Den blå linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den lilla linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Bjergby-Karup, 27 km (496).
Søndag den 6. august 2023.
Bjergby er en mindre samling huse ved landevejen mellem Viborg og Holstebro. I fladt terræn, ejendommeligt nok. Måske henviser navnet til det kuperede terræn omkring Stubbergård og Flyndersø, få kilometer mod nord (vandredag 117), et landskab skabt af hovedstilstandslinjen fra sidste istid. I dag skal jeg imidlertid mod syd, ud over flad hedeslette, skabt af smeltevand og ikke skubbet op ad gletsjere.
Himlen er holdt i en fin gråblå tone, solen skjult bag et slør, horisontens lave skyer en anelse mørkere. Jeg følger en smal landevej mod syd, den er kantet af lave kartoffelmarker med hvide blomster og majsmarker pænt over min hovedhøjde. Forude lister et sommerrødt rådyr over vejen, fra den ene majsmark til den anden. Majsen står tættere end nogen krat, der er næppe mere end et par fods synsvidde derind.
Forude ligger Nordre Feldborg Plantage. Markerne op mod skovbrynet er sikret med et to meter højt elektrisk hegn, et sikkert tegn på en livskraftig bestand af kronvildt. I vejkanten hænger et lamineret plasticopslag, der oplyser om “faunaovervågning” fra Århus Universitet. Det plejer at betyde ulve. Med store øde områder og rigeligt med hjorte er her også klar til indflytning.
Helt mennesketomt er her nu ikke, med mellemrum holder biler parkeret, en af dem med en hestetrailer efterspændt. Hundeluftere og svampesamlere holder sig nær vejen. Her og der er der store lysninger i skoven, hvor syre dominerer har vegetationen en rustrød farve, hvor brandbæger har herredømmet lyser det gult. Der er løvtræer langs skovvejene, men grundlæggende er det en nåletræsplantage. Selv hvor træerne når anseelig højde forbliver stammerne smalle, jorden er karsk og sandet her.
Jeg når det sydlige skovbryn og kommer ud i det åbne rum mellem Nordre og Søndre Feldborg Plantage. Der er en lille offentligt ejet hede her, en rest af Feldborg Hede. Området er hegnet ind til kvæg, låger giver adgang, men der er ingen afmærkede stier over heden, blot dyreveksler. Da jeg var her i området sidst på vinteren (vandredag 474), passerede jeg øst om heden, og jeg så et tranepar på markerne i nærheden, jeg håber at se dem igen.
Der er små damme på heden, og små lave bakker, nærmest som ribber. Det afslører, at heden er et tilgroet indsande. Enkelte steder er der stadig vindbrud med åbent sand. Græsset omkring dammene går over i tør hede. Lyngen står spredt og lavt, endnu brun, kun med enkelte koste i lilla blomstring. Tranerne ser mig, før jeg ser dem, optaget som jeg er af at lokalisere næsten forsvundne spor af stier. Et godt stykke fremme går de på vingerne, under meget trompeteren. De har brug for en stor bue for af vinde tilstrækkelig højde til at trække ind over den lave plantage. Fire af de store fugle er der, når jeg at se, så de kunne godt være et ynglende par med afkom. Tranen er i fremgang som ynglefugl i Danmark, op mod tusind par skønnes det.
I den østlige del af området er der åben græsslette, overgroet med gul brandbæger. Jeg forlader heden og går mod syd, i første omgang ad en markvej, kantet af majs der står et par fod højere end mit hoved. Snart når jeg dog landevej, og efter et kort stræk over dyrket land, møder jeg plantage og grusvej, med et skilt der peger til Gindeskov Krat (vandredag 421).
Jeg følger en sti gennem et stort gyvelkrat ind på det fredede areal. Gyvelens gule blomstring er for længst overstået. I stedet er der sorte bælge, der rasler knastørt, når de stryger mod mig. Vegetationen går hurtigt over i det lave egekrat, der er grunden til fredningen. Der er lyng i bunden af krattet, der snart bliver tyndere og så giver efter for åben hede. Efterhånden som jeg kommer ud i det åbne terræn, bliver hedens blomstring mere fremtrædende. I begyndelsen er der kun få adskilte lyngkoste, men snart er det hele fladen, der står i lilla. Hedelyngen er kraftig og knæhøj her, kun isprængt få buske og små træer. Jeg følger halvt forsvundne hjulspor rundt om heden. Den sandede vej bærer talrige klovspor fra kronvildt og rådyr. Ud mod en tilstødende kornmark er der da også et mandshøjt elektrisk hegn med seks tråde, og da jeg igen kommer ind i skoven står der flere hochsitze.
På den anden side af skoven kommer jeg ud til en bro over Stavlund Å, som, via Haderup Å et tilløb til Karup å. Terrænforskellene er minimale, men tilstrækkelige til at opretholde en smal stribe eng omkring åen, som jeg kan se, da jeg går ad landevejen mod syd. Plantage står som en mur på begge sider, på engene er der endnu kun indvandring af mindre buskadser. Den smalle asfaltvej møder landevejen mod Karup, og jeg drejer mod øst.
Undervejs passerer jeg mere hede, noget af det knastør, med skaldede partier med laver mellem sparsom bevoksning af græsser og lyng. Andre steder er der begyndende tilgroning af fyr, ene og birk. Snart er der også en endeløse række af sorte og gule pæle, suppleret med skilte der forbyder enhver form for færdsel og brug af droner. Det er Donsø Sande, en del af det store lukkede område omkring den militære flyvestation Karup.
Som jeg nærmer mig Karup passerer jeg indkørslen til den civile lufthavn. Det spinkle kundegrundlag førte til en lukning i december 2022, men en politisk aftale har genåbnet den. På lang afstand kan jeg se de store kartoffelmelsiloer inde i byen. De er et vartegn for Karup, langt højere og bredere end kirketårnet, ikke så kønne, ganske vist, men synlige på stor afstand i det lave landskab.
For foden af siloerne passerer jeg Karup Å, en bred bræmme af grønne enge på begge sider, lange bånd af vandplanter synlige i det klare vand. Landevejen bliver til hovedgade, trafikken dæmpet af en rundkørsel, og kort efter står jeg ved mit busstoppested, og dagens vandretur er forbi.
Michael Sommer: Dark Rome, 80-138.
Jyske Vandreture 