Den gule linje viser andre vandredage. Den røde linje viser dagens vandrerute. De regionale oversigtskort, søgeboksen i kolonnen til højre eller punktet kronologi i menubjælken kan benyttes til at udvælge tidligere vandreture.
Schönberger Strand-Kiel, 32 km (500).
Mandag den 16. oktober 2023.
Det er godt et års tid siden, jeg sidst var ved Schönberger Strand ved den tyske Østersøkyst (vandredag 459). I dag er jeg vendt tilbage for at gå det sidste stykke langs kysten til Kiel. Den tyske storby ligger beskyttet inde i bunden af Kielerfjorden, men der er jeg ikke endnu. Så snart jeg bestiger diget mellem den lille badeby og den smalle stribe sandstrand, mærker jeg en frisk, kold vind, der får mig til at finde hue og handsker frem.
Nogle få kurvestole står tilbage, og en lang anløbsbro rækker ud i havet. Sommerens badegæster er væk, og i stedet er der nogle få spadserende pakket ind i solide vindjakker. Jeg begynder min vandring i vest, med solen i ryggen og et smukt lys over landskabet. Fragtskibe krydser havet, og kysten er sikret med høfder i t-form. Skarvene tørrer vinger derude.
Så snart jeg kommer fri af den lille by, har jeg udsigt til grønne enge, hvor der stadigt er en håndfuld kvæg på græs, snadrende gæs raster i det høje græs. Kvæget, med de mange kilos tryk på klovene, får ikke lov at komme i nærheden af det græsdækkede dige. I stedet for er der får i små mobile indhegninger, af den slags hvor nylontråde er flettet sammen med strømførende metaltråde. Nylonen har de samme klare glade farver, som de legeredskaber, jeg lige er gået forbi. En halv snes stære piler omkring fårenes sorte ben, på jagt efter et måltid, et par måger stamper efter orm.
Svært tilgængelige steder i Jylland har inspireret til stednavne som Sibirien, Amerika eller Kanada. Den lokale geografiske inspiration her trækker på andre kilder: Kalifornien og Brasilien hedder det, tilmed på vejskiltene.
Langt ude på havet kan jeg se et fyrtårn på en platform, og som jeg runder et fremspringende punkt på kysten, får jeg udsyn over mundingen af Kielerfjorden, med et fyrtårn nær de høje klinter derovre (vandredag 370). På denne side af fjorden rager en anden slags tårn højt op i horisonten. Det står i Laboe, den yderste af Kiels forstæder. Som jeg nærmer mig fjordmundingen kommer jeg i læ for vinden. De mere beskyttede forhold har også tilladt udviklingen af små laguner med udstrakte rørsumpe – nu et beskyttet naturreservat. Svanepar og gråænder i flok glæder sig over de smulte vande.
Diget ender ved bygrænsen, hvor ældre småindustri med bådtema møder marina og nybyggeri. Jeg kommer tilbage på stranden ved en lodret klint, blot en tre-fire meter i højden. Store mængder tang er dynget op her. Et halvt dusin svaner flyver lavt over mit hoved, dernæst, langt højere oppe, en stor flok traner i klassisk v-formation. Snart tvinges jeg væk fra stranden og passerer kort efter det høje tårn, der dominerer horisonten milevidt, det er et mindesmærke for den tyske flådens faldne. Over for står en gammel ubåd klodset op på land, nu overgået til museumsbrug.
Herfra bliver det snart mere livligt, Laboe er både kur- og turiststed, dertil et attraktivt boligkvarter der har en stor lystbådehavn, restauranter, caféer og butikker. Af mere interesse for mig, det er også anløbsplads for F1, færgeruten til Kiel, som krydser sig frem mellem begge sider af fjorden. Jeg har taget den en gang før (vandredag 371), i dag skal jeg tage den i modsat retning.
Havnekiosken specialiserer sig i sildebaserede snacks og kaffe med et skud snaps, tilbud jeg giver afkald på, mens jeg venter i tyve minutter på færgen. Fodgængere, cyklister, barnevogne og kørestole kan skibet håndtere, med passagersalon og udsigtsdæk. Den korte tur over fjorden tager et kvarters tid, ganske blæsende, sejlbådene får det bedste ud af det, mens skarvene hviler på de store bøjer.
Friedrichsort hedder anløbsstedet i vest, øde i forhold til turistaktiviteten i Laboe. En gang en selvstændigt by, men nu fuldstændigt opslugt af Kiel. Jeg går forbi lidt småindustri, et sted med et gammelt fyrskib fra Fehmarn Bælt klodset op, dernæst ældre beboelse, indtil jeg må i en stor bue uden om den lokale lufthavn, der er blevet klemt ind her. Til sidst når jeg dog til Holtenau, med gader opkaldt efter tyske jagerpiloter fra Første Verdenskrig. Immelmann, der har lagt navn til den vanskelige manøvre Immelman-vending, og Richthofen, der var kendt som den røde baron. Læsere af tegneserien Radiserne vil kende ham som Nusers ærkefjende, når han leger jagerpilot oven på sit hundehus.
Holtenau ligger ud til Kielerkanalen, smukke gamle herskabshuse har første parket til udsigten. I vest fører en højbro over kanalen. I øst ligger sluseanlægget ud mod fjorden, en pendant til slusen i Brunsbüttel, som jeg passerede på min vandring langs Elbmundingen i sommers. Som jeg går mod kanalens udmunding kommer jeg gennem en lille park, hvor en større flok kanadagæs holder til, videre ad Kanalstraße, forbi slusen, indtil jeg når gammel kaj, hvor der yderst står et fint lille fyrtårn fra attenhundredtallet. Foran mig ligger fjorden, skovbevokset skrænt på den fjerne bred, byen længere inde.
Stedet er populært, både hos lokale og turister. De små huse langs kajen er omdannet til turistformål. Jeg går tilbage ad Kanalstraße, indtil jeg når færgestedet. Som det var tilfældet i Brunsbüttel er der også her en gratis færgefart. Der er adskillige af dem, fordelt på hele kanalens længde, og de er alle sammen gratis, ifølge en forordning der går tilbage til kanalens etablering i Det Tyske Kejserrige. Dvs, præcis i denne uge er der ingen færgefart, skibet er til reparation. I stedet er der Ersatzverkehr, en minibus, der tager mig fra nordsiden af kanalen, over højbroen, og til sydbredden, Wik.
De sidste kilometer fører mig langs kysten, kystvej og kystpromenade til centrum af Kiel. Ved flådestationen ligger et smukt gammelt sejlskib, muligvis et skoleskib, forankret klods op ad moderne, gråmalede krigsskibe. Solen står efterhånden lavt på et skyet himmel. Langt mod nord kan jeg se fjordens to sider række ind mod det snævreste punkt, hvor jeg tog færgen over. Forude ligger Kiel, hvor et krydstogtsskib og Stena Lines Sverigesfærge rejser sig højt over havnen.
Michael Sommer: Dark Rome, 205-246.
Samira El Ouassil & Friedemann Karig: Erzählende Affen, 1-76.
Jyske Vandreture 