klik på blåt nummer for at se denne vandredag. (Dette interaktive kort virker dårligt på mindre skærme. Alternativt kan punktet kronologi i menubjælken benyttes til at udvælge andre vandreture).
Se information og links om dette afsnit af ruten Jylland rundt
Holstebro-Ørnhøj, 31,3 km
mandag den 26. maj, 2014.
Så er jeg tilbage på Drivvejen, i toget til Holstebro med kaffe fra Seven-Eleven og frisk lyst til Tales of the Alhambra, som jeg købte i Granada for så mange år siden. Det er en smuk solskinsdag, også til en togtur. Friluftsgrisene ved Laven har smågrise, og ved hedebakkerne efter Engesvang er fårene lukket ud, og der er små lam overalt i lyngen.
I Holstebro går jeg ned gennem byens gågade, der er udsmykket med kunst i et næsten anmassende omfang. Længere fremme får jeg begyndt dagen med at gå ud af Herningvejen i stedet for Skjernvejen, så jeg får lagt tre kilometer oven i dagens rute, der i forvejen er på kanten af, hvad min øjeblikkelige form kan klare. Men jeg er utålmodig efter af komme i gang med ruten igen.
Dagens terræn er flade smeltevandssletter afbrudt af let kuperede bakkeøer. Der er lange stræk gennem plantager, markerne er plantet med vinterbyg og nysået majs. Der er mange heste på græs, stutterier af ganske anseelig størrelse, og der er en overraskende mængde frilandsgrise, meget større foretagender end det i Laven, komplet med forbudsskilte mod at fodre grisene. De ligger dvaske i små grupper på fire-fem stykker, skinkerne mørktfarvede af jord.
Af og til går stien ad grusveje gennem gårdspladser og langs avlsbygninger og gylletanke. Gårdene ligger mærkelige mennesketomme hen, selv hvor der er parkerede håndværker biler med åbne bagagerum på gårdspladserne. Et sted gør en golden retriever halvhjertet fra stuehuset trappesten uden at lade sig lokke til mere, en andet sted kommer fem hvide spidshunde farende og gør i krigerisk flok – bag den solide låge de ansvarlige ejere har sat op.
Som jeg bevæger mig i store buer sydover bliver plantager og hedebakker stadigt mere fremtrædende. En flyveplads for svævefly, med en aflægger for modelfly, men kun for dem der har A certifikat, efter hvad et opslag fortæller.
Vind Kirke må være Danmarks mindste kirke, den ligger en kilometer vest for selve landsbyen. Dernæst krydser jeg Skjernvejen og kommer igennem et smukt hedestræk med en opstemmet sø. Der er både børnehaveklasser og større skolebørn på terrænet. De ældste børn færdes også i grupper på fire-fem stykker, men uden mudrede skanker.
Jeg krydser tilbage over Skjernvejen, noget mærket af dagens distance, men med en fem-seks kilometer tilbage. Det viser sig, at de næste kilometer af ruten går ad et brandbælte i en plantage. Desværre er det lige blevet harvet op, så det er ingen lystvandring. Omsider når jeg frem til asfaltvej, via endnu en gårdsplads, og så er der blot tre kilometer tilbage til Ørnhøj. Jeg når frem med en halv time til den næste bus, så der er rigelig tid til at købe kolde drikkevarer. Det har været en varm solrig dag., jeg er glad for, at jeg tog to flasker vand med.
Busturen til Herning tager en time. Den snirkler sig frem gennem hver eneste landsby, men kører også gennem fantastisk hedelandskab ved Trehøje, og langs en (kunstig?) sø udenfor Herning. Jeg ankommer med et roligt kvarter til togets afgang og har en let tur hjem, med endnu et blik på lammene på heden og de små grise i Laven.
Tales of the Alhambra, 53-220.
Jyske Vandreture 