Esrum Sø: Fredensborg Slot til Frederiksborg Slot, 33 km (338).
Lørdag den 26. oktober 2019.
Fredensborg Slot ligger få hundrede meter fra lokaltogets station i byen af samme navn, for enden af en lang allé. Der er gardere i blå bukser og med store bjørneskindshuer foran slottet. Slottet er residens for kongehuset og kun åbent for offentligheden i dele af juli og august.
Sommeren er for længst forbi, og vejret er også langt fra sommerligt. Regn, tiltagende i løbet af dagen, blæsende på udsatte steder, og på samme tid varmt for årstiden.
Det smukke barokslot med hvide fløje, forankret omkring et centralt parti med en høj hvælvet kuppel med grønt kobbertag ligger på terrænets højeste punkt. Det er omgivet af en stor park, hvor af det meste er åbent for offentligheden året rundt. For at komme ind i parken går jeg ned ad en smallere allé, forbi et stort drivhus, slottets orangeri.
Den del af parken, jeg kommer ind i, er domineret af store plæner, hvor to grå krager spankulerer rundt, som om de ejer det hele. Der er små træpartier og gamle egetræer, frit stående eller i alléer. Hen over grønsværen kan jeg se Esrum Sø. Jeg passerer Nordmandsdalen, et lille amfiteater, hvor der er opstillet syttenhundredtals statuer af norske bønder, og gør en lille afstikker til søbredden, før jeg går op til slottet.
Livgarden bevogter også parken nærmest slottet. Hundeluftere og motionister har taget resten af området i besiddelse. En bred akse, flankeret af statuer, fører fra slottet ned mod søen. Der er et tydeligt tema, med overgang fra natur til kultur: fjernest fra slottet forlader jeg parken gennem en fårefold.
Herefter kan jeg tag hul på min vandretur nord om Esrum Sø. Jeg går gennem villakvarteret Endrup og ud i det åbne kuperede terræn. En kort stykke vej følger jeg Nordsjællandsruten, en del af den europæiske fjernvandrerrute 6.
Landskabet er overvejende dyrket land på lange skråninger ud mod søen. På den anden side af søen kan jeg se Grib Skov stå som en mur af træer ud mod søbredden. Nogle få heste græsser på markerne. En lille flok sorte får hviler på skråningen. Folden er ikke blot hegnet ind med flethegn, der er også lægter i to niveauer, øverst og midtfor. I Jylland er den slags reserveret til hestefolde, altid tættest på stalden, og som regel malet hvide, når man nu er i gang.
Den smalle landevej svinger ned fra bakken og når frem til søbredden, som den følger et kort stræk. Det er rart at komme væk fra blæsten deroppe. Bølgerne ruller ind med hvide toppe på. Esrum Sø er otte kilometer i længden og nogle steder mere end tre kilometer i bredden, så vinden kan rigtig få fat. Vejret er slået over i støt heldagsregn.
Jeg runder det nordøstlige hjørne af søen og går ad en travlere landevej mod vest, indtil jeg får lejlighed til at følge en mudret cykelsti tilbage til søbredden. Brede enge ved Esrum Å når ud til søen, der kantes af en spinkel bræmme af træer og rør. En lille flok kvæg har en stor fold for sig selv.
Få hundrede meter fremme når jeg ind i Grib Skov. Inden for skovbrynet står en rød pæl, med en markering for pilgrimsruten mod Santiago de Compostela, en gul muslingeskal på blå bund. En hjulkapsel læner sig op ad pælen.
Jeg går adskillige kilometer mod syd, nær søbredden, ad stier og skovveje. Det er udelukkende løvskov. Der er ældre egetræer nær vejen og store partier med yngre bøgeskov. Med lange mellemrum ligger gamle skovløberhuse, et af dem et traktørsted. Der er en lind strøm af vandrere og cyklister gennem skoven, og flere steder er der fine publikumsfaciliteter.
Regndisen over søen er aftaget en smule, og jeg kan lige akkurat skimte Fredensborg Slot på den anden side af søen. I udkanten af Nødebo forlader jeg Esrum Sø for at gå gennem skovene mod Hillerød. I byens udkant ligger Skovskolen, en institution under Københavns Universitet. Den har også en afdeling i Løvenholmskovene på Djursland (vandredag 194).
På det højere terræn bag Skovskolen kommer jeg for første gang denne dag ind i større områder med nåleskov og præg af kommercielt skovbrug. Skovning har skabt åbne sletter. Frem mod Hillerød falder terrænet, og der er kær og mose. Jeg nærmer mig byen, krydser motorvejen og når fra nord frem til Frederiksborg Slot og den store park.
På højre hånd er der en lille sø med et mindre palæ, det såkaldte Badehus, på venstre hånd den store parterrehave. Umiddelbart foran ligger slotssøen og slottet. Det er ældre end Fredensborg Slot, hvor jeg startede min vandredag, i nederlandsk renæssance-stil. På trods af regnen er der mange turister og lokale spadserende. En skarv har slået sig ned nær bredden, mens svaner og lappedykkere ikke lader sig anfægte af en smule nedbør.
Jeg går ad stien langs søen, mens jeg nyder udsigten til det smukke slot. S-togs-stationen i Hillerød er få hundrede meter borte. Jeg stiger ombord i et af det røde tog, endelig i læ for regnen.
Elia Barcelo: El color del silencio, 39-201.
Jyske Vandreture 