1-56.
Jyske Vandreture 