klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Se information og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt
Struer-Holstebro, 32,6 km.
Mandag den 13. august, 2012.
Endelig en dag hvor jeg kan gå fra togstation til togstation. Tilmed en tørvejrsdag. I Struer går jeg ad gågaden til dæmningen over Limfjorden. Jeg kommer til at gå på den inderste side, den forkerte side viser det sig, i kanten af en travl landevej. På den nordlige bred af Limfjorden er der en flot udsigt over Struer og til de to sider af Limfjorden. En smal jordsti udgår fra en parkeringsplads. Først går den gennem rørskov, så munder den ud i engbredden. Fiskehejrer jager på engen. Jeg betragter dem et kort øjeblik, før jeg kravler over et hegn, og de omsider får øje på mig og går på vingerne. Sortbrogede køer gumler uforstyrret videre. Længere fremme stiger flere hejrer til vejrs, tillige skarver. Jeg går i kanten af bakker og havskrænt. Efter et par kilometer står jeg i skov. Hvor afmærkningen af stien er tvetydig, kommer jeg ud i sumpet terræn, glider ved passage af en bæk i en grøft og indkasserer adskillige stik fra brændenælder. Til sidst må jeg stige op af en stejl skrænt, med store væltede stammer på tværs, for at genfinde en sti. Stien fører mig på rette vej, og jeg forlader skoven og følger grusvejen op til en landevejs asfalt. Der er store marker med korn her. Hvor en lysegrøn claas-mejetærsker er i gang med at høste de marker, der stod uhøstede hen i sidste uge, er jeg tilbage på Drivvejen. Jeg går en strækning af samme vej som sidst, stiger ned fra bakkerne og plateauet til Kilens vand. Undervejs gør jeg et kort afstikker op på et par hedebakker, hvor lyngen står i sart lilla, og jeg har en smuk udsigt hele vejen rundt, hedebakke med heste, grønne skrænter, Klosterhedens rand. I dalbunden drejer jeg stik syd, og dagens vandring ad ny drivvej begynder. Langsomt stiger jeg igen op af bakken, og herfra er der et langsomt, overordnet, fald i terrænet frem mod den flade hedeslette omkring Herning. Den slette, som begynder efter Engesvang, sådan som jeg ser det, når jeg sidder i toget fra Århus. Jeg kommer forbi et par små landsbyer, med små fine kirker, omgivet af stengærder, marker med græssende køer klods op ad dem. Derefter svinger ruten mod øst, tager retning mod Holstebro. Et langt stræk går jeg gennem en plantage, samme landevej som jeg har kørt ad mange gange, når jeg har taget rutebilen mellem Lemvig og Holstebro. Plantagen rummer stadig betydelige hedestræk, enkelte steder med gravhøje og naturlige bakker, dækket af lilla lyng. Efter plantagen bliver jeg ledt ind gennem stier i et parcelkvarter i en landsby og ind på en cykelrute til Holstebro. Som jeg nærmer mig byen, kommer jeg forbi det sted, hvor der et par uger før har været en stor international spejderlejr, stålskeletter til store fællestelte og raftedynger står tilbage. Længe fremme kommer jeg ind på et sumpet, udyrket terræn, der viser sig at udgøre en slags bypark i Holstebro. Jeg krydser jernbanen og indfaldsvejen fra Lemvig, fortsætter ad den snoede længde udyrket land og kommer til sidst ud til Storåen. Stien langs den fører mig helt ind til centrum af Holstebro, under jernbanen og hovedvejen sydpå, indtil jeg forlader den, og går et kort stræk, fuld af kunst, ad Holstebros gågade til stationen. Denne gang er jeg kommet ti minutter for sent til et tog. Og jeg slapper af med min bog og kold drikkelse ind til det næste tog ruller ind.
Tavshedens Hus, 196-350; Washington Irving, Tales of the Alambra (købt i Grenada), 1-52.
Jyske Vandreture 