Den orange linje viser andre vandredage. Brug menubjælken og rullemenuen for at se oversigtskortene specielt for Jylland Rundt. Den røde linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Winsen-Hamburg, 27 km (478).
Søndag den 19. marts 2023.
Min anden vandredag langs Elben starter i Winsen. Det er en fin dag til en vandretur, pæn temperatur, en skyet himmel der er ved at åbne for solen.
Den ældre bykerne præsenterer sig smukt, med statelige gamle bygninger. Centralt ligger Slotspladsen som går over i en park. Pladsen flankeres af en høj, lang bygning i bindingsværk. Foran den står en dramatisk skulpturgruppe, hvis originaltitel er Guldgåsen, på dansk, eftersom det er et værk af den danske kunstner Arne Ranslet. Det henviser til et af Brødrene Grimms eventyr. Slottet går tilbage til middelalderen, det er en kompaktbygning med fæstningspræg. Dets røde mursten spejler sig i slotssøen foran murene.
Jeg går videre gennem den gamle bydel, forbi den store kirke, indtil jeg når byens udkant og finder ind på en smal grussti oven på et dige, der løber ud mod Elben. I begyndelsen, på terræn, der er nogle få, afgørende centimeter højere, er der grønne enge, her og der med brede åer i dybe lejer. Langs diget er der gamle bindingsværkhuse, nogle af dem omkring små søer, hvorfra gæs og ænder snadrer lykkeligt. Som jeg kommer frem, breder store rørskove sig på det lave land, tidevandsrender rækker langt ind, de øverste af dem med blotlagte mudderflader. En fiskehejre har taget opstilling i fastfrosset positur.
Umiddelbart, før jeg når Elben og det kraftigere dige her. er der en lille åhavn, med store firkantede bassiner, tomme bådebroer beskyttet af en lille sluse. Jeg følger den store flod nedstrøms, mod vest, og kommer hurtigt til et færgeleje. Nogle få biler og cyklister venter på færgen, mens andre besøgende drikker kaffe fra den lille bod. På den anden bred ligger færgen. Det er et ganske lille fartøj, som jeg kender det fra Limfjorden, Randers Fjord og Slien.
På en bolværkspæl er der en lille statue af to måger i naturlig størrelse. Der er nu ingen mangel på levende eksemplarer i luftrummet og på breddens sten og mudderflader. Elben er under tidevandspåvirkning helt ned til dæmningen ved Geesthacht, som jeg krydsede i går (vandredag 477). Her, på den udsatte strækning, er der da også en grundig kystbefæstning, stendække, regelmæssigt forsynet med høfder af sten. Ud over gråænder og gæs ser jeg også skarv, pibeænder, gravænder, skalleslugere og lappedykkere. Et enkelt par strandskader. Sorte krager er flittigt beskæftiget med at finkæmme digekronens grønsvær.
Søndagen har fået mange motionister ud, par og familiegrupper på spadseretur, men især løbere og hundeluftere, endog et par ryttere. Floden er overladt fuglene og de hyppige flodpramme, blot en enkelt larmende speedbåd bryder roen. Inden for diget er der derimod rigeligt med fritidshuse og campingpladser. Hvor forlandet bliver bredere taget de også landet uden for diget i brug. Også på den anden bred er der kulørte striber med fritidshuse malet i forskellige kulørte farver. Løvtræerne langs floden står endnu hen uden blade, men nogen af dem er så tungt behængt med rakler, at deres kroner får en gyldenbrun tone.
Et gult vejskilt annoncerer Freie und Hansestadt Hamburg, jeg har krydset grænsen til storbyen, der også er en tysk delstat. Endnu er her kun spredt bebyggelse. Snart møder jeg dog den første bilbro over Elben. Der er adskillige store og små øer i Elben, og hen over det hele er der en kompliceret trafikkorridor gennem industriområder, motorveje og jernbaner i retning mod hjertet af Hamburg. Jeg foretrækker at blive på sydsiden af floden og går i stedet ind i Hamburgforstaden Harburg.
Her runder jeg havnekvarteret og går gennem den ældre bydel, indtil et skilt og en trappe leder mig ned til den underjordiske banegård og S-toget mod Hamburgs hovedbanegård.
Thomas Brussig, Die Verwandelten,18-164.
Jyske Vandreture 