Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Oksbøl-Nørre Nebel, 31 km (447).
Søndag den 12. juni, 2022.
Skydækket giver efter for en smuk solskinsmorgen, som jeg starter min vandredag i Oksbøl og går ad landevejen mod nord. Det er fladt agerland, sparsomt bebygget. Landevejen følger den ensporede jernbane frem mod Henne Stationsby, indgangsporten til Filsø, som der står på plakater ved den lille by.
Her drejer jeg mod vest. I modsætning til i går (vandredag 446), hvor jeg gik på hede og flade enge nær ved den store sø kommer jeg ind i det kuperede land nord for søen. En lang stigning fører op til Kløvbakke, hvorfra der er en flot udsigt mod syd, hvor terrænet ligger tyve meter lavere. Reetableringen af Filsø har her skabt den mindre Fidde Sø klods op ad den større Filsø. Krat og lav skov deler pladsen med enge. På den anden side af de blå søer trækker klitplantagerne en tyk grøn stribe under himlen.
Bakketoppen byder også på en smule hede, under let tilgroning, med flere blomstrende gyvelbuske. Et kort stykke fremme ligger Henne Kirkeby. Undervejs passerer jeg flere gamle klitgårde, flere restaureret til brug for turisme. Kroen, der, som det sømmer sig ligger klods op ad kirken, er også smukt vedligeholdt, og har slået et vinkort op med priser der ligger ukristeligt højt over altervinen fra naboen. Det hvidkalkede kirketårn tager sig også smukt ud i solskinnet, tilmed fremhævet af en stor blomstrende rododendron.
Over for kirken fører en lang grusvej stik syd, ud mod Filsø og jord der er ejet af Aage V. Jensens Fonde. En del af det er hede uden adgang for offentligheden. Længst ude giver grusvejen adgang til en anden lang grusvej, der løber langs en ad hovedkanalerne fra det gamle drænsystem. Jeg følger skiltningen mod fugletårnet i øst. Vejen er kantet af et langt sammenhængende gyvelkrat i fuldt flor. Her, hvor der er læ, står de gule blomster tætte og store, i modsætningen til de buske, jeg så i går på hederne og i klitten, som vinden havde efterladt noget tyndslidte i luven.
Fugletårnet er ikke en af de små træbygninger, men derimod en gammel pumpestation med en trappe og taget omdannet til udsigtsplatform. Det er ganske forblæst deroppe. Søen ligger udstrakt foran mig med let toppede bølger. Fuglelivet er hektisk ude på en af de små holme, der tilbyder rævesikrede redesteder. Kvægflokke græsser på engene, mens søen er kantet af rør og krat, langt i vest ses klitterne på Filsø Hede.
Jeg går ad vejen tilbage og fortsætter langs kanalen, gul åkande blomstrer nær bredden, og gul iris blomstrer ved brinken. En gøg kalder gentagne gange fra en uset position. Vegetationen er frodig og høj nær vandløbet, og det er et brat overgang et par kilometer længere fremme, da stien svinger ud på Filsø hede og det anderledes karske landskab her, lav lyng- og græshede, pletter af bar sandjord. En håndfuld broget kvæg i gyldenbrun og flødefarvet pels hviler foran de klitter, der stabler sig op bagved. Jeg når frem til landevejen ved broen over Henne Å.
Nord for broen kommer jeg straks ind i klitplantagerne og snart frem til den weekendtravle landevej, biler og cyklister på racercykler, som fører ud til Henne Strand. Så langt skal jeg ikke i dag. I stedet runder jeg et større sommerhusområde og går ind i Blåbjerg Klitplantage. Den offentlige ejede plantage har et stort net af vandrestier og mountainbikespor. Det er et gammelt flyvesandsområde med tilgroede klitter, store og små.
Et par store partier af plantagen er såkaldte løvklitter. Her fremstår vegetationen som et spinkelt egekrat på en bund af lyng, ofte rustrød og vissen. Egekrattets tynde stammer er imidlertid de øverste grene af langt større og ældre træer, der i århundredernes løb langsomt er blevet begravet i flyvesand, men alligevel har formået at holde sig i live, hjulpet af adgangen til dybere liggende vand. Nogle steder er egekrattet lavt og giver plads til åbne lyngpartier eller sand, andre steder nærmer det sig skov med sammenhængende løvtag over stien.
Blåbjerg er den højeste klit i plantagen, et stednavn der lokalt flittigt lånes til andre sammenhænge. En lang trappe fører op til toppen, der rejser sig over trætoppene. Her er der en grusterrasse indhegnet af rødt trægelænder, hvor der står en mindesten over foregangsmanden for plantagens anlæggelse. Dens silhuet kan ses gengivet i streg på et utal af souvenirs i turistområderne. Engang var der klithede og flyvesande her, nu ser man hen over plantagens grønne tag. Mod syd ses Filsø under en overskyet himmel, fjernt i nord agerland.
De mange mounbikespor tiltrækker motionister i stort tal, og på parkeringspladsen nær Blåbjerg er der livligt, folk kører eller trækker cykler, parkerede biler har monteret cykelophæng med ekstra nummerplade, hundeluftere og børnefamilier forsøger at manøvrere mellem cykelhjul.
Fra den centrale parkeringplads går jeg ad smal asfaltvej gennem plantagen, indtil jeg når det dyrkede land og kan tage hul på de sidste kilometre frem mod Nørre Nebel. Jeg ankommer med god tid til næste tog og kan nyde en halv time i solen på perronens slidte træbænk.
Patrick Chamoiseau: Texaco, 43-118.
Jyske Vandreture 