Den orange linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den røde linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Travemünde-Neustadt, 26 km (457).
Søndag den 24. juli 2022.
Travemünde Strand hedder endestationen for jernbanen i Lübeck, og der er da også kun få hundrede meter til strandpromenaden og Østersøen. En hotelhøjhus rejser sig over den brede sandstrand, hvor kurvestolene står opstillet til dagens gæster. Himlen er blå og alt tegner til en varm dag.
Jeg starter min tur før dagens store rykind af strandgæster, og som jeg går mod nord møder jeg kun få andre mennesker. Fra fliser og asfalt kommer jeg ned på en langt smallere sandstrand for foden af en høj skrænt. Der er en hundestrand her, synligt populær blandt de lokale, hunde slippes fri af snores og stormer glædesstrålende velkendte artsfæller i møde for en omgang gensidig snuseri og legende jagt.
Vandet er stille, kun de mest minimale krusninger. Ænder, gæs og skarve deler stenene i vandkanten. Her og der en svane i ensom majestæt. Som jeg fortsætter bliver stranden smallere, med striber af tungt grus, store sten i havstokken. Skov og krat forsvinder fra skrænten, der er stejl og over store partier ubevokset.
Hvor klinten står høj og lodret, er der en koloni af digesvaler. Deres redehuller er anbragt metodisk oven over hinanden i mindst ti etager og løber som et langt bånd, næsten som om det var et af klintens geologiske lag. Der er en svirren af vinger og hurtige bevægelser omkring redehullerne, som er svær at overskue. Og det er formentlig også grunden til at fuglene bor i koloni. Digesvalens flugt gennem luften er så hurtig, at det er svært at forestille sig nogen rovfugl fange en svale i flugten. Formentligt er de få øjeblikke ved redehullet, de farligste i fuglens liv. Det forvirrende mylder af bevægelser, som de trange boligforhold skaber, gør det til en sværere opgave for rovfugle at benytte sig af den udsatte position.
Jeg runder pynten og har Lübecker Bugten udbredt foran mig, spredte hotelhøjhuse markerer de enkelte badesteder, et enkelt pariserhjul, nogle få sejlbåde på vandet. Stenstranden fortsætter helt hen til det første af dem, Timmendorfer Strand.
Badestederne ligger langt tættere her end på Usedom, og deres promenader, hvad enten det er fortovsfliser eller plankebroer, går over i hinanden over mange kilometer. Der er samme slags badestedsarkitektur, som jeg så for få dage siden, men i mindre udstrækning, og med langt mere præg af moderne beton med ferielejligheder.
Også her er der landgangsbroer, og sektioner med kurvestole, begrænset af den smalle strand. Det er fladt land, så der løber en asfaltvej umiddelbart op ad stranden. Redningsstationer står med afmålte mellemrum, mens caféer og restauranter klumper sig sammen omkring hotellerne.
Strandene er efterhånden godt fulde, et spraglet syn med parasoller, badedyr og håndklæder i glade farver omkring både havbadere og solbadere. En enkelt salgsbod må melde udsolgt af kurvestole, ellers kan man leje dem på time, dags- eller ugebasis. Ikke alene er strandene tæt pakkede, der er også en ganske tæt trafik af gående og cyklister på promenaderne.
Først ved Sierksdorf bliver jeg nødt til at forlade kysten for at kunne fortsætte mod nord. Her stiger terrænet hurtigt, det er på kanten til det Holstenske Schweiz. Den store forlystelsespark Hansa Park ligger her, midt i et område med store bølgende kornmarker, opdelt af lange hegn og små skovstykker. Med mellemrum kan jeg se det blå hav bag det gyldne korn, flimrende hvide sejl derude.
Snart nærmer jeg mig havnebyen Neustadt, gaderne i dens forstæder falder mod fladere terræn, indtil jeg når den centrale indfaldsvej, som jeg kender (vandredag 445).
Nær byens centrum står en mindesten for ofrene for nazisternes dødsmarcher i de sidste måneder af krigen. Under indtryk af Sovjetunionens fremmarch i øst sendte SS koncentrationslejrfanger mod vest, ofte til fods, underernærede og i utilstrækkelig påklædning midt i de hårde vintermåneder, eller i kreaturvogne. Tusindvis af mennesker døde, eller blev dræbt fordi de ikke kunne følge med. Nogle af dem nåede så langt som til Holsten. I en yderligere tragedie blev nogle af de overlevende sammen med andre kz-fanger tvunget ombord på fængselsskibet Cap Arcona, en gammel atlanterhavsdamper der lå for anker i Lübeck bugt. Det umærkede skib blev taget for en troppetransport af briterne, der bombede skibet 3. maj 1945. 5000 mennesker blev dræbt, yderligere 2000 kvæstet.
Et kort stykke fremme ligger den lille hyggelige havn, klods op ad en lille fin kirke. Et par træskuder langs bolværket tjener turistformål. Længere borte er industrihavnen hegnet fra. Herfra er der ikke langt til en bænk i skyggen på banegårdsperronen, indtil toget kommer.
Leonardo Padura: La transparancia del tiempo, 215-274.
Jyske Vandreture 