Vedersø Klit – Ulfborg (414)

Udklip414

Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage.  Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.

Vedersø Klit-Ulfborg, 31,2 km (414).
Mandag den 12. juli 2021.

Bussen er gratis, står der på et opslag, klistret fast til lågen ind til buschaufførens sæde. Det er bussen til Thorsminde, som jeg står på ved togstationen i Ulfborg. I sommermåneden gør bussen en afstikker mod syd, til Vedersø Klit, hvor jeg står af, inden bussen kører tilbage, mod nord.
Der ligger et badehotel her, og en klynge mindre bygninger i stråtækket vestkyststil som servicerer det store sommerhusdistrikt. Jeg begynder min vandredag med at gå ad Havvej, grusvejen ud mod havet. Sommerhusene ligger spredt ud på klitheden, mange af dem også med stråtækte tage, enkelte steder med dannebrog til tops i flagstangen. Fra en parkeringsplads fører en bred gangsti op over en enkelt klitrække og ud til den brede strand. Det er middagshede, og den overskyede himmel forhindrer ikke folk i at tage solbad i sandet.
Der er bunkere på stranden, et par stykker helt ude i havstokken. Jeg søger ud til vandkanten, hvor sandet er en smule fugtigt og fastere at gå på, med det tunge, tørre sand på den ene side og vådt sugende sand på den anden, bølgeoverskyllede, side. Min vej går stik nord. Inde bag klitrækken ligger sommerhusområdet, som mod nord afløses af Husby Klitplantage, hvor jeg gik, sidst jeg var på disse kanter (vandredag 106). Jeg kan hverken se det ene eller det andet område, men jeg kan registrere ændringen i antallet af badegæster.
Som jeg kommer længere mod nord, kan jeg gå lange stræk uden at møde andre. Mågerne slår sig nede i store flokke, hvor der er smult vande nær stranden. Længere ude ligger en stor flok ænder. Et godt stykke oppe på stranden finder jeg kadaveret af et lille marsvin. Mågernes fødder har sat trekantede aftryk hele vejen rundt om det, øje, rygfinne og andet lettilgængelige kød er væk. Meget af kæbekødet er ædt væk, og jeg kan se flere rader skarpe tænder. Et stykke derfra ser jeg en død sæl, også der har mågerne været. Begge dyr er ganske små, formodentligt unger fra i år.
Der er smukt på stranden, med havet, klitterne og den høje himmel, men det er også et monotont landskab, ganske uden særlige kendetegn. Derfor bruger jeg armbåndsuret til at måle min fremfærd, og efter fem kvarter er det ved at være tid til at forlade stranden. Jeg ser da også flere mennesker, børnefamilier, bolde og en drage i luften, redningsposter ved foden af klitten. Så der er sommerhusområder og parkeringspladser i nærheden. Spinkle trætrin gør det lettere at stige op ad en tung sandsti, højt marehalm på begge sider. Øverst oppe kan jeg se hen over klitrækken, der løber som en vold mod syd og nord. I læ af klitten ligger der ganske rigtigt sommerhuse, velholdte grusveje fører ud til parkeringspladser ved landevejen. Mod nordøst kan jeg se brede grønne enge og den blå flade, der er Nissum Fjord.
Landevejen går mod nord, mod Thorsminde, via den lange, smalle tange, der adskiller fjorden fra havet. Solen kommer frem, og det er stegende varmt. Jeg følger landevejen et kort stykke ind i landet, indtil jeg slår ind på den afmærkede cykel- og vandrerute rundt om Nissum Fjord. Det er grusveje og jordstier, i kanten af et sommerhusområde, der er halvvejs skjult mellem fyr og graner. Ud mod fjorden er der enge, men nær vejen er der et smalt bælte af gammel klithede med rødliggræsslette. Kaprifolium dækker de lave buske. På den anden side af fjorden markeres landtagen af en lang klitrække.
Grusvejen fører frem til en af de små havne, som jeg kender fra andre steder ved Nissum Fjord (vandredag 325). Disse havne er et meget langt stykke fra lystbådehavne, marinaer eller fiskerihavne. Grundlæggende består de blot af et firkantet bassin, forbundet til fjorden med en lang kanal, ofte med en klynge skure i spredt fægtning. Der ligger små motorbåde her, brugt til havjagt eller lidt erhvervsfiskeri på deltid. En nysgerrig jagthund snuser da også ivrigt omkring, indtil ejerens stemme kalder inden fra et af skurene.
Jeg følger cykelruten i en bue mod syd ud til landevejen. Der er ganske meget ferietrafik, og også en hel del cyklister, par og børnefamilier. I Sønder Nissum drejer jeg fra ved kirken og benytter lejligheden til at fylde mine vandflasker. Jeg har kun tømt den ene flaske, så jeg bøjer mig forover og tømmer den anden flaskes vand ud over nakke og hoved. Solen har gjort vandet varmere end min hud, men det svaler alligevel, og jeg fylder koldt vand i den tomme flaske.
Endnu engang kommer jeg ind på grusveje. Her er der store grønne kornmarker, og vandingsmaskiner er i gang. Den lette brise lader mig ligge akkurat mærke den kølende fugtighed fra en af de store sprinklere. Grusvejen fører mig forbi sommerhusområdet Nørhede og frem til havnen her, endnu et firkantet bassin med små motorbåde.
En fodsti går for foden af en lav skrænt. Oven for skrænten ligger sommerhusene. En bred rørsump danner overgang til fjorden, kun afbrudt af et par ophalingssteder til joller og et kort stykke badestrand. En trappe fører op ad skrænten, jeg kommer tilbage på sommerhusområdets grusveje og snart efter på små asfaltveje, som fører mod syd.
Der er store, flade marker med korn eller kartofler her, af og til trukket op med lange striber af metallisk blå kornblomster. Jeg kan se vindmøller på den anden side af fjorden, men først da jeg svinger mod øst, forbi Pallisbjerg Gods, og kommer en smule højere op i terrænet, kan jeg igen se vandet. Denne inderste del af Nissum Fjord hedder Felsted Kog. Kog betyder egentligt et inddiget og tørlagt område (i marsken). I attenhundredtallet blev der da også gjort et forsøg på at tørlægge Felsted Kog, men det slog fejl. Storåen udmunder i det nordøstlige hjørne af koggen (vandredag 326). Fra Nørre Vosborg Gods er det muligt at komme ud på en sti oven på det gamle dige. Der er vide enge inden for diget og en flere hundrede meter bred rørskov ud mod fjorden. Naturligvis er der også et par af de små fjordhavne.
Cykelruten fører mig hurtigt væk fra fjorden og ind til landevejen mod Ulfborg. Endnu et par kilometer ad flad asfaltvej, og jeg er tilbage ved stationen.

Siegfried Lenz: Brot und Spiele 1-148.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s