Den orange linje viser min tur Jylland Rundt på 80 Dage. Den blå linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Sig-Varde, 30 km (485).
Torsdag den 4. maj 2023.
Sig er et trinbræt på jernbanen mellem Skjern og Varde. Denne torsdag er jeg den eneste passager, der står af. Der skal ikke mange skridt til, før jeg er ude i den flade ådal, under en grå himmel og med en kølig vind over det åbne landskab.
Det er Varde Å, der snoer sig gennem dalen, med flad eng på den vestlige bred og høje skrænter øst for. Skrænterne er groet til med krat, på enkelte stræk dog for stejle til andet end urtedække. Som jeg står og beundrer udsigten fra landevejsbroen, bemærker jeg en informationstavle ved bænke nær bredden. Den fortæller om Nørholmstien, som ikke er afmærket på mit kortmateriale. Men eftersom jeg er på vej til Nørholm Hede og Nørholm Gods, lyder stien præcist rigtig for mig.
Stien er velholdt og fører gennem det lysåbne krat, på fugtige steder tilmed forstærket med lange plankebroer. En større, hvælvet træbro fører over den brede å, og til jordstier langs brinken, i kanten af engene. Åen løber i dybt leje, og brinker er næsten en meter hævet over det strømmende vand. Med langt udblik gennem den lave dal følger jeg åens store slyngninger og krydser fra den ene skovklædte dalside til den anden.
Stejle trin leder op til stien øverst på en høj skrænt. Der er løvskov her, bøgetræer der er under udspringning i underskoven, egetræer, midaldrende snarere end gamle. Åen strejfer skrænten og påbegynder en slyngning mod modsatte dalside. Jeg går gennem skoven, indtil jeg når frem til Nørholm gods. En fin gammel hovedbygning i gule sten har en stor park foran, og er omgivet at et større kompleks af avlsbygninger fra forskellige tidsaldre.
Herregården ligger nær landevejen, men jeg følger i stedet en velholdt grusvej ind på det store fredede område her. Først krydser jeg endnu engang åen og engene omkring dem. Af nysgerrighed følger jeg skilte og kommer ned til en fin gammel vandmølle med store skovlhjul, bindingsværk og stråtag. Her er parkeringsplads og adskillige bænke, øjensynligt er der publikumsaktiviteter i sommermånederne. Hen over engen er godset synligt mellem parkens træer.
Fra vandmøllen går jeg stik sydpå, over den store Nørholm Hede. Heden blev fredet for mere end hundrede år siden af den daværende ejer, og blev ud fra datidens manglende forståelse af heden som kulturlandskab pålagt så strenge forbud mod udnyttelse til afgræsning og andet, at det desværre indebærer, at heden vil gro til. I mellemtiden foregår der et videnskabeligt studium af tilgroningsprocessen, hvilke træer og buske der indvandrer, og hvor hurtigt de breder sig.
Som jeg går mod syd, fremtræder området som en mosaik, med arealer dækket af skravlet skov og buskads, spredte buske, partier med åben lynghede eller græshede. Inde på heden ligger små søer, jeg kan høre skræppen og snadren derfra, af til er der gæs eller ænder i luften.
Syd for heden møder jeg plantager og dernæst store sandede marker. Som jeg følger grusvejen langs en stor mark, nysået, tromlet, endnu uden en eneste grøn spire, får jeg øje på et lyst felt langt derude. Jeg må have kikkerten frem for at fastslå at, det er en del af en tranes fjerdragt. Med de store grønne enge få hundrede meter borte i fugleflugtslinje, virker det sært at se den store fugl ude på den bare mark. Måske byder den bearbejdede og blotlagte jord trods alt på bedre muligheder for at finde føde som insekter.
Som jeg fortsætter mod syd møder jeg landevej og går et kort stræk på asfalt. Undervejs krydser jeg Holme Å, ikke så stor som Varde Å, men dog med anseelig vandføring og enge omkring sig. Snart efter når jeg skovene omkring Karlsgårde Sø, med nye grus- og jordveje. Karlsgårde Sø er en opstemmet sø, opstået ved anlæggelse af et elkraftværk. Den modtager stadig en del af vandet fra Holme Å gennem en kanal. Nu om dage spiller hensyn til offentlighed og naturinteresser dog en større rolle, og der er anlagt en bred, velholdt grusti, næsten af promenadekvalitet, hele vejen rundt om søen. Nord for søen indgår en del af denne sti i Kyst-til-Kyst-stien (vandredag 262), fra Vejle Fjord til Blåvandshuk.
I dag tager jeg så turen syd om søen. Ved den østlige ende krydser jeg først broen over kanalen med vand fra Holme Å, dernæst endnu en bro over en lang, fingeragtig udløber af søen, formodentligt en vandfyldt ådal langs en oversvømmet bæk. Et svanepar har fundet en lille ø til en rede ude på søen, gråænder holder til nærmere bredden. Syd for søen er der fortrinsvist plantage, høje spinkle stammer på karsk jord. Der er også et par bevarede hedefragmenter, afgrænset i lange lige linjer efter udstykningen til plantage. I modsætning til Nørholm Hede er der her mulighed for landskabspleje: Områderne er hegnet ind til afgrænsning og fremstår nærmest som åben slette, kun med få spredte buske. Skovede partier med nyplantning danner også åbne rum i plantagen, med udsigt til de karakteriske plantageskovbryn uden krat, lavt hængende grene eller underskov – i stedet høje stammer der står som søjler, ens højde, med ens afstand indbyrdes.
Ved den vestlige ende af Karlsgårde Sø møder jeg dæmningen, en høj jordvold, der stemmer søen op. Stien løber på digekronen, en lang smal trappe giver adgang til terrænet nedenfor.
Her genfinder jeg Kyst-til-Kyst-stien, går forbi elværkets indhegnede masteskov, og kommer ud et kort stykke nedenstrøms for det hvide elkraftsværks udløb. Det er en kanal med brunt, langsomt løbende vand, der snart munder ud i Varde Å.
Snart kommer jeg fri af plantagerne ved kraftværket og ud på åbent land, hvor åen løber i et dybt leje, omgivet af brede enge på begge sider. Låger og små træbroer giver adgang til at gå gennem foldene og følge åens brinker frem mod Varde. Der er kun den svageste skygge af en trampesti i grønsværen og ofte har husdyrenes klove slidt langt tydeligere veksler. Der er kvæg på græs i de fleste indhegninger.
En broget flok kvæg rykker nysgerrigt ind på en urokkelig lystfiskers ryg, men søger straks mod mig, da jeg går gennem folden. Et par meters afstand, så får forsigtigheden overhånd og de trækker væk fra mig. Det er en smuk tur langs den brede å og dens slyninger og enge. Det er tredje gang jeg går den, og selv om det er fem år siden, jeg sidst var her, har jeg dette stræk i klar erindring.
Af og til letter en fiskehejre med tunge vingeslag fra åen, og svaler dykker og stryger i svimlende fart hen over vandoverfladen. Engene følger næsten åen helt ind til hjertet af Varde. Byen rejser sig brat, med jernbanebroer, promenadestier og åhavn. Lige så brat engene forsvinder, kommer de igen vest for byen (vandredag 263). I dag er min vandring imidlertid næsten ved vejs ende, som jeg bryder af og går den korte vej til banegården.
Siri Husvedt, A woman looking at men looking at women, 318-451.
Jyske Vandreture 